Søndag Aften præsenterer musikalske mesterværker, portrætter af geniale sange lige fra tidlig jazz til nutidens musik. Denne gang Chanson Pour L’Auvergnat

Musikalske mesterværker:

Vi har i det første år af denne artikelseries liv udelukkende kigget på sange skrevet af engelsktalende kunstnere. Men på trods af det engelske sprogs massive tilstedeværelse overalt i verden findes der faktisk andre sprog at synge på. I denne artikel vil vi se nærmere på den største franske sangskriver i sidste århundrede, George Brassens. Senere kommer turen til andre franske, tyske, italienske og – hvem ved – danske sangskrivere.

Der var engang en fransk kulturbølge i Danmark. Det var i begyndelsen af 1960’erne og skyldtes først og fremmest de nye franske film indledt af Truffauts film ”Ung flugt”, der blev vist i mange danske skolebioer. Romaner som ”Den fremmede” af Camus styrkede de unges kendskab til fransk kultur. Også på det musikalske område var der en opblomstring af den franske visesang med Jacques Brel og Georges Brassens som de store fornyere af den ældgamle visetradition. I den franske boghandel ved Strøget kunne man købe sangene som singler eller EP’er. Fra 1965 til den engelske indflydelse kvalte interessen for fransk musik i 1970’erne var det Georges Brassens, der tit kom på grammofonen i de sene nattetimer, når de studerende festede. Selv i Panduros TV-spil høres Brassens mørke, smukke stemme.

Under researchen til nærværende artikel optrådte en skole i Tunesien, pladser, veje og museer, alle med Georges Brassens navn. Der var italienske websider udelukkende om Brassens og russiske sider med lange analyser af hans tekster. Og en engelsk jazzgruppe, der kæmper for at gøre Brassens kendt i England. Han var og er en elsket sangskriver.

 

Sangen og sangskriverens historie

Komponisten, digteren, sangeren, guitaristen og den evige piberyger Georges Brassens [Brassens udtales i modsætning til rigsfransk med klingende s!] blev født i 1921 i den lille by Sète i Languedoc. Efter en fængselsdom (juveltyveri,1 år), flyttede han i 1944 til Paris og begyndte at optræde på de små caféer. Det var i de turbulente år efter 2. verdenskrig, hvor Frankrig havde været delt i en tysk besat del og en fransk (fascistisk) styret del (Vichy), der samarbejdede med tyskerne. Det var eksistentialisternes periode med Sartre som det store forbillede. Sangene var meget politiske og provokerende, og det var i denne åndeligt vakte periode, at ”bondeknægten” Georges kommer til byen med sin spanske guitar og sin pibe. Han fanger hurtigt stemningen og med sine satiriske, flabede, sjove, sørgelige og romantiske sange lykkedes det ham at provokere og begejstre henholdsvis de unge og de borgerlige. Hans bedste tid som sangskriver var i 1950’erne, hvor skrev en række fremragende viser såsom ””Brave Margot”, ”La cane de Jeanne”, ”Les sabots d’Hélène”, ”Mourir pur les idées” og ”La première fille”. Alle sangene blev indspillet med Brassens smukke guitarspil, kontrabas og en jazzguitarist, der fik musikken til at swinge på en måde, der lå fjernt fra fortidens franske visetradition og tættere på den fremtidige rockmusik.

George Brassens blev hurtigt et kendt navn. Men i modsætning til rockens vinde og skæve stjerner, levede Brassens stille og roligt med sin kat, sin kæreste og sin elskede pibe i en lille lejlighed i Paris. Udover regelmæssige singler og EP’er, lavede han også titelmelodien til filmen ”Les copains (d’abord)”, der blev en af hans mest populær sange. Den flabede ”Le pornographe” var en modangreb på de kritikere, der anklagede hans sange for at være usædelige, akkurat som den ”frisindede” litteratur havde en hård tid i Danmark i de snerpede 1950’ere. Brassens karrieres højdepunkt var koncerterne på Olympia i Paris i 1958, hvor han blev tiljublet af tusinder af unge.

I 1960’erne fortsatte sangene med at komme, men herefter blev der langt imellem udgivelserne, og i 1981 døde den store sangskriver efter længere tids sygdom. Der var landesorg i det Frankrig, der engang i 1977 i et rundspørge havde udnævnt Brassens til at være den person, de helst ville være. Hans personlighed, nøjsomhed, det politiske bid og den varme humor gjorde George Brassens til ikke blot en ”stjerne”, men til et elsket menneske som mange franskmænd kunne identificere sig med i en tid, hvor Frankrig afviklede sine kolonier i Afrika, førte en meningsløs krig i Indokina (Vietnam) og få år efter førte en ligeså meningsløs og blodig krig i Algier. Det var ikke særlig sjovt at være fransk dengang, men så havde man jo Brassens og de nye film og romaner at glæde sig over. Siden kom 1968-oprøret i Paris, men da var Brassens allerede blevet en levende legende, og en del af fortiden ikke fremtiden. Der er i dag stor Brassens aktivitet i mange europæiske lande, særligt i Italien og England. Sangene er oversat til engelsk, tysk, italiensk og mange andre sprog, herunder en ny (god) oversættelse til dansk. Måske kunne hans musik og tekster være med til at styrke interessen for det franske sprog i skolerne? Hermed et tip til de fransklærere, der måtte læse denne artikel.

