Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Januar 2004
Om statskulturens Danmarkskort
Statistik kan drejes og vendes. Her forklarer vi præmisserne for Statskulturens Danmarkskort
Søndag Aftens oversigt over Statskulturens Danmarkskort bygger i princippet på Kulturministeriets tal angivet i notatet Geografisk fordeling af kulturbevillinger, september 2003. Der er dog foretaget enkelte korrektioner af notatets beregninger, disse korrektioner er anerkendt af Kulturministeriet.
Mange perspektiver
Statskulturens Danmarkskort kan beregnes ud fra flere forskellige principper. Man kan vælge, at beregne ud fra, hvor pågældende institution bor (arbejdsplads-perspektiv), hvor kulturen udbydes (udbuds-perspektiv) eller hvor brugerne bor (forbruger-perspektiv).
Kulturministeriets beregninger bygger hovedsageligt på arbejdsplads-perspektivet. Sjællands Symfoniorkester er bosiddende i Københavns kommune, derfor er den statslige udgift til Sjællands Symfoniorkester lagt til København. Ifølge Musikloven er Sjællands Symfoniorkester forpligtet til turnevirksomhed på hele Sjælland. Et udbudsperspektiv ville derfor fordele de statslige udgifter blandt samtlige sjællandske amter. De som går til de konkrete koncerter følger dog ikke nødvendigvis amtsgrænserne. Typisk vil der være en tilskuerstrøm fra periferi til bycentrum. Et forbruger-perspektiv ville fokusere på disse tilskuerstrømme.
Tilsvarende gælder eksempelvis for Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab, hvor teatrene ligger i København (Frederiksberg, Københavns kommune og Københavns amt), men hvor tilskuerstrømmen fra Roskilde og Frederiksborg amter har ført til at disse amter både medvirker i finansiering og styring.
Større, turnerende institutioner (som eksempelvis Det Danske Teater og Den Jyske Opera) indgår ikke i Kulturministeriets fordeling, idet en fordeling er praktisk vanskelig. Det Danske Teater er godt nok bosiddende i København, men er forpligtet til kun at spille udenfor København.
Man skal altså være opmærksom på, at en beregning ud fra et udbuds- eller forbrugerperspektiv vil give et helt andet Statskulturelt Danmarkskort.
Ud af Statens samlede kulturudgifter på 3,9 mia er 3,1 mia fordelt blandt amterne i Kulturministeriets opgørelse. 0,2 mia er ikke fordelt, fordi det er udgifter til Statens landsdækkende styrelser mv., 0,6 mia er ikke fordelt, fordi det enten er praktisk vanskeligt (eksempelvis bibliotekspenge; hvor mange bøger af de enkelte forfattere har de enkelte folkebiblioteker?) eller fordi det ifølge sagens natur er meningsløst (eksportstøtte eksempelvis).
Kulturministeriets tal bygger på Statsregnskabet for 2002. Dette medfører, at eksempelvis tipsmidlerne (herunder tipsmidlernes Provinspulje) ikke er talt med. Licensmidler til DR og TV-2 er ikke ikke talt med.
Mål uden måling
Siden 1960'erne har decentralisering og demokratisering været blandt de ivrigst fremhævede målsætninger for Kulturministeriet. Skiftende Kulturministre - fra vidt forskellige politiske partier - har fremhævet decentraliseringsmålet. Et antal gange har man iværksat nye initiativer til at sikre decentraliseringen. Men de skiftende kulturministre har behændigt undladt at konkretisere målsætningen til tal. Decentraliseringsmålet kan derfor ikke måles.
Det kan forbavse, at de folketingspolitikere, som har fremført "provins-synspunktet", ikke har forsøgt at binde ministre op eller forsøgt at sikre en evaluering. Der er næppe nogen, som i dag uden videre vil kunne besvare spørgsmålet: sender Staten en større andel af kulturpengene væk fra København i 2004 end man gjorde i 1996?
Søndag Aften har foretaget en simpel sammenligning mellem Statsregnskabet for 2002 og Statsregnskabet for 1996. Sammenligningen er baseret på godt 80% af de største konti på Kulturministeriets regnskab. Denne sammenligning viser, at der siden Kulturbyåret 1996 ikke er sket nogen væsentlig ændring i fordelingen af Statens kulturpenge.
I 1996 gik 66% af Statens kulturpenge til København, i 2002 var det 65% på de tilsvarende, i sammenligningen anvendte, konti.
Kulturministeriets samlede opgørelse for 2002 viser at 64% af pengene gik til København. Søndag Aftens metodik indebærer altså en fejlmargen på 1% for København ved Statsregnskabet for 2002. Fejlprocenten vil være større for mindre amtslige enheder, hvorfor det eneste, der med sikkerhed kan siges er, at Frederiksborg Amt og Fyns Amt har fået øget andel af Statens kulturpenge siden 1996.
