Den lille dreng sidder med sin Lego bondegård og leger med hesten. Når hesten og byggemand Bob skal ride en tur, siger drengen ”klik” ”klik”, så man næsten kan høre hestens hove sige ”ga-lop ga-lop”. Kliklyde er vi alle født med at kunne sige. Det er ikke så sært, da kliklyde var en vigtig del af menneskets første sprog, 100.000 år tilbage i en dunkel fortid uden fysiske spor. Vi kan kun gætte, og det gør vi så. Spænd venligst sikkerhedsselerne, kære læser.

Før sproget var…?

En lille gruppe mænd sidder på hug bag en klippe og kigger intenst på de 3 unge gnuer, der vandrer forvirret rundt i søgen efter deres hjord, som de er kommet bort fra. Nu går det ud på at komme før løverne. Den ene af mændene snuser nervøst for at lugte om de store rovdyr nærmer sig. Så med et begynder arme og fingre at gå på ham; i hvirvlende bevægelser fortæller han de andre jægere om den gamle løve, han har set 1-2 km væk. Mens hans fingre fortæller, bevæger øjnene sig uafladeligt, bliver store og små, han rynker panden og ryster på hovedet. Han grynter rytmisk.

Et kort øjeblik efter er alle jægerne på benene og springer ned fra klippen og styrter sig over den svageste af gnuerne med deres komisk korte, men dødelige spyd. Det er hurtigt overstået og de unge mænd kan trække sig tilbage med kød nok til en uge. Resten kan løven få.

Jægerne har ikke et talt sprog, men bruger et avanceret tegnsprog. Det har de gjort i de 40.000 år, der er gået siden arten Homo sapiens opstod i Afrika for 150.000 år siden. Tegnsproget er effektivt som vore dages døvesprog og indeholder allerede mange af elementerne til de senere sprogs grammatik. Men der er et problem ved tegnsprog: hvis man skal fortælle spændende historier, kan man ikke lave redskaber, jage eller lede efter rødder og biller samtidigt. Det har man vænnet sig til. Dagene er lange, og man skal ikke bruge mere føde end de 25 mennesker, som menneskeflokken består af, kan spise.

Men det betyder også, at menneskene stadig ikke kan videreudvikle de primitive stenredskaber, der blev opfundet for 2 millioner år siden. Man kan nemlig ikke undervise de unge i at lave stenøkser og vise, hvordan man gør samtidigt, da men som bekendt kun har to hænder. Og disse mennesker snakker med hænderne.

Dette er det første sprog. Uden lyde, men raffineret og effektivt. Vore dages kropssprog er rester af det oprindelige tegnsprog, og vi kan ikke tale uden at bruge kroppen, hænderne og øjnene samtidigt.

Klik klik

10.000 år senere er en gruppe unge kvinder i gang med at samle frugt og rødder. Deres øjne søger intenst efter modne frugter og bær eller de næsten usynlige tegn i jorden på herlige, saftige rødder. Så lyder to skarpe kliklyde fra den ældste af kvinderne. Det er samme kliklyd som drengen med legetøjshesten bruger, men for kvinderne er det navnet på en helt specifik frugt. Det er ikke en generel lyd for ”mad” som hos vores brødre og søstre blandt aberne. Dette er et ord for en helt bestemt frugt. Dette er det første talte sprog.

Som alle aber har Homo sapiens et begrænset udvalg af lyde, der udtrykker fare, mad, raseri eller glæde. Men vores forfædre og –mødre er gået skridtet videre og har kombineret to lyde, ”klik-klik”. Ud af de oprindeligt ganske få lyde, har de ved at fordoble lydene, namnam, mama, papa, bebe etc., skabt et ordforråd på ca. 50 ord. Det er rigeligt til at supplere tegnsproget, så man kan kommunikere over længere afstande og – utroligt – tale sammen i mørke, hvilket ikke er helt uvæsentligt efter kl. 19,00 i Afrika.

Men der skal gå lang tid før disse ”helord” bliver til rigtige ord. Det er ikke ord, som vi kender dem i dag. Det er symbolske ord, der som hieroglyffer viser et billede af en ting. Der er ingen verber, ingen adjektiver, ingen kasus eller køn, kun helord.

