1967 – En verden i forandring
I året 1967 udkom the Doors
første album, ”Strange Days”. Titlen var et perfekt formuleret billede på de
turbulente år midt i 1960’erne. Den kolde krig var koldere end nogensinde før,
men i vesten ulmede et oprør blandt de unge. Millioner af teenagere født under
anden verdenskrig var nu blevet voksne, og de ville ikke finde sig i at skulle
vente til de blev 40, før de var ”rigtigt voksne”, sådan som deres forældre
skulle. De ville have frihed og magt her og nu. I efteråret 1967 fandt de
første omfattende demonstrationer sted i Paris og i USA, mod Vietnam krigen og
mod general de Gaulle. Amerika tabte krigen 8 år senere presset af de unge
demonstranter, og de Gaulle måtte gå af i 1968. De unge overtog magten for
efter en kort men lykkelig hippietid at forstene i militant marxisme og
rigoristisk selvgodhed.
I England havde bands som The
Who, Kinks og Cream i 1965-66 skabt musik på et meget højt kunstnerisk niveau.
The Beatles – som denne artikel handler om – var inde i langsom men sikker
forvandling fra en berømt popgruppe til stor kunst på højde med de største af
historiens komponister. Denne forvandling var resultatet af mange påvirkninger
fra de nye avancerede britiske bands, the Beach Boys, det frodige kunstnermiljø
i London, LSD, de revolutionære tendenser med udgangspunkt i Maos såkaldte
”kulturrevolution” (det var statskup) og den spirende hippiebevægelse.
Så i juli 1967 – i Danmark og
hele resten af verden – ventede vi unge ophidsede på Beatles næste LP. Og da
den kom standsede tiden i et langt øjeblik af skønhed, forundring og
begejstring. Dette var en ny musik, en ny æra, en indre revolution. Beatles var
forvandlet til noget nyt og sært, og alle vi unge blev forvandlede med Beatles
– vi blev hippier og ønskede os en ny verden bygget på kærlighed og godhed.
Popmusikken er død, Beatles
leve!
Beatles radikale brud med sin
egen musikalske fortid var ikke noget, der skete fra den ene dag til den anden.
Fra de tidlige LP’er ”Please, Please Me” frem til ”Help” var bandets musik
popsange eller indspilninger af 50-er rock’n’roll. Singlen ”Day Tripper” var et
af de første eksempler på Beatles ”hemmelige” budskaber (gæt selv hvilket).
”Yesterday” var også revolutionerende med Paul alene på guitar og med
strygerensemble. Fra og med ”Rubber Soul” i 1965 kom de første tegn på
forandringen fra et band, der indspiller hitsingler og turnerer til et band,
der indspiller konceptplader og ikke optræder offentligt. ”The Word” er den
første sang, hvor der fokuseres på kærligheden, den første hippie
slagsang. Den tidlige hippieperiodes indflydelse på popdrengene i deres ens
jakkesæt er endnu mere tydelig på ”Revolver” i 1966. Omslaget er rent
psykodelisk og sangene er filosofiske sange som f.eks. ”Nowhere man” og
”Eleanor Rigby”. I foråret 1967 kommer en af bandets fineste singler med ”Penny
Lane” og ”Strawberry Fields forever”. De komplekse arrangementer er nu så fulde
af båndloops, og trompeter spillet baglæns, at koncerter er blevet et problem.
Bandet er dybt frustreret over de skrigende teenagerpiger, der slet ikke hører
musikken, og efter i årevis at have turneret fuldtids, er de rigtigt trætte og
føler sig tomme og udnyttede. Så i 1966 beslutter et enigt band sig for, at den
udmattende USA turné, de lige har afsluttet, skal blive deres sidste.
Blomstertidens musikalske
forbilleder
Beatles var ikke alene i
1960’ernes rockmusik, selvom de overskyggede alle andre. Bandets oprindelige
forbilleder var overvejende amerikanske, Elvis, Little Richard, the Miracles og
Chuck Berry f.eks.. Senere var Bob Dylan et stort forbillede for John Lennon
(”Norwegian Wood” er et godt eksempel på Dylans indflydelse). Rolling Stones,
der i mange år forgæves kæmpede med Beatles om rockens kongetrone, har ikke sat
sig spor, men en anden konkurrent, Beach Boys, har spillet en meget vigtig
rolle for Beatles. I årene 1964 til 1966 lyttede sangskriveren Brian Wilson fra
Beach Boys til Beatles musik, og han prøvede hver gang at komme med en endnu
bedre plade end deres. Det lykkedes ham i 1966 at overtrumfe ”Rubber Soul” med
den mest epokegørende og mest undervurderede plade i tresserne, ”Pet Sounds”
(den med ”Good Vibrations”). Alle musikkenderne roste den til skyerne og
Rolling Stones manager indrykkede en helsidesannonce, der udråbte ”Pet Sounds”
til verdens bedste plade – selvom de to bands slet ikke noget med hinanden at
gøre.
Paul McCartney blev grøn af
misundelse, og det var denne stærke udfordring, der var den egentlige baggrund
for Sgt. Pepper. Tragisk nok endte det med en personlig ulykke for Brian
Wilson. Hans pengefikserede band, der hadede hans ”kunstneriske” ambitioner,
hånede ham for pladen og kaldte den ”noget lort”. Wilson, der i forvejen havde
et sårbart sind, ophørte med at spille i to år og lå kun i sin seng. Senere
fulgte mange års stofmisbrug og psykisk sygdom. Da han endelig blev rask, mødtes
han med Paul McCartney, og de er nu venner.
Kinks stemningsfulde, meget
engelske sange og the Who’s musikalsk avancerede musik med Pete Townsends
intelligente tekster har givetvis også været med til ændre Beatles stil.
Verdens største guitarist Eric Clapton var personlig ven af bandet og medvirker
på nummeret ”While my Guitar gently Weeps” på det hvide album.
Tre mini biografier
Paul McCartney blev født i 1942 og voksede op i et trygt
og varmt arbejderhjem. Han startede sit samarbejde med John Lennon i gruppen
The Quarry Men, der hurtigt skifter navn til Beatles. Modsat de rygter, der var
fremme i 1960’erne om at John skrev alle teksterne og Paul musikken, var mange
af Beatles sange skrevet 90% af John eller Paul med få eller ingen bidrag fra
den anden, trods det officielle ”Lennon-McCartney” mærkat under sangen. F.eks.
blev teksten til Eleanor Rigby fremhævet som en af Johns vigtigste tekster,
selvom den er skrevet af Paul. Efter Beatles opløsning i 1971 dannede Paul
gruppen Wings, der turnerede over hele verden gennem 1970’erne. I 1980’erne
udgav Paul en række fine soloplader. I 1990’erne blev der længere mellem
turnéerne og pladerne, men i det nye årtusind har Paul haft et comeback på en
verdensomfattende turné. Pauls sange hører til musikhistoriens bedste med
klassikere som ”Yesterday” og ”Penny Lane” for blot at nævne nogle få eksempler
fra hans store produktion.
