Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


November 2003


Wonderwall


Søndag Aften præsenterer musikalske mesterværker, portrætter af geniale sange lige fra tidlig jazz til nutidens musik. Denne gang Wonderwall

Musikalske mesterværker:

I 1995 kunne man i alverdens radiostationer høre en mærkværdig men fængende rocksang ”Wonderwall”. Det var ikke et højfrekvent rocklyn som Nirvanas ”Smells Like Teen Spirit”, der slog ned, men der var en sårbarhed i sangens kærlighedserklæringer og forsigtige bøn om hjælp fra den vidunderlige kvinde. Sangen gemte noget under den iørefaldende overflade. Den var pop og rock og dybt ironisk og vrængende. Ved nærmere eftertanker har titlen et påfaldende sammenfald med pushup vidunderet BH’en Wonderbra. Det var gadedrengene i bandet Oasis, der ikke kunne lade være med både at elske og råhåne den elskede. Forvirringen over det nye fænomen blev ikke mindre, da rocksangen kort efter dukkede op på den hitlisten i en konkurrerende indspilning af parodisten Mike Flowers, der lød som var den lavet i starten af 1960’erne. Var det Oasis egen sang eller hvad? En ny støjende, ustyrlig og nævesvingende myte var født.

 

Sangen og bandets historie

Guitaristen Noel Gallagher er leder af Oasis og har skrevet det meste af bandets musik. Han er født i1967 i Manchester. Han og broderen Liam (født 1972), der er bandets forsanger og største problembarn (kun en lille smule større end Noel) voksede op i en fattig irsk, katolsk familie med en hverdag præget af vold og druk. Noel begyndte at spille guitar som 6-årig, men røg som 11-årig ud i en del småkriminalitet, sniffede lim og fik en betinget dom for røveri, fuldstændigt ligesom Chuck Berry og en del andre senere kendte rockmusikere.

Han kom dog (delvis) ud af kriminalitet og begyndte at tage musikken meget alvorligt. Han gik til audition som sanger hos bandet Inspiral Carpets, men blev i stedet ansat som roadie, hvor han lærte rocklivet at kende fra neden af. I mellemtiden havde lillebror Liam startet bandet Rain, og da storebror Noel, kun lidt misundelig, hørte bandet, masede han sig straks ind i Liams band, med den – korrekte – påstand, at han skulle være med, fordi de andres sange var lort og hans sange var gode. Kort efter omdøbtes bandet til Oasis.

Efter en del koncerter i Manchester tog gruppen på en mindre turné i Skotland, hvor de blev ”opdaget”: De stillede instrumenterne op på et spillested og nægtede pure at forlade lokalet, før de havde fået lov til at give et nummer. Ejeren af spillestedet viste sig at være manager, og han gik straks videre til de store pladeselskaber med musikken. I 1994 kom den første CD Definitely Maybe, der solgte 150.000 eksemplarer i løbet af de første 3 dage, hvilket var britisk rekord. Flere af pladens numre blev hits bl.a. Supersonic, som Noel havde skrevet i en frokostpause, mens han arbejdede på et værksted. Efter eget udsagn skriver han 20 sange om ugen; hvis han kan huske sangen, når han vågner op, må den være god (!).

Oasis blev hurtigt kendt for deres stærke sceneshow og berygtet for brødrenes indbyrdes slagsmål og tilsvining af samtlige andre bands, helst på forsiden af de store formiddagsblade.

I 1995 slog Oasis igennem på verdensplan med denne måneds mesterværk Wonderwall hentet fra albummet (What's The Story) Morning Glory?, der har en af de bedste albumtitler i rockens historie. Herefter fulgte den gamle klichéfyldte historie om det verdensberømte band, der går i hundene på første klasse. Brødrene levede begge i en tåge af stoffer og sprut fra 1993 til 1999, hvor de endelig fik lidt mere styr på deres liv, ja de blev sågu fædre. Lømmelalderen var forbi.

Oasis eksisterer – paradoksalt nok – stadig og begge brødre er stadig med. Liam er også begyndt at skrive sange. De to seneste albums er Standing on the Shoulder of Giants fra 2000 og Heathen Chemistry fra 2002, men noget af energien er desværre gået tabt, som det så ofte sker, når rockrødder bliver voksne..

Mike Flowers udgave af Wonderwall

Mike Flowers startede i 1993 et band, der specialiserede sig i parodier (undskyld, nyfortolkninger) af kendte, gamle sange. Dette er er ærværdig gammel tradition hos de vittige briter, der elsker en god joke. I slutningen af 1995, foreslog en radioproducer, at Flowers skulle genindspille Wonderwall i bandets retrostil fra 1950’erne. Sangen blev præsenteret i Radio One som ”ugens single”, og blev omgående et kæmpehit med over 1/2 mio. solgte eksemplarer. Mike Flowers version opnåede endog at være på hitlisten sammen med Oasis originale version. Flowers 60-erlyd var så overbevisende, at mange troede, at det var Oasis, der havde genindspillet en sang af Mike Flowers og ikke omvendt (!). Egentlig mærkeligt, at han lever endnu, Liams temperament taget i betragtning.