Lidt senere i Europa…

En lille gruppe mennesker går ad en stejl bjergsti i det, vi i dag kender som Nordspanien. De bærer på pakker og bylter og mændene er bevæbnede med spyd og stenknive. Der bliver ikke mere viftet med hænderne, for det er man for længst gået bort fra; det er helt unødvendigt. I stedet har medlemmerne af dette dynamiske folk, der for et par tusind år siden krydsede strædet ved Gibraltar, udviklet et egentligt sprog. De gamle helord er blevet udvidet med andre lyde, ”tik-tok”, ”tak-tug”, ”humhan” og ord, der begynder at klinge velkendt i nutidige medlemmer af arten Homo sapiens ører. Ordene har nu fået funktioner; der er navneord, udsagnsord og de første primitive kasusbøjninger. Vi er kun 50.000 år fra vor tid.

Kulturens fødsel

For ca. 40.000 år siden begyndte menneskene pludseligt at male hulemalerier, at skære små skulpturer i ben og at nyudvikle de stenøkser, der ikke havde ændret sig i 2 millioner år. Det var det største spring fremad i menneskehedens historie. Homo sapiens havde siden artens opståen 150.000 før vor tid spredt sig over hele jorden og nu havde de nået et sprogligt stade, hvor det avancerede sprog i sig selv gjorden arten så effektiv, at de sprogløse aber, der ellers havde levet med stor succes i flere millioner år, måtte se sig udkonkurreret af den nye opfindelse. 30.000 år senere vil Homo sapiens være alene.

Med de symbolske malerier og skulpturer – samt med religionen – kommer adjektiver ind i sproget. De unødvendige, men smukke adjektiver. En stenøkse kan være ”flot”, en løve kan være ”farlig” og en pige kan være ”smuk”.

Menneskene begynder at ligne os. Og de første organiserede erobringskrige bliver planlagt af driftige unge mænd hjulpet af shamanernes syner og trolddom. Kulturen og dens unoder blomstrer allerede.

Hvad der senere hændte

30.000 år før vor tidsregning taler menneskene i Europa et sprog, der kaldes dene-kaukasisk. 15.000 år senere vil dette sprog udvikle sig til kinesisk og nostrakisk. Sproget har nu fået køn med en inddeling i ”menneske”, ”levende væsen” og ”ting”. Dette system overtages af de indoeuropæiske sprog og ligger stadig til grund for ordenes køn og funktion på ”moderne dansk”.

Nostrakisk er modersproget til en lang række nutidige sprog, herunder de indoeuropæiske sprog, tyrkisk, japansk og finsk. Den grammatiske struktur i nostrakisk er smidig og giver brugeren af sproget mulighed for, som på finsk, at udtrykke meget komplekse udsagn med nogle få ændringer af kasus. På dansk bruges kasus ikke så meget mere, men vi skal ikke mere end 800 år tilbage, før vi havde et avanceret kasussystem svarende til det nuværende islandske.

Den sidste store begivenhed i sprogets historie indtræffer for ca. 5.000 år siden, da det verbale system udvides med en egentlig datid. Før da talte man som oftest i nutid eller i nær fremtid eller fortid. Da man intet skriftsprog havde, kunne ingen se længere tilbage end ”mands minde”, hvilket vil sige ca. 50 år. Men med indførelsen af skriften fik mennesket pludseligt en historie. Og der blev brug for en datid. Sprog som oldgræsk og finsk rummer stadig levn fra de ældgamle verbalformer i form af ”aorist”, der er en slags mellemting mellem nær fortid og datid.

I dag tales der ca. 30 klik-baserede sprog i Afrika. Det er meget kompliceret og anstrengende at tale et kliksprog, men det lyder flot, når man kan det J. Kliklydene i disse sprog er med stor sandsynlighed overleveret direkte fra det første talte sprog for 100.000 år siden. Flere af de stammer, der taler kliksprog kan genetisk dateres over 127.000 år tilbage, og de hører til de ældste folkeslag i verden.

Dansk???

Efter at have været beboet af finner, keltere og utallige andre folkegrupper dukkede de første moderne ”danskere” op omkring 1.000 år før vor tidsregning. De talte nordgermansk. 900 år senere erobrede danskerne dele af England. Da vi blev sendt hjem med en enkeltbillet hundrede år senere, var vestjysk stærkt påvirket af engelsk, sønderjysk af tysk og sjællandsk/skånsk af vores slaviske naboer mod syd*). Da kristendommen blev statsreligion, fik overklassen et egentlig fællessprog, latin, men de almindelige mennesker talte hver deres lokale dialekt.