John Lennon (1940-1980) kom fra et splittet hjem.
Hans far og mor blev skilt, da han var lille, og han voksede op hos sin tante.
Han var tæt knyttet til sin mor, der opfordrede ham til at spille. Moderen
Julia (sangen ”Julia” på det hvide album) døde i et trafikuheld da John var 17
år. Det at Paul også havde mistet en af sine forældre, var med til at knytte de
to til hinanden. I de første år skrev de en del sange sammen, men efter ”I want
to hold your Hand” skrev John og Paul mest hver for sig. Johns musik er enkel i
forhold til Paul og Georges sange, men har en styrke i Johns lidenskab og
fortvivlelse i skærende kontrast til hans berømte humor (Beatles spillede med
kongefamilien som publikum. John kigger på dem med et blink i øjet og siger til
de kongelige: ”Jer deroppe kan rasle med juvelerne, resten kan nøjes med at
klappe”). Højdepunkter i Johns produktion er ”Help” og ”A Day in the Life”. Efter
Beatles lavede John en række soloplader, hvoraf den mest kendte er ”Imagine”.
Titelmelodien og ”Jealous Guy” er de blandt bedste sange, John skrev. Efter en
periode med voldsomt narkotikamisbrug lavede John og Yoko Ono i 1980 et brag af
et comeback ”Double Fantasy”. Men midt i den nye succes blev John skudt ned af
en gal Beatles fan udenfor sit hjem; Beatles skulle aldrig mere gendannes,
drømmen var ovre.
George Harrison (1943-2001) var søn af en buschauffør.
Han startede med at spille guitar som 14-årig. i 1958 blev han medlem af The
Quarry Men alias Beatles. Han var den dygtigste guitarist i bandet, men skrev
kun få sange til Beatles plader; den mest kendte er ”Something” fra ”Abbey
Road”. I Sgt. Pepper perioden tilførte han Beatles en ny indisk lyd med sin
sitar og og tablas, meget i hippietidens ånd, men stilen var lidt af en
blindgyde for ham kunstnerisk. Efter Beatles opløsning gik Georg amok med ikke
mindre end en 3-dobbelt LP ”All Things must pass” med sange af meget høj
kunstnerisk kvalitet. Sangene fra denne LP en af de mest vellykkede
eksperimenterende rockplader fra 1970’erne med avancerede harmonier, skæve
rytmer og en tung, tung rocklyd langt fra sitarperiodens røgelse. Efter en
periode som filmproducent og en række plader af lidt svingende kvalitet dannede
han i 1980’erne The Traveling Wilburys med Bob Dylan, Tom Petty og Roy Orbison
og opnåede stor succes. I 1999 blev har stukket ned i sit hjem af en
indbrudstyv. Han overlevede, men døde af kræft to år senere i 2001.
“A splendid time is guaranteed
for all”
Velkommen til Sgt. Pepper
Sgt. Pepper LP’en er en udelelig
helhed, altså må man enten beskrive alle sangene eller lade vær!
Diskjockeyerne, der skulle spille pladen, opdagede til deres forfærdelse, at
der ingen riller var mellem numrene, og aldrig har man hørt så meget musik, som
da Jørgen Mylius febrilsk prøvede at ramme begyndelsen af en nummer, og
derefter var nødt til at spille halvdelen af den forrige sang – vi lyttere
jublede.
Alt var anderledes på denne
mytiske plade, lige fra teksterne på bagsiden, der var uhørt på den tid til
omslagets myldrebillede à la ”Hvor er Holger”, og det at pladen havde et
dobbelt omslag, der kunne foldes ud, hvilket også var noget helt nyt. Og så var
der altså musikken, der starter med Beatles i topform som råt rockband i
titelmelodien, syrede ballader som ”Lucy in the Sky with Diamonds”, Georges
indiske musik – og til sidst den udødelige ”A Day in the Life”, Beatles efter
min mening ubetinget bedste sang og indspilning.
Lad os kigge lidt nærmere på
pladens koncept og form, før vi til sidst tager fat på de enkelte sange, med
eller uden riller.
Fra singler til LP’er
I tiden før Sgt. Pepper var LP’er
mest for jazzmusik, klassisk og viser. Rockpublikummet ville have singler,
primært fordi de unge ikke havde råd til andet (en single i 1968 kostede 38
kr., ca. 200 kr. i dagens mønt). Med LP-plader som Revolver og Sgt. Pepper
vendte trenden, og fra ca. 1970 gik køberne – der i mellemtiden havde fået
småjobs efter skoletiden – målrettet efter LP’er.
Et koncept album
”Sgt. Pepper’s Lonely Heart Club
Band” er en af rockmusikkens første konceptplader, dvs. en plade, hvor alle
sangene er del af en overordnet idé, et koncept. Paul McCartney opfandt Sgt.
Peppers koncept på en flyrejse til Afrika. Han var som de andre Beatler dødtræt
af deres image som ”boy band”. De havde på det tidspunkt allerede besluttet at
stoppe turnéerne, men hvad skulle de så lave? Paul fik det indfald, at de kunne
lade bandet være ”et andet band” for på den måde at slippe fri fra alle
publikums snærende forventninger – de kunne lave alle mulige slags musik, de
aldrig før havde prøvet.
Paul fandt på bandets navn, da han spiste middag med Mal,
Beatles roadmanager. På bordet stod en salt- og peberbøsse med bogstaverne S og
P, Salt and Pepper, ”Seargent Pepper”. Hurtigt kom ”Lonely Hearts Club” til;
det var navnet på et ægteskabsbureau. Så var det blot at sætte sergenten sammen
med ”ensom dame 40 år” og tilføje ”band”. Heureka, et nyt fantom Beatles var
født ”Sgt. Pepper’s
Lonely Heart Club Band”.
