Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
April 2004
Hacker Times
Hacktivism kaldes et ret nyt kunstfænomen. Søndag Aften giver dig en lille introduktion og guider dig videre ud blandt nettets mørke sider
Brug af computerkoder og internet, på en platform som ikke kender til lande, grænser eller begrænsninger, en kaotisk blanding af almen social uretfærdighed og et kreativt sprog som levende samfundskritik. Dette er ingredienserne i kunstformen Hacktivism, som tydeligvis er i vækst.
Hacktivism har vist sig umulig at kontrollere og censurere, trods flere forsøg fra regeringer og megakoncerner. Gennemslagskraften har givet hacktivism kultkarakter.
Det er klart, at denne nye kunstform giver nogle alvorlige spørgsmål - ved at konfrontere kunstnere og andre kreative kræfter. Kan de beholde deres troværdighed ved at fastholde det klassiske billede som den evige undersøger (uden egentlige svar) af menneskets og gudens væsen? Eller kræver de nye tider, at kunstnere holder fast i nutidsvirkeligheden og klæder sig med mere realistiske værdier af analytisk, kritisk og kommunikativ karakter?
Hvor ligger fascinationen af dette mørke, subversive og farlige kunstfænomen? Farlig og mørk, i hver fald, hvis man lytter til rygterne, fordi farligheden har været ret opreklameret. I virkeligheden er cyberterrorisme, i modsætning til den rigtige slags, kun aktiv i den virtuelle del af verden. Og hvis ikke helt ufarlig, så for det meste af symbolsk karakter som moralsk pressionsværktøj. Men meget effektiv, når kunsten skal nå mange mennesker og når dygtige IT- programmører bestememr sig for et angrebsmål.
Hactivism studeres og vurderes
Flere og flere etablerede museer og uddannelsesinstitutioner interesserere sig for dette nye kunstpolitiske fænomen. Selvfølgelig fordi Hacktivism har stor gennemslagskraft og fanger publikums interesse. Flere og flere kunstinstitutioner (bare ikke i Danmark) elsker at beskæftig sig med hacktivism, som udstillingsprojekter eller ved seminarer og konferencer. Altså en pudsig interesse fra den legale, institutionaliserede kunstverden for den subversive og illegale kunst. Men institutionerne føler en forpligtelse til at vise Hacktivism som en del af nutidskunsten - i så nutral form som muligt.
Mulighederne for Hacktivism er nye og stadig i udvikling, kunstformen har potentielt stærke vækstmuligheder. Blandt andet derfor vokser mængden af teoretiske artikler, afhandlinger og dokumentar film om "Hacktivism".
Som kunstfænomen er Hacktivism ved at blive hot. Og selvfølgelig værd at lytte til - ikke kun fordi det aktuelt er en moderne "opdateret" kunstform, men også fordi erfaringen fra kunstlivet viser, at skandaliseret og foragtet kunst har det med at blive langtidsholdbar.
Man kan taste hacktivism og få et utal links til forskellige interessegrupper, organisationer, kunstblade og kunstnere. Men man farer nemt vild og havner pludseligt ved anti-hacker sites (gys!).
Her er en lille guide til de bedste essays, baggrundsartikler og kunstnersites:
The Hacktivist
Net-blad med nyheder, og andre hacker relaterede links
Nothing.org
Links til sites og essays, blandt andet med Luther Blisset.
Jenny Marketou
Jenny Marketou interwievs med Claudia Gianetti
New Museum
Open Source udstilling (med bl.a. danske Superflex) pressemateriale og links.
The Electrohippies
Arkiv med links til forskellige essays og andet historisk materiale.