Citater

Noel og Liam er som Mick Jagger og Keith Richard, bare meget værre. De skændes, slås, sviner hinanden og andre til, og elsker hinanden, som kun brødre kan. De elsker begge Beatles og Sex Pistols. Og nogle citater tegner et grotesk, morsomt og også lidt bevægende portræt af brødrenes mørke opvækst med en voldelig far og en forkuet katolsk mor. Citaterne er mest af Noel:

Om Oasis ærkerivaler i midten af 1990-erne, Blur:
"Jeg ville ønske at Blur var døde, at John Lennon levede og at Beatles blev gendannet."

Om disciplin, ro og orden:
 "Disciplin?
Har ingen anelse om, hvad det ord betyder."

Om brødrekærlighed:
"Jeg er tidløs, og han er en narrefisse!"
"Hvad der er mit er mit, og hvad der er Liams, skal han nok få halvdelen af."
"Selvfølgelig elsker jeg Liam, men ikke så meget som jeg elsker ”Pot Noodles” [uoversætteligt ordspil på hash og en billig kinesisk posesuppe]".

Om beskedenhed:
"Jeg er den bedste sanger i verden og jeg er det største band i universet."
"Kald os bare arrogante, hvis I har lyst, jeg er totalt ligeglad. Bare I ikke kalder os Aerosmith."

Om kærligheden til de andre bandmedlemmer:
Da guitaristen Paul ”Bonehead” Arthurs forlod Oasis i 1999, kommenterede Liam det med: ”Det er jo ikke ligefrem Paul McCartney, der forlader Beatles”.

Om brødrenes mor
"Jeg holdt op med at tro på Gud pga. det, der skete med mor. Hendes mand, der desværre også er min far, begyndte at banke hende, men hun blev i ægteskabet på grund af os; hun synes ikke, hun kunne forlade ham på grund af Gud”.

Om penge og berømmelse:
"Du spørger mig om jeg er lykkelig? Hør lige her: jeg har 87 mio. pund på bankbogen. jeg har en Rolls Royce, jeg har tre rideheste, jeg skal være medlem af byrådet i Manchester, jeg er medlem af det fedeste band i verden, er jeg lykkelig over det? NEJ JEG ER EJ! JEG VIL HAVE MER!"

Om sig selv:
"Jeg kan ikke læse eller skrive noder, jeg kan ikke engang stave til mit eget navn."

Sangens struktur

En simpel og effektiv struktur:

Langt forspil med akustiske guitarer.
Vers 1, der har en klassisk AAB form.
Omkvæd
2. vers
Omkvæd
Fade

 

Sangens tekst

Wonderwall

Vers 1
Today is gonna be the day that they're gonna throw it back to you
Kaste hvad tilbage på hvem og hvorfor???

By now you should've somehow realized what you gotta do
Åh, det begynder at lyde som en kærlighedssang, måske ovenikøbet en, der er skrevet til en virkelig person?

I don't believe that anybody feels the way I do
About you now
Nå, hr. Storsnakker, Mr. Noel – så kan selv klodens største rocksangskriver alligevel skrive lige ud af landevejen pop, hvaba?

Backbeat the word is on the street that the fire in your heart is out
I'm sure you've heard it all before but you never really had a doubt
Manden er helt sikkert forelsket, muligvis endda ædru!

I don't believe that anybody feels the way I do
About you now
Nu har vi hørt det, Noel.

And all the roads we have to walk are winding
Meget smukt omkvæd. Nu er det ikke pop. men rigtig poesi, endda med et bevidst eller ubevidst Beatles citat (The Long and Winding Road)

And all the lights that lead us there are blinding
There are many things that I
Would like to say to you, but I don't know how
Det klæder bøllen, bissen og limsnifferen at blive i tvivl. Pas på: Kærligheden lurer lige om hjørnet

Omkvæd

‘Cause maybe
You're gonna be the one that saves me?
Lidt overraskende linier i deres bønfaldende tone. Er Noel bange for kærligheden, bider den? Måske har mangel på kærlighed såret den lille skræmte mors dreng, som superstjernen fra Oasis engang var? Måske?

And after all
You're my wonderwall
Og så skal hendes store … lige have en mandschauvinistisk bemærkning med på vejen. Eller er det ment som, at hun pumper ham op? Det er han da ellers rigtig god til selv

2. vers

Today was gonna be the day, but they'll never throw it back to you
Hov, noget gik galt?