Næste punkt var at finde ud af,
hvem det mystiske bands medlemmer egentlig var. Først opfandt de nogle flotte
1800-tals orkesterkostumer. Så bestemte Beatlerne sig for at lave hver sin
liste over deres idoler. Til at begynde med indeholdt listerne mest fodboldstjerner,
men efterhånden kom også Albert Einstein, Aldous Huxley, William Burroughs,
Marlon Brando, James Dean og utallige andre.
Da idollisterne var færdige,
ledte alle disse navne direkte til skabelsen af omslaget.
LP omslaget
Bandet havde talt om at blive
fotograferet i Liverpool i en af byens parker. De skulle stå bagved et
”blomsterur”, som mange engelske parker har. Senere kom idéen med at stille
billeder af alle deres idoler rundt omkring bandet. Den kendte engelske popart
kunstner Peter Blake blev hyret til at lave omslaget, og han lavede straks
blomsteruret om til et bed med Beatles navnet i blomster. Snart begyndte
diskussionerne om, hvem af idolerne der skulle med på omslaget. Og så kom
pladeselskabet EMIs advokater og krævede at samtlige afbildede skulle kontaktes
for at godkende brugen af deres billede. På et tidspunkt stillede EMI krav om,
at Beatles skulle give sikkerhed i 10 mio. dollars af pladens
kunstnerindtægter, hvis der skulle komme retssager. Alle sagde dog ja til at
være med.
Udover den enestående forside,
valgte Beatles at sætte teksterne på bagsiden, hvilket var noget helt nyt, og
ikke særligt populært hos Beatles musikforlag. I dag er der næsten altid
tekster i CD’ernes booklet, og det er på grund af Sgt. Pepper pladen.
Det dobbelte omslag skyldtes, at
der skulle være plads til et klippeark i den ene af lommerne. Dette var også en
stor overraskelse for os, der købte pladen. Idéen med klippeark og ting gemt
underlige steder blev senere mode i eksperimentelle tidsskrifter, også i Danmark.
Mange af Beatles tidlige fans var
kvinder. De var bestemt ikke begejstrede for de ”gamle mænd” i uniformer, der
var på forsiden. Det var nok mest en drenge ting.
Det indlagte klippeark
George Martin
George Martin havde været Beatles
producer lige siden starten. Han kommer fra den klassiske musik og kan – i
modsætning til Beatles – både skrive noder og arrangere for stort orkester. På
Sgt. Pepper blev der brug for alle hans talenter, men da aviserne begyndte at
skrive om at Sgt. Pepper var ”Georg Martin bedste plade”, blev bandet sure –
det var deres plade. I et senere TV program om pladen spurgte Georg Martin Paul
om, hvad der egentligt lå bag Sgt. Pepper, hvortil Paul svarede ”Kort og godt,
stoffer, hash” ”vi var på stoffer hele tiden, mens vi indspillede”. En
udtalelse, der jo Ikke er særlig godt for ungdommens moral, men dengang så vi
anderledes på stoffer; de var vores vej til åndelig indsigt, selvom LSD, heroin
og hash endte med at ødelægge adskillige mennesker, og ikke kun rockstjernerne
– også mange af deres beundrende publikummer gik i hundene og døde af
overdoser.
Et symfoniorkester på 4 spor
Verdens hidtil mest avancerede
rockplade blev indspillet på en 4-sporsbåndoptager (i dag er standard minimum
32 spor). Det er ufatteligt, at så stor og kompliceret en lyd kunne blive klemt
ned på sølle 4 spor. Georg Martin har senere sagt, at det ville være umuligt at
genskabe pladen, fordi meget af musikken blev skabt direkte ved mikserbordet af
Beatlerne selv med en masse hjælpere. Der fandtes dengang ingen digitale
miksere, som i vore dage, der kan ”huske”, hvilke knapper, der bliver drejet
på, så det sekund musikken stoppede, forelå der et originalt, uefterligneligt
resultat, et unikum. EMI havde for resten en 8-sporsbåndoptager, men den gemte
de for Beatles, da de var bange for bandet ville ødelægge den!
Side 1
1. Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club
Band
2. A Little Help from my Friends
3. Lucy in the Sky with Diamonds
4. Getting Better
5. Fixing a Hole
6. She’s leaving Home
7. Being for the Benefit of Mr.
Kite
Side 2
8. Within you without you
9. When I’m Sixty-four
10. Lovely Rita
11. Good Morning, Good Morning
12. Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band (Reprise)
13. A Day in the Life
14. Penny Lane
15. Strawberry Fields forever
Albummets titelsang er skrevet af
Paul. Den blev til kort efter ”Penny Lane” og ”Strawberry Fields Forever”, der
blev indspillet som de første i Sgt. Pepper, selvom de blev udgivet som en
single og ikke kom med på LP pladen (singler kom normalt ikke med på en LP
plade dengang). Som de to første numre er der megen Liverpool nostalgi i
teksten. Men på trods af at Sgt. Peppers orkester skulle være et
harmoniorkester, er sangen en sej rocker.
Sangens struktur
En højst ejendommelig form
starter Sgt. Pepper:
1 Et symfoniorkester stemmer
instrumenter
2 En fræsende George Harrison
guitar bryder igennem orkesterlydene
3 Vers 1 sunget af John
4 Omkvæd
5 Mellemspil
6 Vers 2 sunget af Paul
Sangens tekst
Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band
1. It was twenty years ago today
Sergeant Pepper taught the band to play,
Det fiktive band introduceres
They've been going in and out of style,
But they're guaranteed to raise a smile,
Det er en præcis beskrivelse
af Beatles selv
Omkvæd
Sergeant Pepper's Lonely Hearts Club Band.
We're Sergeant Pepper's Lonely Hearts Club Band,
We hope you will enjoy the show,
Sergeant Pepper's Lonely Hearts Club Band,
Sit back and let the evening go.
Klar til en rigtig hyggeaften?
Har i hash og LSD nok til alle?
Mellemspil
Sergeant Pepper's Lonely
…
You're such a lovely audience,
We'd like to take you home with us, we'd love to take you home.
Det var nok det sidste de
fans-plagede beatler ønskede!
2. I don't really want to stop the show,
But I thought you might like to know,
That the singer's going to sing a song
And he wants you all to sing along,
So let me introduce to you
The one and only Billy Shears
Det mystiske “Billy Shears”
var det fiktive navn til Ringo og dermed introduktionen til hans største sang
”With a Little Help from my friends”.
Sangens musik
Melodi
Melodistemmen er en såkaldt
orgeltone, dvs. den samme tone over mange takter. Så løfter den sig en tone op
og så en til før omkvædet. Omkvædet har lidt flere toner, E A G F# E, hvilket
er ren, klassisk blues med vægten lagt på kvarten og med en lille bluesterts.
