Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Januar 2004
Kulturen og kommunestrukturen
Strukturkommissionens betænkning handler om alt andet end kulturpolitik, alligevel vil betænkningens synspunkter stå centralt i de kommende kulturpolitiske debatter
Kommuner og amters kulturpolitikere er på forhånd placeret på de bageste rækker, når den kommende kommunale struktur skal forhandles. Af betænkningens ialt 1.615 sider er der blevet plads til 5 sider om opgavefordelingen på kulturområdet. Disse 5 sider indeholder ikke konkrete forslag, alligevel må man forvente at den kommende strukturdebat vil få væsentlig indflydelse på amters og kommuners kulturpolitiske debatter.
Kulturdebat i kølvandet
Strukturkommissionens strukturelle hovedgreb består i forslag om større kommuner og amter/regioner. Større enheder vil naturligvis føre til færre enheder og dermed til sammenlægninger af forvaltningsenheder. Sammenlægges tre kommuner til en større vil eksempelvis 3 biblioteksforvaltninger skulle sammensmeltes til 1. Dette giver diskussioner om eventuelle rationaliseringsgevinster, om sikring af de mindre byområder (biblioteksfilialer), om den geografiske placering af filialerne i forhold til de nye kommunegrænser. Det vil også føre til diskussioner om fælles normer: homogenisering af serviceniveauet (budgetter, materialepolitik, åbningstider, bødetakster osv). I de sammenbragte kommuner vil man blive nødt til at sammenligne hidtidige politikker og finde nye fællesnævnere.
Strukturkommissionens hovedsigte med større kommuner er at få større kompetence i kommunerne, både beslutningskompetence og faglig kompetence. Dette vil eksempelvis også gælde folkebibliotekerne, hvor en større enhed vil give et bredere og mere dynamisk fagligt miljø. Prisen for dette kan meget vel blive ledelser "længere væk" fra brugerne, mere optaget af de nødvendige kommunalpolitiske alliancer og samarbejdsmuligheder.
Alle decentrale kulturdebatter åbnes
Men større kommuner vil ikke blot komme til at varetage de samme opgaver som hidtil. Strukturkommissionens forventning er, at flere opgaver kan decentraliseres fra stat og amter til primærkommunerne. Der er ikke forslag om sådan decentralisering for kulturområdet. Men eksempelvis kunne man forestille sig nye diskussioner om centralbiblioteker og om landsdelsscener. Sådanne diskussioner kan komme som et element i den opgavefordeling man vil nå frem til som en del af en ny kommunalreform. Eller denne diskussion kan komme som et resultat af, at de nye, større kommuner får lyst til at "spille med musklerne".
Dette kan også ses i forlængelse af et af betænkningens andre overordnede synspunkter, at færrest mulige niveauer har samme område. I dag administreres teatre af Staten, amter og kommuner. Diskussionen om man kan begrænse forvaltningen af teaterområdet til kun 2 niveauer vil komme.
I betænkningen forventer man også, at styrkede kommuner vil føre til at Staten i højere grad vil styre gennem mål- og rammestyring og i mindre grad gennem detailstyring af kommunerne. Igen et perspektiv som "åbner posen" på stort set alle kulturpolitiske felter med decentral opgavevaretagelse.
Amter tyndes
Færre og dermed større amter/regioner kan umiddelbart se ud som stærkere enheder. Men en række opgaver vil blive decentraliseret til kommunerne. Derfor vil amter/regioners hovedopgaver blive endnu mere koncentreret om sygehuse, trafik og infrastruktur. Kulturområdet opleves allerede i dag som en lille niche i amtspolitiken. Dette vil blive endnu mere udpræget i en fremtidig struktur - og vil medvirke til at flytte amternes kulturpolitiske opgaver til kommuner og Stat.