Den berømteste af George Brassens mange sange er nok ”Chanson Pour L’Auvergnat” eller ”Elle est à toi..”, som den også kaldes. Det er faktisk en af hans første sange skrevet i 1953. Dens store følelsesmæssige styrke, satiren og den hvasse sociale kritik af den lille landsby vakte voldsom opsigt i samtiden og skaffede Brassens både svorne tilhængere og fjender. I hans senere produktion forfinede han sin giftige pen og han blev en af fransk digtnings helt store satirikere, kvindedyrkere og romantikere. Brassens skrev også en del musik til andres tekster, helst de store klassikere fra 1800-tallet.

 

Sangens struktur

3 vers med en slags omkvæd

 

Sangens tekst

OBS! Den danske tekst er en urimet råoversættelse og passer ikke til melodien. Sangen bør synges på fransk!

Chanson Pour L’Auvergnat 1. Elle est à toi cette chanson Toi l'Auvergnat qui sans façon Sangen starter som i middelalderens viser med et stærkt klingende og gentaget rim som en slags ”omkvæd”. Chanson (vise) rimer med sans façon (uden dikkedarer/ligefremt) Disse to stærke rimord er også en koncis beskrivelse af Brassens sange, der er ”ligefremme”. M'as donné quatre bouts de bois Quand dans ma vie il faisait froid I folkevisens tradition bliver der først kulde, så sult og i 3. vers kommer gendarmerne og tager vagabonden. Toi qui m'as donné du feu quand Les croquantes et les croquants Udtrykket « croquant » kan både betyde bondekarl og « sprød » på fransk. Det er både vittigt og vrængende Tous les gens bien intentionnés M'avaient fermé la porte au nez Alle de rare mennesker, som smækkede døren i. Ce n'était rien qu'un feu de bois Mais il m'avait chauffé le corps Et dans mon âme il brûle encore À la manièr' d'un feu de joie Det er kun en lille venlighed, men det er venlighed, der brænder indeni vagabonden Toi l'Auvergnat quand tu mourras Quand le croqu'mort t'emportera Qu'il te conduise à travers ciel Au père éternel Den traditionelle tak fra de fattige og udstødte: ”må Gud belønne dig i himlen” 2. Elle est à toi cette chanson Toi l'hôtesse qui sans façon Nu er det ikke et anonymt menneske fra Auverne, men en kroværtinde. M'as donné quatre bouts de pain Quand dans ma vie il faisait faim Toi qui m'ouvris ta huche quand Les croquantes et les croquants Tous les gens bien intentionnés S'amusaient à me voir jeûner Ce n'était rien qu'un peu de pain Mais il m'avait chauffé le corps Et dans mon âme il brûle encore A la manièr' d'un grand festin Hele teksten gentager sig på middelalderlig vis fra den tid, hvor teksten skulle huskes udenad og ikke var nedskrevet. Dette er en ny sang med meget gamle rødder tilbage til Languedoc provinsen, Brassens hjemegn, hvis ”bondske” rullende ”r’er er så fremtrædende på sangerens indspilninger. Toi l'hôtesse quand tu mourras Quand le croqu'mort t'emportera Qu'il te conduise à travers ciel Au père éternel 3. Elle est à toi cette chanson Toi l'étranger qui sans façon D'un air malheureux m'as souri Lorsque les gendarmes m'ont pris Et – stærkt – øjeblik brydes de besværgende gentagelser og de hånlige gendarmer og hujende bønder står lysende klart for tilhøreren. Toi qui n'as pas applaudi quand Les croquantes et les croquants Tous les gens bien intentionnés Riaient de me voir emmené Ce n'était rien qu'un peu de miel Mais il m'avait chauffé le corps Et dans mon âme il brûle encore A la manièr' d'un grand soleil Toi l'étranger quand tu mourras Quand le croqu'mort t'emportera Qu'il te conduise à travers ciel Au père eternal