Det er en af de første gange de forhenværende popdrenge lader inspirationen af
den store bluesbølge anført af Cream og Henrix udkomme på plade.
Harmonier
Meget enkle, kun ganske få
akkordskift. Består mest af springet tonika, blues terts, kvart tonika (f.eks.
akkorderne E – G – A – E).
Orkestrering
Rockband med et harmoniorkester
bag sig. Orkestret, der stemmer og publikums brøl spiller også med.
Geniale detaljer
n
George
Harrisons intro riff
n
Orkestret,
der stemmer
n
John Lennons
flotte sang
Retur til oversigt over sangene
Sangen er skrevet af John og Paul
i fællesskab. De to plejede altid at lade Ringo synge et nummer på hver
Beatlesplade. Der var så lige det problem med Ringos – hmm – stemme, men i dette
nummer overgik han sig selv. Nummeret kendes i dag mest fra Joe Cockers geniale
fortolkning i valsetakt
Sangens struktur
Vers 1 sunget af Ringo (suk)
Omkvæd
Vers 2 med kor af de andre
Beatler
Omkvæd med fuld flerstemmigt kor
Mellemspil
Vers 3 med resten af Beatles i
flerstemmig sang
Omkvæd
Mellemspil
Omkvæd
Nu har vi så hørt det omkvæd
rigtig mange gange. Og det gør bestemt ikke noget, det er et super omkvæd.
Formen er stadig tæt på den
bedagede AABA popsang, som Beatles er ved at forlade.
Sangens tekst
With A Little Help From My Friends
1. What would you think if I sang out of tune,
Would you stand up and walk out on me?
Lend me your ears and I'll sing you a song
And I'll try not to sing out of key.
Og så selv synge Paul og Johns
drilletekst!
Omkvæd
Oh, I get by with a little help from my friends
Mm, I get high with a little help from my friends
Hvem er ”mine venner”
egentlig? Er det de samme som i sangen ”Mother’s little Helper”? Nej, det er
nok ikke likørflasken d’herrer bliver høje på :-)
2. What do I do when my love is away
(Does it worry you to be alone?)
How do I feel by the end of the day,
(Are you sad because you're on your own?)
Klassisk sort spørgsmål/svar
sang.
Omkvæd
Mellemspil
Do you need anybody
I need somebody to love
Could it be anybody
I want somebody to love.
Lyrisk tomgang, men er
musikalsk vigtig for sangen
3. Would you believe in a love at first sight
Yes, I'm certain that it happens all the time
Her kommer hippiernes
kærlighedsbudskab for første gang
What do you see when you turn out the light
I can't tell you but I know it's mine
Min hvaffor en? Som Paul
senere sagde: ”det kunne måske være ham (Ringo), der ligger og leger med sin dims
under dynen”. Der var tit småuartige skjulte steder i Beatlernes sange, f.eks.
”Finger pie” i ”Penny Lane” (gæt selv, hvad det er!)
Omkvæd
Mellemspil
Omkvæd
Sangens musik
Melodi
Rytmen er boogie som i flere andre
af pladens sange og melodistemmen flyder over boogien. Det starter med en
bevægelse fra terts kvart kvint og tilbage igen. Så kommer F# G# A og slutter
med G# F# E G# - altså tre bevægelser, op-ned, op, ned-op, en melodisk trekant,
en slags anagram, der slutter, hvor den begynder.
Omkvædet er et dristigt (for
Ringo) spring fra H E G# F# E.
Mellemspillet giver en fin
spænding med de andre beatler, der går op på en oktav E, og Ringo, der
mumlesynger videre i den nedre oktav.
Harmonier
Verset er meget enkelt:
E / / / | F#M / / / | B7 / / / | E / / / | og dacapo
Tonica Subdominant (moll parallel) Dominant Tonica
Omkvædet er regulær rock
D / A / | E / / / | og dacapo
Veksel- Subdominant tonica
Subdominant
TOTALT forbudt
i klassisk musik
Orkestrering
Denne sang indeholder Paul bedste
bas nogensinde, så smukt og original. Hvis Paul bare havde lavet den ene bas og
ingen sange, ville han stadig være berømt. Ellers er nummeret lige ud af
landevejen; de fire Beatler spiller, ingen strygere ingen tricks
Geniale detaljer
n
”What would
you do” indledningen; suggestivt og stærkt
n
Melodistemmen
i verset
n
Pauls bas
Retur til oversigt over sangene
Denne sang er altid blevet
forstået som LSD sang (Lucy – Sky – Diamonds), men både
John og Paul har siden hårdnakket benægtet det, senest Paul i interview bogen
”Many Years from Now. Den virkelige historie er (påstår de), at sangens titel
var titlen på en børnetegning af Lennons søn Julians skolekammerat Lucy. Hun
havde set de små stjerner, der var lavet af to trekanter som diamanter. Selve
teksten er om LSD siger Paul, og den er meget inspireret af ”Alice i
Eventyrland” af Lewis Carroll. Sangen er skrevet af både John og Paul.
Sangens struktur
Vers 1 John alene så med Paul.
Musikken er i 3/4-dels takt
Omkvæd i 4/4-dels takt i
flerstemmigt kor
Vers 2 John alene
Omkvæd i 4/4-dels takt i
flerstemmigt kor
Vers 3 John alene
Omkvæd x 4
Fade (musikken bliver svagere og
svagere og forsvinder)
Her er det obligatoriske pop
mellemspil forsvundet, det er klassisk rocks vers og omkvæd.
Sangens tekst
Lucy In The Sky With Diamonds
1. Picture yourself in a boat on a river
With tangerine trees and marmalade
skies.
100% surrealistisk: “mandarin
træer og marmelade skyer”.
Somebody calls you, you answer
quite slowly,
A girl with kaleidoscope eyes.
Så
smukt, at det næsten gør ondt. Ordene ”kalejdoskopiske øjne” kunne udtrykker
selve essensen i den nu så latterliggjorte hippietid,
Cellophane flowers of yellow and
green
Dette
er en linie af Paul. Han og John plejede at kaste med ord som med bolde, for at
inspirere hinanden.
Towering over your head.
Look for the girl with the sun in
her eyes
Igen kærlighed, lys
And she's gone.
Her forsvinder hun, men lur
mig, om hun ikke dukker op igen, den smukke pige.
Omkvæd
Lucy in the sky with diamonds
LSD LSD LSD
2. Follow her down to a bridge by a fountain
Where rocking horse people eat marshmallow pies.
