Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
November 2003
Vi sproger dansk
Universiteter og virksomheder bliver de kommende års kampplads for dansk sprogpolitik
Fra Ludvig Holberg, Schack Staffeldt, Søren Kierkegaard og H.C. Andersen til Karen Blixen, Dan Turell og Michael Strunge har forfattere hver på deres måde gjort dansk til et sprog, det er godt at skrive, godt at tænke gennem og godt at bruge til at fortælle om det moderne menneskes livsverden. Historien om disse forfatterskaber viser tillige, at mange og forskelligartede sproglige kilder kan forbinde sig. Ludvig Holberg talte norsk og søgte at fremme et fælles dansk-norsk skriftsprog, den tysksprogede Schack Staffeldt valgte at skrive på dansk i sin betagelse af netop dette sprogs udtryksmuligheder. Kierkegaards på en gang kompakte og rytmiske sprog voksede ud af den tyske filosofis mest avancerede traditioner, mens H.C. Andersen førte mundtligheden ind i skriftsproget. Karen Blixen debuterede på engelsk og skrev inspireret af såvel engelsk litteratursprog som gammelkøbenhavnske udtryksformer, og hos Dan Turell kunne man opleve dansk og engelsk slang udfordre hinanden. Michael Strunge var både optaget af nutidig og fortidig digterisk sprogbrug og forbandt den engelske rock- og punklyrik med dele af Oehlenschlägers, Andersens og Grundtvigs billedsprog.
(Fra Sprog på spil)
Dansk er først og fremmest et komplet sprog. Det har gennemlevet generationers ændringer, men fremstår fortsat som sit eget. Rapporten Sprog på spil - et udspil til en sprogpolitik redegør for udviklingen og aktuelle udfordringer for sproget.
Her er mange anbefalinger til, hvordan vi fortsat kan sikre, at sproget opleves komplet. Der er generelle anbefalinger til medier, undervisere, offentlige institutioner og virksomheder om omhyggelighed med og bevidsthed om sprog. Der er specifikke anbefalinger til forskellige sektorer.
Parallelle sprog
Den offentlige sprogdebat handler, når vi ser bort fra tegnsætning, primært om invasionen af engelske ord i det danske sprog. Rapporten afviser den puritanistiske strategi, man følger i andre nordiske lande, hvor man omdanner folkeligt let-tilgængelige engelske ord til nyopfundne egne ord (på svensk hedder eksempelvis en computer en dator). I internets barndom forsøgte offentlige myndigheder sig med e-post i stedet for e-mail; en strategi, der aldrig fik folkelig opbakning.
I Sprog på spil ses invasionen af engelske enkeltord ikke som problemet. Derimod pointeres kraftigt problemet med såkaldte domænetab for det danske sprog. Domænetab opstår, når hele sektorer undlader at bruge dansk, hvorved sproget mister sin evne til at være komplet. Eksempelvis i internationale virksomheder eller forskningsgrene.
I 1994 var 1/3 af alle ph.d.-afhandlinger inden for samfundsvidenskaberne skrevet på et andet sprog end dansk. I 2001 var dette steget til 2/3. Inden for de videregående uddannelser er antallet uddannelser, som udbydes på engelsk i karftig vækst. Tydeligst på Landbohøjskolen, her er målet, at inden år 2010 skal engelsk være det primære undervisningssprog, hvor det er muligt.
Denne engelske orientering virker helt naturlig, når man ser det sidste 10-års øgede fokus på globalisering. For rapportskriverne giver det dog problemer: dels at forskere altid formulerer sig dårligere på et sekundært sprog, dels at forskere derved mister grebet om formidlingen af forskningen. Hvordan kan kandidater fra Landbohøjskolen efter 2010 tale med de bønder, som vel fortsat må være en primær målgruppe for Landbohøjskolens formidling?
Rapporten anbefaler ikke, at man dropper internationaliseringen, men derimod at man sprogpolitisk arbejder med parallele strategier. Der skal gives danske tilbud parallelt med de engelske, eksempelvis gennem videnskabelige tidsskrifter, oversættelser, lærebøger samt undervisning også på dansk.
En tilsvarende problemstilling finder man i større erhvervsvirksomheder. I et vist omfang har dette præg af "mode", man styrker sin egen selvtillid og koncernfølelse ved at tale sammen på engelsk. Samtidigt mister man givetvis potentielle medarbejdere og evnen til at kommunikere med de mennesker, man skal sælge varer til. Også her opfordrer sprograpporten til parallelsproglighed: brug engelsk, hvor det er fornuftigt og nødvendigt; brug dansk, hvor det er fornuftigt.
Sprogpolitik på nettet
Rapporten har en række ønsker til en mere offensiv offentlig indsats på nettet. Det offentlige skal købe licenser til de digitale rettigheder til Den Store Danske Encyklopædi. Det samme gælder andre fagligt ambitiøse fagbøger, ordbøger og leksika. Disse køb skal sikre, at alle får adgang til central fælles viden.
Det kan vel primært betragtes som en forlængelse af den danske folkeoplysning. Sprogpolitisk vil det dog sikre, at vi alle i højere grad kommer til at bruge danske kilder, dansk sprog og dansk kultur. En god
investering for at den almindelige internetbruger fortsat fristes til at bruge det sprog hun er vokset op med.