*) Sjællandsk har forbløffende mange ord med diftonger, der afspejler de tætte handelsforbindelser med venderne, preusserne (som var slaver og ikke tyskere) samt polakkerne, f.eks. ”Dansk [dan-isk]” og ”Gdaňsk [g-dain-isk]”, der udtales næsten ens.

Under Christian den 4. blev nordsjællandsk uofficielt til ”rigsdansk”, hvilket kan forlede en til at tro, at det fine sprog, som overklassen endnu bruger, er de andre dialekter overlegent. Men som det siges: Et ”sprog” er blot en dialekt med hær og flåde.

Lidt nostrakisk grammatik for de interesserede

Oplysninger i dette afsnit stammer fra Glen Gordons spændende webside om sprog (se linket til sidst i artiklen).

Kasus

	Ama (moder)
Absolut (nominativ)	Ama
Ergativ (akkusativ)	Ama ma
Ablativ (tilhører)	Ama ta
Inessiv (indeni)	Ama ci
Adessiv (på)	Ama na
Locativ (i)	Ama di
Dativ (mod)	Ama ku

Den sprogkyndige vil nikke genkendende til flere af disse former, bl.a. ablativ og dativ, der findes på latin. Inessiv og adessiv findes bl.a. på finsk. Der skelnes skarpt mellem levende væsener og ting. Ting kan principielt ikke udføre handlinger, så de er altid passive. Denne skelnen findes i dag både på polsk og tjekkisk, ligesom den – skjult – er tilstede på dansk.

Tal

De følgende tal er forskerne nogenlunde enige om:

Dansk	Nostrakisk
Tre	Hul-mu
Fire	Lil-mu
Seks	Rut
Syv	Uri-mu
Ti	Humci

Spørgsmål bøjet i køn (!)

	Menneske	Dyr	Ting
Hvem / hvad	ku-	mi-	ya-
Denne	ki	a	bi
Hin	cu	i	bi
Her		ni
Der		ti

 

Eksempler:
”Mi-a?” hvilke af dyrene?,  ”Mi-ni?” hvilke af disse dyr? ”Ya-bi?” hvilke af disse ting? Bemærk den elegante måde at kombinere ordene til korte, indholdsrige spørgsmål. Det var måske alligevel lidt synd, at vi gik væk fra kasus på dansk?

Tidstavle

 

År før Kristus	Begivenhed	Sproglig udvikling
2 mio.	De første stenredskaber	Tegnsprog (?)
150.000	Homo sapiens bliver en selvstændig menneskeart	Tegnsprog
100.000	De første kliksprog opstår	Helord og primitive verber
50.000	Grupper af Homo sapiens udvandrer til Europa	Kasus
40.000	De første hulemalerier og avancerede redskaber	Adjektiver
30.000	Det dene-kaukasiske sprog opstår	Køn
15.000	Det nostrakiske sprog opstår
6.000	Den Indo-europæiske sprogstamme opstår og udbredes over Asien og Europa
3.000	Gammelgræsk og etruskisk	Datid indføres
1.000	Latin
100	Olddansk

OBS! Alle oplysninger i denne artikel er ifølge sagens natur rent hypotetiske. Men da en lang række sprogforskere har brugt mange, mange år på at sammenligne de eksisterende sprogs ligheder og uligheder (og derved deres forbindelser bagud i tid), er man efterhånden kommet frem til nogle meget plausible teorier om sprogets oprindelse og alder. Det sidste gøres ved genetiske undersøgelser i stil med dem, der for nogle år siden gav os den afrikanske ”Eva”, vores alle sammens tip, tip, tip…..tipoldemor.

Links

n              Dr. Jospeh H. Greenberg Den verdensberømte – og omstridte – sprogforsker, der kortlagde de afrikanske sprog og siden de indianske. En hovedfortaler for teorien om det nostrakiske ursprog.

 

n              What language did Adam speak?

 

n              Dansk forskning i indoeuropæiske sprog og deres baggrund

 

n              Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab, publikationsliste

 

n              Hvordan man tæller på alverdens sprog

 

n              http://glen-gordon.tripod.com/LANGUAGE/
En spændende webside om ursprogenes historie.