“gyngehestemennesker” – sikke
et flip, sikke en romantisk drøm
Everyone smiles as you drift past the flowers,
That grow so incredibly high.
Dette er ren Lewis Carroll med
hans evne til at vende op og ned på proportionerne
Newspaper taxis appear on the shore,
Waiting to take you away.
Drømmebilleder igen, denne
gang fabrikeret af Paul.
Climb in the back with your head in the clouds,
Igen Lewis Carroll – John er
nu blevet kæmpen fra eventyrets verden
And you're gone.
Nu er John også forsvundet!
Omkvæd
3. Picture yourself on a train in a station,
With plasticine porters with
looking glass ties,
“modellervoks portører med
forstørrelsesglas slips”. Her er vi ude i Salvador Dalis visioner. Og et enkelt
direkte citat fra Lewis, nemlig ”Through the Looking Glass”, en af hans mest
kendte bøger.
Suddenly
someone is there at the turnstile*)
The girl with kaleidoscope eyes.
Så
er pigen med de kalejdoskopiske øjne tilbage igen, og sangen kan slutte.
*) den bom, man skal igennem
for at komme til toget på engelske stationer
Omkvæd
Sangens musik
Melodi
Vers kører først i cirkler C# D E
C# A
Når sangen skifter toneart bliver
melodien igen holdt i orgel
I omkvædet kører melodien fra et højt
G og en oktav ned. Det er typisk for engelsk rock med de meget lyse stemmer
højt oppe. Det er en arv fra de traditionelle drengekor i de engelsk kirker.
Harmonier
Akkorderne er med til at give
sangen dens drømmeagtige, hypnotiske sammen med cembaloet og sitaren.
Vers
3/4-dels takt
A / / | A / / | A7 / / | A7 / / |
A6 / / | A6 / / | F / / | F / / || x 4
Akkorderne bygger på bassen: A G
F# F
Så skifter vi toneart til Bb (B)
(1/2 tone op)
Bb / / | Bb / / | C7 / / | C7 / /
|
Bas = Bb (B)
rockakkord skift en hel tone over tonika med tonikas bastone
Bb / / | Bb / / | Bb / / | Bb / /
|
C7 / / | C7 / / | Bb / / | Bb / /
|
4/4-dels takt indleder omkvæd
4/4 D / / / |
Omkvædet:
G / / / | C / / / | D
/ / / | D / / / |
Tonika subdominant dominant
(spænder omkvædet flot op)
Orkestrering
Starter med cembalo og bas. Ved
toneartskiftet kommer sitar og dumpe trommer. Bandet kommer buldrende ind i
omkvædet med hammond orgel.
Geniale detaljer
n
Titlen
n
Den surrealistiske
tekst
n
Sitaren og
trommerne
Retur til oversigt over sangene
Sangen er skrevet af Paul med
lidt hjælp fra John. Denne sang, som er skrevet af Paul, stod centralt da pladen
udkom, men skuffer i dag, trods energisk spil af bandet - den er ikke helt på
højde med resten af Sgt. Pepper..
Sangens struktur
Simpelt vers omkvæd X 3. Nu er
det klassisk rock.
Sangens tekst
Getting Better
…It's getting better all the time
1. I used to get mad at my school (No, I can't complain)
The teachers that taught me weren't cool (No, I can't complain)
En rigtig vred ung mand sang.
Godt eksempel på, at det ikke kun er John der var den vrede mand, det kunne
Paul sagtens være.
Holding me down, turning me round,
Filling me up with your rules.
Omkvæd
I've got to admit it's getting better,
“Det bliver bedre” skulle
efter sigende være en bemærkning, som Ringos vikar under 1964 turnéen Jimmy
Nichol hele tiden kom med.
A little better all the time (can't get no worse)
“Ku’ ikke være værre” er et
klassisk eksempel på Beatles humor.
2. Me used to be angry young man
Me hiding me head in the sand
“Mig være vred ung mand” ”Mig
begrave hoved i sand”
Omkvæd
3. I used to be cruel to my woman
I beat her and kept her apart from the things that she loved
Man I was mean but I'm changing my scene
And I'm doing the best that I can.
Der er sådan lidt “Run for
your Life”*) voldelig macho over det sidste vers.
*) En John Lennon sang, hvor pigen skal ”løbe for livet”.
Omkvæd
Sangens musik
Melodi
En meget levende melodistemme,
meget typisk for den fødte sangskriver Paul, der altid, selv i lidt kedelige
numre som dette, formår at lave en spændende melodi.
I omkvædet bliver melodien meget
simpelt C D F.
Harmonier
Vers: Efter et lille forspil
kører hele verset i en akkord (G-dur).
Omkvæd: I omkvædet skiftes akkord
til C, og så tror man at det er den sædvanlige pop formel med omkvæd i
subdominant eller dominant. Men Paul McCartney snyder: Det er nemlig C, der er
sangen toneart, så nu skiftes der mellem C og F (tonika og subdominant).
Orkestrering
Kunne være lavet i Rubber Soul
perioden. Denne sang peger, som den eneste på pladen, tilbage ikke frem.
Dog er der nogle interessante
detaljer, f.eks. koret i første vers, der lyder fuldstændigt som, når the Who
lavede kor på deres plader. Der er ligeledes påvirkninger fra Motown
soulmusikken med dens ”telegrafnøgle” guitarer, der klinger hele tiden.
I sidste vers er sitar, håndklap
og dybe trommer i begyndelsen det eneste akkompagnement. Det lyder
hippieagtigt, men det gør sangen ellers ikke.
Genial detalje
n
God energi
Retur til oversigt over sangene
Sangen er skrevet af Paul. Han
siger selv, at det er en hyldest til friheden og ikke til heroin, selvom alle
tror det i dag. Han siger, at ”det jeg fikser er hullet i min dør”, dvs.
overtager styringen med sit liv.
Sangens struktur
Simpel vers omkvæd x 3 med kort
guitarsolo før 2. omkvæd
Dette er den tredje sang i rap,
der har en boogie fornemmelse. Den synges naturligvis af Paul.
Sangens tekst
Fixing A Hole
1. I'm fixing a hole where the rain gets in
And stops my mind from wandering
Where it will go
Tre meget smukke linier. Det
er bevidsthedsudvidelsen, tredsernes mantra, der her formuleres af Beatles.
