Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Oktober 2003


Faldgruber i analyse af frie bogpriser


Søndag Aftens analyse af salgspriser for bestsellere bygger på en lang række forudsætninger, som naturligvis kan give en vis statistisk usikkerhed

Bestsellere:

Analysen er baseret på en komplet fortegnelse over titler, som har været placeret på top-ti-listerne fra bogkæderne Arnold Busck, Bog & Idé, Gad og Bogfan. Disse top-ti lister offentliggøres hver måned i dagbladet Børsen. Lister for salget i årets første 8 måneder er medtaget, for august er dog ikke offentliggjort nogen liste fra Bogfan.

Bøger solgt direkte fra forlagene figurerer således ikke på disse bestsellerlister. Forlagenes direkte salg er især i vækst indenfor salg direkte til institutioner, især skolesektoren. Derimod er det Søndag Aftens antagelse, at forlagenes direkte salg til privatkunder er stabilt - og i hvert fald ikke ville give en anden bestsellerliste.

En af konsekvenserne af det liberaliserede bogmarked har været en særlig produktudvikling af bøger produceret med henblik på en bestemt kæde, eksempelvis kogebogsserier produceret til den ene af de to supermarkedskæder. Sådanne bøger kan med stor sandsynlighed have haft et salg, som berettigede til placering på bestsellerlister. Disse ville dog være udenfor konkurrencevurdering, idet bøgerne typisk kun sælges af en enkelt kæde.

Periode:

Alle priser er indhentet september 2003. De priser som er oplyst for Coop Danmark og Dansk Supermarked er dog kampagnepriser, hvor tidspunktet ikke er præciseret. Det kan således forekomme, at de konkrete titler pr. september 2003 sælges dyrere end angivet fra de to supermarkedskæder. Modsat, men langt mindre sandsynligt, kan det forekomme, at øvrige boghandlere har haft kampagnepriser, som ikke er gældende september 2003.

Konkrete titler:

En fortegnelse over de konkrete titler findes . Til fastlæggelse af, hvilken pristype den enkelte titel solgtes under, har vi fulgt oplysningerne fra bogguide.dk.

Hvilke priser:

Et skema over hvilke priser de enkelte titler sælges til hos de enkelte boghandlere/-kæder finder du .

Læs også:
Frie bogpriser, ingen konkurrence
Det stabile bogmarked
Fjern vagthundene
Bogpolitik - nu med tal
Bogpolitik - fri for tal
Spillet om bogpriserne
Hvor går den brede bog hen?

Søndag Aften 10/2003

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2005






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997-2006 Søndag Aften. All rights reserved.