Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Maj 2003
Nettet på arkiv
Endelig: 6 år efter Søndag Aften rejste problemet om sikring af kulturarven fra Internet er et statsligt udvalg nået frem til samme konklusion. Pligtafleveringsloven skal laves om og hjemmesider skal indsamles - men materialet bliver ikke alment tilgængeligt
Da Pligtafleveringsloven blev ændret i 1997 sondrede man mellem dynamiske og statiske internetsider. Og kun de statiske hjemmesider blev omfattet af pligtafleveringen (og hvilken hjemmeside med respekt for sin egen metier er statisk?).
I april i år barslede Kulturministeriets Kulturarvsudvalg med en rapport om bevaring af Kulturarven. En del af rapporten handler om den elektroniske del af kulturarven og her angives for første gang et samlet forslag til strategi for bevaring af hjemmesider på Internet. Rapportens hovedgreb er et forslag om at ændre Pligtafleveringsloven, så den også kommer til at omfatte dynamiske hjemmesider.
Derudover lægger rapporten op til, at hjemmesider fra Internet skal indsamles gennem 3 forskellige metoder:
Fire gange om året sætter man en robot til at gennemtrævle .dk-domæner og samle hjemmesider.
En gang årligt samler man alt man kan finde af netsider om en bestemt begivenhed (eksempelvis en valgkamp).
80 såkaldt væsentlige danske netsteder udvælges til konstant indsamling.
Man har valgt at bruge de tre forskellige metoder for at de skal supplere hinanden. Valg af kun én metode ville give for store huller.
Kun .dk-domæner
Robotindsamlingen af hjemmesider følger modellen fra den svenske Kulturarw3-projekt (se Søndag Aften arkiv). Man har besynderligt nok valgt at begrænse indsamlingen til kun .dk-domæner. En undersøgelse foretaget af Teknik @ Kultur viser, at kun 47% af det dansksprogede materiale er på .dk-domænet. Danske hjemmesider findes på .org, .com (som Søndag Aften), .net, .nu og mange andre. Kommende lanceringer af nye topdomæner (.museum for eksempel) vil øge spredningen af dansksproget materiale.
En af de simple metoder til at udvide den relevante mængde indsamlet danica ville være, at indsamle materiale fra danske servere (via IP-numre). Det ville ligeledes være relevant at søge efter dansk materiale hos udbydere, som markedsfører internetprodukter i Danmark. Ligeledes vil landeoplysninger i de internationale Who Is-databaser over domæne-indehavere udvide listen over relevante danske sider.
Hvad er en begivenhed?
Forslaget om indsamling af en enkelt årlig begivenhed forekommer aldeles snæver. Der er i gennemsnit en valgkamp hvert år. Så er begivenheden nærmest givet. En indsamling af aktuelle begivenheder som eksempelvis Irak-krigen er oplagt. Men man burde også kunne forestille sig, at forskere på mange felter kunne rekvirere indsamlinger: kunst på nettet, musikfestivaler, chatrooms, bloggere, halvillegal/antiautoritær virksomhed som eksempelvis advarsler mod politiets fartkontroller, dyrevelfærd, lancering af software etc. etc.
Umidelbart forekommer mængden af "begivenheder" måske uoverskuelig. Kulturarvsrapportens egne udsagn tyder dog på at det er mindre uoverskueligt end de fleste tror. Og skal man vidergive noget fra disse års Internet er folketingsvalgkampe i realiteten ikke interessante, idet det blot er en beskeden videreførsel af en kendt arena. Det er snarere den kreative brug af Internet til helt nye formål, som vil være interessant for eftertiden (selv om det givetvis er svært at overbevise Folketingets partier om dette).
Udvalget af 80 væsentlige danske netsteder forekommer også meget uambitiøst. En simpel gennemgang af de netsteder som folkebiblioteker henviser til, viser at antallet væsentlige steder er langt flere end de angivne 80. 800 - så var vi i nærheden.
Bagudrettede kriterier
Rapporten - og dens underbilag - lægger op til en række kriterier for, hvornår netsider er interessante. Et af kriterierne er, at en hjemmeside skal være klart afgrænset fra anden information. Dette er en afspejling af, at pligtaflevering plejer at tænkes ud fra et bogligt perspektiv. Sammenkædningen af information er et særkende ved Internet, perspektivrigt fuldført af nettets mange Bloggere (se Søndag Aften arkiv). Bloggerne er altså ikke kulturarv?
Et andet kriterium er, at "udgiver/forfatter rent teknisk/navigatorisk har gjort det nemt for læseren at "færdes" indenfor værkets rammer". Halvdelen af al dansk netkunst er dermed udelukket :-(
Og yderligere et kriterium: "Publikationer hvis karakter sandsynliggør at de vil forsvinde fra nettet, optages ikke". Dette er stik imod sædvanlig kulturarvstænkning: hvis der er risiko for at en genstand forsvinder, så skal den netop samles ind - nu. Et eksempel: da dagbladet Dagen lukkede var der alvorlig risiko for at netstedet vil gå med i graven. Naturligvis er også internetudgaven af Dagen interessant for eftertidens vurdering af projektet. Uanset at det lukkede. De dagblade, som stadig eksisterer - både i trykt og digital form - skal man nok samle ind med tiden.
Og hvad så?
Det indsamlede materiale skal efterfølgende gøres tilgængeligt for forskere. Og disse forskere skal bevæge sig enten til Statsbiblioteket i Århus eller Det Kongelige Bibliotek i København. Hvad blev der af regeringens ambitioner med styrkelse af kulturtilbuddene i provinsen? Og hvad blev der af regeringens ambitioner om åbning af biblioteker og arkiver? Og hvor havnede ambitionerne om deling af viden som en del af informationssamfundet?
Ambitionerne for tilgængeliggørelse af den elektroniske kulturarv er så ringe, at man har svært ved at forstå, hvis ikke politikere fra mange partier råber op. Kulturarven har ikke godt af hemmelighedskræmmeri.
15. maj er der forespørgselsdebat i Folketinget om Kulturarvsplanerne, herunder den digitale kulturarv.