I'm filling the cracks that ran through the door
And kept my mind from wandering
Where it will go
Jeg reparerer revnerne i døren
så jeg kan lade mit sind vandre hvor det vil
And it really doesn't matter if I'm wrong
I'm right
Where I belong I'm right
Where I belong
Det hele kan også være lige
meget
Omkvæd 1
See the people standing there who disagree and never win
And wonder why they don't get in my door
Alle disse bedrevidende
personager, som ikke ved, hvorfor jeg ikke lukker dem ind.
2. I'm painting my room in a colourful way
And when my mind is wandering
There I will go
I psykedeliske farver – helt
sikkert
Omkvæd 2
Silly people run around, they worry me
Er bekymret for de fjollede
borgerdyr
3. I'm taking the time for a number of things
That weren't important yesterday
And I still go
Vi er vokset fra at være popmusiker,
vi er blevet voksne og har fundet andre og vigtigere interesser, nemlig kunst.
Fixing a hole where the rain gets in
Stops my mind from wandering
Where it will go
Vi lader de vidunderlige
linier fra 1. vers stå et øjeblik på skærmen…
Sangens musik
Melodi
I verset bevæger melodistemmen
sig fra moll terts til prim det meste af tiden (Ab til F).
I omkvædet kommer vi helt op at
ringe på et gentaget højt F og så endnu på et højere G. Det er kun stemmer som
John og Pauls, der kan sådan noget.
Harmonier
Vers
Fm / / / | Bb / / / | Fm / / / | Bb / / / |
Tonika Subdominant
Dette er en sang, der går i
dorisk, dvs. en kirketoneart. Rock bruger meget ofte denne toneart i stedet for
traditionel moll, hvor den anden akkord ville have været Bbm. Det får melodien,
til at lyde sært diffus – er det nu dur eller moll?
Omkvæd
F / / / | Bb / / / | F / / / | Bb
/ / / |
Nu synger vi i ren dur!
C / / / | G / / / | C / / /
| G / / / |
Tonika dominant
og nu skifter vi toneart til
C-dur.
Orkestrering
Meget simpelt; lette trommer og
finurlige guitarer. Og Paul bas helt fremme i lydbilledet, som hos datidens
hotte soulbands.
Geniale detaljer
n
Fantastisk
smukt sunget af Paul
n
De tre
første linier i sangen
n
Pauls ”Hey,
hey” før guitarsoloen, der i den grad løfter sangen.
Retur til oversigt over sangene
Efter ”Revolver” pladen, ledte
mange efter den nye ”Eleanor Rigby”, og det måtte jo være ”She’s leaving Home”
med dens strygere og sørgelige historie.
Sangen er skrevet af John og
Paul. Den er inspireret af en avishistorie om en 17-årig pige, der løber
hjemmefra. Det er også om forældrenes sorg ved at miste deres barn. Den kan stå
som en ode til de voksne og de unge, der ikke forstår hinanden, ikke kan åbne
sig og derfor begge såres ved bruddet. I disse år løb mange unge piger
hjemmefra, det var ikke kun i Beatles sang, det var så at sige generationen,
der løb hjemmefra. Som sangen siger ”Sjov er det eneste, som ikke kan købes for
penge”.
Sangens struktur
Vers 1
Omkvæd
Vers 2
Omkvæd
Vers 3 (kun et halvt vers)
Omkvæd
Sangens tekst
She's Leaving Home
1. Wednesday morning at five o'clock as the day begins
Silently closing her bedroom door
Leaving the note that she hoped would say more
Som en tyv i natten
She goes downstairs to the kitchen clutching her handkerchief
Quietly turning the backdoor key
Stepping outside she is free.
Den svære frihed
Omkvæd
She (We gave her most of our lives)
Is leaving (Sacrificed most of our lives)
Home (We gave her everything money could buy)
She's leaving home after living alone for so many years. Bye, bye
Forældrene kommenterer pigens
flugt med Johns varme stemme, mens Paul holder en lang høj tone på hver linie,
et såkaldt ”græsk” kor.
”Buy, buy” der rimer på ”buy”
(købe) er en typisk Lennon-McCartney vits indkapslet i en sørgelig sang. Et
tilsvarende eksempel er ”It won’t be Long”, hvor ”It won’t be long” rimer på ”I
belong”. Har intet med indholdet af teksten at gøre, men er en lille fiks
krølle på sangen.
2. Father snores as his wife gets into her dressing gown
Picks up the letter that's lying there
Standing alone at the top of the stairs
Moderen, der står øverst på
trappen giver et visuelt slående udtryk for den lammende sorg, hun føler.
She breaks down and cries to her husband
Daddy, our baby's gone
Why would she treat us so thoughtlessly
How could she do this to me
Det er ægte sorg, skrevet af
to unge mænd, der begge har mistet deres mor.
Omkvæd
3. Friday morning at nine o'clock she is far away
Waiting to keep the appointment she made
Meeting a man from the motor trade
Dette med manden fra
automobilbranchen har været tolket som en pusher, men det var faktisk – ifølge
en muligvis ikke helt sandfærdig Paul – blot en person, de fandt på, ligesom
kaptajnen i ”Yellow Submarine”. Det kan man så tro på eller lade være.
Omkvæd
Sangens musik
Melodi
Vers: Et langt fald fra B A F# og
op til E D C# B A og hurtigt spring G# C#
Da F# dur bliver til moll, kører
melodien i venteposition: op A B C# og ned E C# A og slutter med en lille forsiring C# B C#.
En meget levende og varieret
melodi. Men så kommer omkvædet, hvor Pauls stemme stiger mod himlen i uendeligt
lange, holdte toner, mens John kommenterer i bølgende bevægelser omkring
grundtonen E.
Harmonier
Vers
6/8-dels takt
E / | Bm / | C#m / | C#m / | F# /
| F# / |
Melodien starter i dorisk
toneart, derfor det ”underlige” spring fra E-dur til B-moll
F#m / | B11 / | F#m / | B11 / |
I sidste del af verset skiftes
til en harmonisk opspænding mod omkvædets E-dur akkord med F#m og B11
(dominant) – det var avanceret for datidens rockmusik. Det er en meget svævende
harmonik, der er delvist inspireret af Brian Wilsons meget avancerede akkorder
i Beach Boys musik.
Omkvæd
Kun en E-dur akkord hele tiden,
hvilket igen bruges til at lave den karakteristiske orgeltone, der bruges i
flere af Sgt. Peppers sange.