Sang til Auvergnes gode mennesker 1. Den er til dig, denne sang, du menneske fra Auverne, der straks gav mig fire stykker brænde, da der var blevet koldt i mit liv Du der gav mig ild, da, bønderkonerne og bønderne, alle de velmenende folk havde lukket deres dør for næsen af mig. Det var kun en brændeknude men den varmede min krop og i min sjæl brænder den stadig som et glædesblus Du fra Auverne, når engang du skal dø, når ligbæreren fører dig bort, gid han så må føre dig til himlen til den evige salighed. 2. Den er til dig, denne sang, du værtinde fra Auverne, der straks gav mig fire stykker brød da der var blevet sult i mit liv. Du der åbnede din dør, da bønderkonerne og bønderne, alle de velmenende folk morede sig over, at jeg sultede. Det var kun nogle skiver brød, men de varmede min krop og i min sjæl brænder den stadig som en strålende fest Du, værtinde, når engang du skal dø, når ligbæreren fører dig bort, gid han så må føre dig til himlen til den evige salighed. 3. Den er til dig, denne sang, du fremmede, der straks gav mig et smil den ulykkelige dag, da gendarmerne tog mig til fange. Du der ikke klappede, da bønderkonerne og bønderne, alle de velmenende folk lo ved at se mig blive slæbt væk, det var kun en smule honning men det varmede min krop og i min sjæl brænder det stadig som en strålende sol. Du, fremmede, når engang du skal dø, når ligbæreren fører dig bort, gid han så må føre dig til himlen til den evige salighed.

 

Sangens musik

Melodi

Som teksten er sangens melodi uhyre enkel. Den starter med vuggende kurver:

…og går så over i opadstræbende bevægelser, der slutter på en lang tone:

Det er en perfekt vise både melodisk og harmonisk. Den kunne tilsyneladende være skrevet i 1800-tallet, men den er moderne i mange detaljer, specielt de opadstræbende melodiske bevægelser i de mest dramatiske steder af teksten.

Harmonier

Melodien er gengivet i A moll, så den er nemmere at spille på guitar. På pladeindspilningen bliver melodien spillet i H moll (man kan evt. bruge capodastro). Hvis man har en guitar i huset kan det anbefales at lære de relativt nemme akkorder. Den smukke melodi kunne være et kærkomment tilskud til lejrbålssangene

Am / / | Am / / | E7 / / | E7 / / |

E7 / /  | E7 / / | Am / / | Am / / |

Et perfekt harmonisk anagram, tonika dominant, dominant tonika

Am / / | G7 / / | C / / | E7 / / |

slutningen af rundgangen, hvor Am går over i parallel dur. Læg mærke til, når I har købt CD’en med Georges Brassens udgave, at der kommer et meget smukt guitar riff fra jazzguitaristen under E7!

C7 / / | F / / | G7 / / | C / / |

Tonika, subdominant, dominant, tonika – harmonierne under de stigende melodi. Igen en lukket, forløst bevægelse, der er typisk for den enkle, stramme form hos Brassens.

Am / / | Dm / / | E / / | Am / / |

Tilbage i A moll igen

Dm / / | E7 / / | Am / / | Am / / |

F / / | F7 / / | E7 / / | E7 / / |

og til sidst en næsten sigøjneragtig slutsløjfe.

Rytmik
Meget hurtig vals

Orkestrering

Trio med spansk guitar, jazzguitar og kontrabas. Som på alle Brassens plader, ikke noget pjat med strygere og saxsoloer.

Over det lille orkester svæver George Brassens fantastiske mørke stemme med de elegante, let jazzede fraseringer af den simple, men raffinerede vise.

 

Geniale detaljer

n              Tekstens arkaiske form med dens bitre moderne pointe

n              Melodien

n              George Brassens fantastiske stemme

 

Links

http://www.brassens.info/
Flot side med mulighed for at høre sangene (uforkortede!) og læse teksterne og meget mer.

http://www.aupresdesonarbre.com
Stor fransk webside.

http://ourworld.compuserve.com/homepages/aespalieu
En anden god fransk side.

www.ville-sete.fr/brassens
Brassens museet i fødebyen Séte.

http://www.brassens.org
Georges Brassens amerikanske fanklub

http://www.projetbrassens.eclipse.co.uk
Engelsk  projekt mellem jazzmusikere og sprogfolk, der skal udbrede kendskabet til Georges Brassens i England.

Georges Brassens
Georges Brassens på dansk 1: 24 sange på dansk og fransk med noder og becifring. 1997. 142 s.Forlag: C.A.Reitzel. ISBN: 8778760550

Georges Brassens på dansk 2: 18 sange på dansk og fransk med biografi, noder og becifring. tekst og musik: Georges Brassens, oversat af Marianne Nathan Wandall 1999. 122 s., Forlag: C.A. Reitzel

Jacques Brel:
"Jeg betragter det som en dødssynd ikke at lytte til Georges Brassens."