Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
September 2003
Musikøkonomi i ring
Først skar man 113 mio, nu giver man 100 mio og kalder det en plan. Kulturministeriets plan "Liv i musikken" viser, hvor let det er at manipulere med tal
Vi sætter støtten ned
så sætter vi støtten op
sa laver vi udgiftsstop
og så lemper vi det lidt
...
og så går vi i ring!
Sådan sang hedengangne Agitpop ved talrige demonstrationer i 70'erne. Og denne Folketings-boogie-woogie burde Dansk Musikerforbund istemme, når man skal takke Kulturministeren for planen Liv i musikken.
Du husker måske dengang da den nytiltrådte VK-regerings præsenterede sin første Finanslov for 2002 med massive besparelser. Dengang fremlagde regeringen er samlet 4-årig spareplan på 153 mio i 2002, hvor besparelserne blev opgjort år for år.
I 2003 har regeringen erkendt, at man skaber unødvendigt mange fjender ved at fortælle at man skærer på kulturen. Et merforbrug til kultur giver positiv omtale, så planen "Liv i musikken" lanceres som en plan der giver 100 mio mere til musikken. Med småt kan man læse: fordelt over 4 år. Og 100 mio kr. lyder godt nok af mere end sølle 25 mio årligt.
Tænk, hvordan varen kunne sælges, hvis man lancerede en 10-årsplan: 250 mio.
Regeringen snyder altså på vægten, når man lancerer 4-års besparelser som 1-årige hvorimod man lægger
tallene sammen for en 4-års plan. Men samtlige større dagblade hoppede i gyngen og nævnte de
100 mio - de samme blade som ellers angiver besparelser som 1-årige.
Men regnestykket er langt mere kreativt end som så.
Færre penge til musikken
Ved Finansloven for 2002 besluttede man besparelser på hovedkonto musik på 21 mio i 2002, 29 mio i 2003, 32 mio i 2004 og 32 mio i 2005. Ialt for 4-års perioden besluttede man besparelser på 113 mio kr på hovedmusikkontoen. Hertil kom besparelser på eksempelvis Statens Kunstfond og Kulturministeriets Udviklingsfond, som begge også støtter/støttede musik. Facit er altså entydigt, at musikken har færre penge til rådighed end tidligere.
Tipperne betaler 80 procent
Planen Liv i musikken opererer kun i begrænset omfang med penge fra Finansloven, en væsentlig del skal finansieres af tipsmidlerne - som i forvejen har finansieret store dele af initiativerne. Og som på sigt er lettere at fjerne end støtte gennem Finansloven (Se Søndag Aften arkiv).
De økonomisk set vigtigste initiativer i Liv i musikken er:
Rytmiske spillesteder (merbevilling på 7,5 mio årligt)
Landsdelsorkestre (merbevilling på 6 mio i 2004, herefter 8 mio)
Talentpleje musikskoler (merbevilling på 5 mio)
National transportstøtte (merbevilling på 2 mio årligt)
Phonofile (merbevilling på 2 mio i 2004 og 2005)
Dansk åbningsaften Midem 2004 (bevilling på 2 mio i 2004)
Få nyskabelser
Merbevillingen på 7,5 mio årligt til de rytmiske spillesteder vil komme som et forslag om tipsbevilling i foråret 2004. Allerede i 2003 er der gennem tipsmidler beviliget 4,8 mio til dette formål.
Ved Finansloven for 2002 blev skåret 4,5 mio til dette felt og yderligere 1,3 mio i 2003. Merbevillingen på 7,5 mio opvejer de hidtidige besparelser og giver dertil reelt en merbevilling på 1 mio kr årligt i forhold til SR-regeringens Finanslovsoverslag. Den ekstra tipsbevilling på 4,8 mio i 2003 blev offentliggjort allerede i februar 2003. Den reelle merbevilling fra 2003 til 2004 er således 2,7 mio kr.
Merbevillingen på 6 mio kr i 2004 og derefter 8 mio kr årligt til Landsdelsorkestrene står på Finansloven.
Landsdelsorkestrene sparede 2,5 mio i 2002 og herefter yderligere årlige sparekrav som gav en samlet besparelse på 7,2 mio fra 2002 til 2005. Merbevillingen på 6 mio i 2004 opvejer ikke 2002-besparelserne, men giver samlet set en besparelse på 1,7 mio kr. Den yderligere merbevilling på 2 mio fra 2005 giver ikke meraktivitet, idet VK-regeringens Finanslovsoverslag fra 2002 havde en besparelse på 2 mio på Landsdelsorkestrene. For Landsdelsorkestrene er summen således en besparelse på 1,7 mio i forhold til SR-regeringens Finanslovsoverslag. Det kan også udtrykkes således: først bliver man tvunget til at skære 6-8 mio på driften, siden får man bevilliget næsten samme beløb - båndlagt til øget pædagogisk virksomhed.
Talentplejen på musikskolerne skal opprioriteres gennem en tipsbevilling i 2004. Som ved de andre områder har musikskolerne været gennem Finanslovsbesparelser. I 2004 vil den samlede støtte til musikskolerne (finanslov og tipsmidler) være 1 mio mindre end forventet i SR-regeringens finanslovsoverslag fra 2002.
Summen er at der er sparet 6 mio årligt på musikskolerne. Heraf kommer de 5 mio nu retur - men bundet til opgaven: projekter med styrket talentpleje.
Transportstøtteordningen får en tipsbevilling i 2004 på 2 mio kr. I 2001 brugte Statens Musikråd 2,1 mio til den daværende transportstøtteordning. I forbindelse med Finansloven for 2002 blev ordningen midlertidigt beskåret, men genoprettet samme år. I 2003 har Statens Musikråd fastholdt ordningen, hjulpet af en ekstra tipsbevilling på 1 mio. Merudgiften fra 2004 på 2 mio kr. svarer til et lidt mindre forbrug på feltet end en pristalsregulering af de forbrugte 2,1 mio i 2001. Kunstrådets musikudvalg kan dog ændre denne status quo ved at bruge udvalgets frie midler til at styrke transportstøtteordningen yderligere.
Bevillingen på 2 mio i 2004 og 2005 til Phonofile skal også finansieres af tipsmidler. I 2002 brugte Kulturministeriet 0,5 mio kr. til formålet.
Bevillingen på 2,0 mio til dansk åbningsaften på Midem-festivallen i 2004 var givet tidligere i 2003 - men er ny i forhold til tidligere bevillinger - og afholdes rent faktisk i 2004.
Sum: 12 mio mere til musikken
Samlet set fører Liv i musikken til disse økonomiske ændringer for 2004:
Musikbesparelser vedtaget ved Finansloven for 2002, hovedkonto musik 32 mio. Merbevilling fra 2003 til 2004 til Landsdelsorkestrene 6 mio.
Nettobesparelse på Finansloven 26 mio.
I 2001 anvendte man ikke tipspenge til deciderede musikformål, den forventede tipsbevilling på 19 mio imødekommer derved størstedelen af nettobesparelsen på 26 mio.
I 2003 var gennem tipsmidler afsat 13 mio til musikpolitiske formål, heraf 4,8 til honorarstøtte. Liv i musikken forudsætter bevillinger på 19 mio til musikpolitiske formål. Netto merudgift 6 mio. Dertil kommer merudgifter til Landsdelsorkestrene på 6 mio.
Samlede ændring fra 2003 til 2004 er 12 mio - halvdelen af de 25 mio man hævder i Kulturministeriets pressemateriale.