Orkestrering
Fint strygerarrangement uden
band, der for en gangs skyld ikke er skrevet af Georg Martin. Paul var blevet
godt sur over, at George Martin ikke havde tid til at komme nu og her. I sit
raseri tilkaldte Paula arrangøren Mike Leander. Det var første gang, at Beatles
var ”gået ud i byen” efter en anden arrangør og det tog lidt tid inden, de to
blev gode venner igen. Men det lykkedes!
Geniale detaljer
n
Koret, der
kommenterer pigens flugt
n
Tekstens
stærke billedsprog
n
Paul og
Johns fantastiske sang i omkvædet
Retur til oversigt over sangene
Skrevet af John og Paul. Med
denne sang overskrider Beatles en række uskrevne love indenfor den pop verden,
de tidligere havde været konger i. For det første er teksten et ægte ”ready
made” objekt, ligesom Man Ray berømte toiletkumme; teksten er taget næsten
ordret fra en gammel cirkusplakat, der hang i Johns værelse. For det andet har
sangen intet omkvæd. For det tredje eksploderer sangen under soloen i sære
klirrende, pludrende, pibende, truttende lyde, som var musikken på LSD. For det
fjerde bryder bandet definitivt med den faste formel ”er der et instrument med,
skal det være med hele vejen”. Der er skam klaver på ”Being for the
Benefit of Mr. Kite”. Men det optræder kun i 1 takt før tredje vers og med så
massiv en effekt, at man tror, det hele tiden har været der. Beatles klippe og
klistre indspilninger er ved at finde deres form. Dette nummer kan aldrig
spilles live.
Sangens struktur
For første gang på pladen
optræder der en sang uden omkvæd! Det ville ikke være muligt at lave en
hitsingle uden et omkvæd; det var nu kunst for kunstens skyld.
Kort forspil
Vers 1
Vers 2
Solo i 3/4-dels takt
Vers 3
Sangens tekst
Being For The Benefit Of Mr. Kite
1. For the benefit of Mr. Kite
There will be a show tonight on trampoline
The Hendersons will all be there
Late of Pablo Fanques Fair - what a scene!
Over man and horses hoops and garters
Lastly through a hogshead of real fire!
In this way Mr. K. will challenge the world!
2. The celebrated Mr. K.
performs his feat on Saturday at Bishopsgate
The Hendersons will dance and sing
As Mr. Kite flies through the ring - don't be late!
Messrs. K. and H. assure the public
Their production will be second to none
And of course Henry The Horse dances the waltz!
3. The band begins at ten to six
When Mr. K. performs his tricks without a sound
And Mr. H. will demonstrate
Ten summersets he'll undertake on solid ground
We've been some days in preparation
A splendid time is guaranteed for all
And tonight Mr. Kite is topping the bill.
Hvordan kan man kommentere en
tekst, der ikke er en tekst.
Dette er ikke en plakat. Dette
er ikke en tekst.
Men den virker perfekt i Sgt.
Peppers musichall koncept.
Sangens musik
Melodi
Også ”Being for the Benefit of
Mr. Kite” har boogie / jazzrytmer indbygget under den tunge bas. Melodien
følger tæt den nedstigende basfigur, for til sidst at vende tilbage til lyse
udgangspunkt på grundtonen. Melodistruktur er en såkaldt dal, hvor
melodien kører ned på bunden og stiger op igen (modsat et bjerg, hvor
melodien kører op og ned).
Harmonier
Denne bas nedgang er meget
karakteristisk for tredserne. Mange andre bands har benyttet den: for at nævne
i flæng Kinks ”Summer Afternoon”, Loving Spoonfulls ”Summer in the City”.
Tonika med bas, der bevæger sig
Cm / | Cm7 / | Cm6 / | Abmaj7 / |
C Bb A Ab
Dominant
G / | G / | G+ *) / | G+ / |
*) En dominant akkord med hævet
kvint (+ eller #5) er et typisk musichall fænomen.
Cm / | Cm7 / | Cm6 / | Abmaj7 / |
første bro, der moduler
fra Cm til Dm og dermed øger den harmoniske spænding
A7 / | A7 / |
Dm / | Dm7 / | Dm6 / | Bbmaj7 / |
D C B Bb
Dm / | Dm7 / | Gm / | A7 / |
Her bliver der ændret fra en
statisk dominant til en mere dynamisk subdominant til dominant
Dm / | Dm / | Gm / | A7 / |
Anden bro, hvor sangen vender
tilbage til C moll. Sangen starter i øvrigt med en lille stump i D moll, før
den går over i C moll.
G / | G / |
Orkestrering
Bandet er primært en høj hihat,
en meget dominerende bas et næsten uhørligt legetøjsorgel bag.
Da melodien går over i vals
kommer de mest eventyrlige lyde, der er sammenklippet tilfældigt af en lang
række optagelser af forskellige damporgler. Med denne sang har Beatles bevæget
sig ind i et lydligt univers, der er psykodelisk og grænseoverskridende:
moderne kunst.
Geniale detaljer
n
Plakatens
ikke-tekst
n
De sære lyde
n
Den ene takt
med klaver, der løfter hele sangen
Retur til oversigt over sangene
Sangen er skrevet af George i
hans mest indiske periode. Dette er ikke pop, men indisk musik sunget af en
nysgerrig ung englænder. Den forekom meget mystisk (og meget lang) i 1967, for
dem, der ikke var ikke på stoffer – men i den sammenhæng har ”Within you with
out you”, ”Lucy in the Sky with Diamonds” og ”Being for the Benefit sikkert
været et effektivt lydspor.
I dag hæfter man mig mere ved den
autentiske indiske musik, der adskiller sig så radikalt fra vestlig musik, idet
den ikke har akkorder, men i princippet spiller enstemmigt med tonen D i
bunden, ligesom man kan høre det hos den norske drejelire med dens faste
bastone i bunden.
Sangens struktur
Langt forspil, der dukker op af
ingenting
Et par tablas lægger op til
Georges sang
Vers 1
Vers 2
Vers 3
Meget langt instrumentalt
mellemspil med sitarsolo og ”duel” med de indiske musikere
Tablas der slår takten 1 2 1 2 3
4 som i rock! Og så to gange…
Vers 4
Lille instrumentalt mellemspil
Vers 5
Slutter med en lille forbløffende
lyd af tågede stemmer
Sangens tekst
Within You Without You
1. We were talking - about the space between us all
And the people - who hide themselves behind a wall of illusion
Never glimpse the truth - then it's far too late when they pass away.
Så er der
religionsundervisning
2. We were talking - about the love we all could share
When we find it - to try our best to hold it there - with our love
With our love we could save the world - if they only knew.