By now you should've somehow realized what you're not to do
Du har skylden – jeg er den der elsker, du har svigtet mig. Jeg er forelsket, men sig det ikke til noget, specielt ikke til Liam!

I don't believe that anybody feels the way I do
About you now

Omkvæd og fade

 

Sangens musik

Melodi

Som den klassiske rocksangskriver, han er, har Noel Gallagher lavet en markant forskel, rytmisk såvel som melodisk, på vers og omkvæd.

Verset er reciterende og kører i tone guirlander, der snurrer rundt om tonen B (H). Kun tøvende lægger melodien sig på toneartens grundtone A eller parallelmollens F#: Sammen med de tvekønnede sus-akkorder giver melodistemmen sangen den karakteristiske 90-er tone, der præger Oasis, REM, Nirvana og mange samtidige bands.

Omkvædet bliver helt anderledes roligt. Man kan se det rent grafisk, også selvom man ikke kan læse noder (som Noel). Først bliver tonearten entydig; ikke flere heltonespring, men en durterts, der oven i købet rammer grundtonen A. Så en næsten arpeggio-agtig*) bevægelse i en F#m akkord. Man kommer op i mollseptimen, men bevæger sig ikke op til oktaven. Dette er for resten den oprindelige bluesskala, som også Chuck Berry og mange andre bluessangere bruger, kun en septim!

*) Arpeggio betyder gengivelse af en akkord i enkelttoner som på en harpe, ikke som 3 toner spillet samtidigt.

Det meget iørefaldende omkvæd er årsagen til sangens succes.

Harmonier

Vers:
F#m7                   A                          Esus                            Bsus7
Tonika i F# moll  Durparallel A dur  Kønsløs dur dominant Kønsløs Subdominant i Dorisk F# (moll)

D (add 9)         A                  Bsus7
Subdominant  Tonika (dur)  Klassisk popspring til en ”orgastisk” hel tone op fra Tonika til en slags pseudo bidominant, der aldrig opløses ved at bevæge sig til dominanten E. Dette er et arketypisk harmonisk fif brugt adskillige gange hos Oasis store forbillede Beatles, f.eks. i ”8 Days A Week”.

D (add 9)                                                                                       Esus                   F#m7
Subdominant med en none, der mildner den skarpe durakkord   kønsløs Dominant Moll parallel tonika med en septim (!), der giver selv tonikaen et tvetydigt tonekøn.


D (add 9)     Esus                      A             Esus  F#m7 Esus Bsus7
Sudominant kønsløs dominant Tonika     Dom.   Tilbage til versets rundgang

Omkvæd:
D (add 9) A Esus F#m7
Som vers, men med en “sløret” dur subdominant i stedet for versets parallelmoll tonika. Den ene af de tre klassiske harmoniske omkvædsstrukturer:

1) Sange i dur: Dominant akkord. Banalt og brugt i masser af gammeldags popmusik.

2) Sange i dur: Subdominant. Den mest almindelige løsning.

3) Sange i moll: paralleldur subdominant, der i forhold til moll tonikaen har en subdominant-lignende virkning, blot endnu stærkere end løsning 2. Det er denne form, der sammen med at melodistemmen falder til ro og bliver ”harmonisk”, giver sangens omkvæd dets kraft.

Rytmik
Rock med en let sentimental inderlighed, der ikke helt rimer med Oasis image af storpralende machoband.

Orkestrering

Guitar, guitar og guitar. En rumlende lyd som minder meget om Phil Spectors berømte 1960’er lyd. Ikke underligt at parodisten Mike Flowers fik sangen til at lyde som et tredserhit!

 

Geniale detaljer

n              Titlen

n              Omkvædets intense bøn om hjælp og kærlighed

n              Liams stemme og Noels guitar

 

Links

http://www.oasisfanatic.com/ Stor fan webside

http://www.oasis-ultimate.com En anden seriøs og sjov webside

http://www.mikeflowerspops.com Mike Flowers egen webside.

Noel Gallagher:
"Folk siger til mig, at hver gang de hører 'Wonderwall', føler de sig tilbage i den tid, hvor de første gang hørte den, hvilket er alt, du kan forlange af en plade. Det og så en skidelækker bil og et hus."



Læs også:
The Message
Tequila
Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band
Charleston
I cover the Waterfront
Wuthering Heights
Anarchy in the U.K.
Losing my Religion
A Whiter Shade of Pale
Johnny B. Goode
American Pie
Smells Like Teen Spirit

Søndag Aften 11/2003

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2005






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997-2006 Søndag Aften. All rights reserved.