Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Juli 2003


Spam - en praktisk vejledning


OK. Du er træt af den evindelige strøm af massforsendte tilbud om et bedre liv på jorden eller i himlen. Søndag Aften giver dig nogle praktiske råd

Har mængden af spam i din indbakke oversteget din tålmodighed? Det er måske meget muntert at kigge på et enkelt dating-tilbud - men ti hver dag er svært at følge med i. Og man kan ikke nå tyve hjemmearbejdspladser eller bruge alle sine penge på billig medicin fra USA. Her er nogle simple veje til at gøre dit liv lettere:
  1. Sluk for computeren, nyd en solopgang, tænk på livet før skærmen satte sig på dine nethinder.
  2. Undlad at oplyse nogen om din e-mail adresse. Så slipper du både for spam og almindelige e-mails.
  3. Læg ikke din e-mail adresse på nettet. De fleste spammere har robotter til at hente adresser på alskens hjemmesider.
  4. Hvis du lægger din e-mail adresse på nettet, læg den så ud som grafikfil. Robotterne kan ikke læse grafik. Problemet er, at det kan de seriøse heller ikke - en grafikfil kan ikke klikkes på eller kopieres ind i en e-mail. Den som vil i kontakt med dig skal skrive adressen af.
  5. Svar aldrig på en spam. Din adresse bliver straks solgt videre til hundredevis af andre spammere.
  6. Klik ikke på links med mulighed for at blive slettet af en mailingliste. Dit klik er et tegn på liv - og din adresse kan sælges videre.
  7. Giv kun din e-mailadresse til virksomheder eller personer du har reel tillid til.
  8. Ha' 2 mail-adresser, en seriøs og en til al mulig tant og fjas - og som kan tåle at blive nedlagt efter 1 år.
  9. Sæt dit e-mailprogram til kun at modtage tekst-mails (altså ikke html-mails). Html-mails har grafik og desuden ofte skjulte koder, så det registreres om du læser den modtagne mail.
  10. Kræv at din internetudbyder sætter et effektivt filter op. Er udbyderen i tvivl, så er SpamAssassin et anbefalelsesværdigt filter.
  11. Sæt dit eget filter op. Det myldrer med spam-filtre, en oversigt med mange valgmuligheder findes her. Blandt de hyppigt anbefalede er SAProxy og MailWasher. De er forholdsvis lette at installere.
  12. Vent til næste udgave af Internet Explorer og alle andre mailprogrammer. Spam-filtre bliver snart standard for alle mailprogrammer.
  13. Vent til næste generation spamfiltre. De nuværende spamfiltre er relativt statiske, hvorfor spammere gennemskuer filtrenes metoder. Næste generation filtre vil tage udgangspunkt i, hvad brugerne opfatter som spam og bliver mere dynamiske i at tilpasse sig spammernes ændrede adfærd. Paul Grahams gennemgang af filtre og dynamiske løsninger er godt nok teknisk - men alligevel et rimeligt vink om hvilken vej man bør gå.
  14. Læs alle de spammails du får og se om du læser hurtigere end gennemsnittet. Ifølge ferris.com bruger vi i gennemsnit 4,5 sekund pr. modtaget spam-mail.
  15. Tag til Nigeria og find Mobutos søn. Og hvad gør du, hvis du vil sende en mail til en masse mennesker - og ikke vil udsættes for filtrene. Så har Assurance Systems en Message Checker du kan benytte. Et glimrende værktøj for amatør-spammere.

    Har du lyst til at hjælpe anti-spam virksomheder kan du sende spams du modtager til spamarchive.org. Spamarchive har foreløbigt indsamlet mere end 200.000 spam-mails. De bliver brugt af anti-spamudviklere til at vurdere de algoritmer som indgår i filtrene. Budskabet er "Doner din spam til videnskaben".

    Læs også:
    Spam - en succes
    V1agra og de andre
    Spam - på dansk
    Spam - i den gode sags tjeneste

    Søndag Aften 07/2003

    Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

    [Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2005






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997-2006 Søndag Aften. All rights reserved.