Dette er en hippieprædiken med
alle datidens naive håb, mens bomberne regnede ned i Vietnam, og Sovjetunionen
opbyggede sit gruopvækkende atomvåbenarsenal
3. Try to realise it's all within yourself - no-one else can make you
change
And to see you're really only very small
And life flows on within you and without you.
Vers 4 og 5 fortsætter den
endeløse kærlighedslektion
Sangens musik
Melodi
Melodien bryder med den vestlige
dur/moll tonalitet. Den bliver sunget messende på 1/4 og 1/2 tenuto dvs.
at tonen holdes helt uden den korte pause, der normalt slutter en sunget tone
(det er jo meget rart at kunne ånde…).
Hovedmelodien, der er baseret på
den hellige indiske tone D, består af følgende toner (med varianter):
F# G A C B F# A E A G F#
Det er en slag mixolydisk (en
slags D dur med lille septim, dvs. C i stedet for C# før grundtonen).
Der er en underliggende periode
på 14 takter. Indisk musik består af faste perioder, sommetider på over 100
taktslag, der skal læres via hård træning for at opnå en perfekt ”periodefornemmelse”,
så man kan spille uden at tælle.
Harmonier
Ingen
Orkestrering
George spiller sitar og akustisk
guitar. Resten af musikerne er indiske samt et strygerensemble. Ingen trommer,
ingen bas.
Genial detalje
n
Forsøget på
at blive inder
Retur til oversigt over sangene
Paul skrev melodien til ”When I’m
Sixty.four”, da han var 16. Den dukkede op igen, da der – som sædvanligt – manglede
nogle sange til den nye plade. Paul har en stor kærlighed til musichall stilen,
der på det hvide album ses i den nostalgiske ”Honney Pie”. Men han har
tillempet og finslebet sangens form og tekst sammen med John, så den ikke er
alt for sentimental. Det er lykkedes
over al måde, og sangen er da også blevet en hel generations drøm om en
lykkelig alderdom. Da George Martin fyldte 64, modtog han naturligvis en flaske
vin fra Paul.
Sangens struktur
Lille forspil
Vers 1
Mellemspil i moll
Vers 2
Mellemspil i moll, nu med dobbelt
så meget tekst
Vers 3
Lille efterspil
En lidt spøjs form, der hverken
er musichall eller rock, men sig selv (i ”Honney Pie” bliver både form og tekst
ironisk-sentimental)
Sangens tekst
When I'm Sixty-Four
1. When I get older losing my hair,
Many years from now.
Will you still be sending me a Valentine / birthday greetings bottle of
wine.
2 linier er samlet, så den
musikalsk form bliver tydeligere end teksten på omslaget af Sgt. Pepper.
If I'd been out till quarter to three
Would you lock the door,
Will you still need me, will you still feed me,
When I'm sixty-four.
Det er simpelthen sådan en sød
og glad sang!
Mellemspil
Lang intro; Paul har sikkert
ikke kunne finde på en tekst, det hændte, når uret tikkede.
You'll be older too,
And if you say the word,
I could stay with you.
Vers 2 er en yderligere
opremsning af alderdommens små glæder.
Mellemspil
Every summer we can rent a cottage,
In the Isle of Wight, if it's not too dear
We shall scrimp and save
Mangemilliardæren Paul,
spinker og sparer??? Men det er jo en middelklassedrøm.
Grandchildren on your knee
Vera, Chuck & Dave
3. Send me a postcard, drop me a line,
Stating points of view
Indicate precisely what you mean to say / yours sincerely, wasting away
Her bliver Paul til en
kontorist eller skrankepave ”udfyld venligst denne formular”. Det giver en
ironisk distance til sangens ord, men kan ikke tage livet af lykkelige og lyse
fremtidsdrøm, der formentlig for de fleste af de generationer, der er vokset op
med Beatles, stadig står som deres drøm
Give me your answer, fill in a form,
Mine for evermore,
Will you still need me, will you still feed me
When I'm sixty-four.
Sangens musik
Sangen er – som noget særdeles
fremmed for rock – skrevet i Db dur. Det er for at passe til klarinetterne, der
ikke er så gode til at spille i ”hårde” tonearter som C, A, E og G, der ellers
er rockens yndlingstonearter (passer til guitaren)
Melodi
Starter med de – i ragtime og
musichall - obligatoriske kromatiske (1/2-tone, markeret med understregning)
optakter, sådan her:
F Fb F Ab F – opspænding 1
Ab Bb Ab Db – opspænding 2 –
bruger seksten (6) ofte, også typisk for musichall
Db F Db Bb Eb Midlertidig hvile
over dominantakkorden
C Db D Eb
C Db D Eb
C B Bb
stærkt kromatiske toner
…og efter et break i musikken
bliver det endnu mere kromatisk:
C Db D Eb
F Fb Eb Db
Sidst i verset kommer så
”omkvædet” ”When I’m sixty –four” med tonerne:
F F F F Db
over akkorderne
Eb7 Ab7 Db
Det er standard jazz blues med
vekseldominant akkorder under en gentagen tone.
Harmonier
Vers
Db / / / | Db / / / |
Ab / / / | Ab / / |
Ab / / / | Db / / / |
Helt traditionelle og simple
musichall akkorder, som vi også kender dem fra Bakkens Hvile.
Db / / / | Db7 / Gb / |
Men her kommer en lille skæv
akkordforskydning, hvor subdominanten Gb ”hænger” for længe, og derved skubber
til lytteren for straks efter at falde tilbage i grundrytmen. Et typisk Paul
McCartney trick; han er de små detaljers mester.
Gbm6 / Db Bb7 | Eb7 Ab7 Db Ab Db
|
Mellemspil
Næsten udelukkende i Bbm akkorder
med en enkelt F7 dominant akkord. Meget karakteristisk for Paul, der i Wings
perioden ofte brugte princippet med vers i dur og mellemspil i moll.
Orkestrering
Klaver (optræder kun nogen få
gange mest i omkvædet, karakteristisk for Beatles klippe klistre stil),
klarinet kvartet arrangeret af George Martin, bas, trommer.
Der er smukt kor i
mellemspillene. Læg for resten mærke til Paul Liverpool rulle-R i ” on your
knee”
Geniale detaljer
n
Teksten
n
Klarinetterne
n
Breaksene
med de herlige klokker, der lige pludselig leger tagfat med klarinetterne
Retur til oversigt over sangene
Skrevet af Paul. Sangen er en hed
kærlighedsaffæ
