Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
April 2004
Biblioteksloven - en succes
Den officielle evaluering af biblioteksloven fra 1999 er nu afsluttet. Konklusionen er entydig: biblioteksloven er en succes. Loven er gennemført og fungerer. Der skal ikke ændres i loven
Det er sjældent, at en offentlig evaluering er så entydig, som den officielle evaluering af Biblioteksloven fra 1999. Eneste negative bemærkning i evalueringen er, at Kulturministeriet beklager, at der købes færre bøger til bibliotekerne.
Evalueringen viser, at biblioteksbudgetterne er stagneret. Målt i faste kroner er der næsten præcis samme biblioteksudgifter i 2002 som i 1998. Bloktilskuddet har således ikke øget biblioteksbudgetterne - dog med det forbehold, at ingen ved, hvordan biblioteksbudgetterne havde været uden bloktilskuddet. Loven og den statslige bevilling har givet en opbakning til bibliotekerne, som ellers var blevet udsat for kraftigere besparelser.
Der er gennem de seneste år sket en lang række ændringer på bibliotekerne, det vanskeliggør præcise beregninger af den faktiske udvikling på bibliotekerne: IT-investeringer, selvbetjening, biobliotek.dk, EU-udbud af bogkøb, ændringer i filialstruktur etc.
Pengene fosser ikke ind
En væsentlig del af bibliotekslovens økonomiske forudsætninger byggede på antagelsen af, at bibliotekerne skulle skaffe flere egne indtægter. Forventningen var 60 mio ekstra - hvilket relativt set er et væsentligt beløb set i forhold til det meget diskuterede statslige bloktilskud på 100 mio. Evalueringen af biblioteksloven konkluderer blot, at det ikke har ført til "nævneværdige" indtægter for bibliotekerne.
I lovens første år er investeret 3 mio kr. til at starte nye initiativer med indtægtsdækket virksomhed. Bibliotekernes samlede indtægter var i 2002 4 mio på dette område. Evalueringen har ikke noget sammenligningsbeløb for, hvor store indtægterne var forud for den nye lov. Men resultatet er mildest talt pauvert.
Forud for lovens vedtagelse blev der gjort meget ud af disse indtægtsmuligheder for bibliotekerne. KL og andre holdt muntre brainstorm-møder, som skulle vise mulighederne. Alt dette har indtil videre vist sig nyttesløst. Fuldstændig som Søndag Aften forudsagde i 1998! (Arkiv: UBIS: Et spil om luftpenge - Tænk på et tal).
I forhold til diskussionen op til loven er det påfaldende, hvor lidt fokus der er på disse manglende indtægter. Det ville have været kulturpolitisk logisk, hvis Kulturministeren havde kritiseret bibliotekerne på dette punkt. Men han siger intet. Ligesom det ville have været kulturpolitisk logisk, hvis ministeren genfremsagde sin betænkelighed fra 1999 ved gratis musik på bibliotekerne. Kulturministerens manglende udsagn om dette kan kun tages som udtryk for, at gratisprincippet har vundet hævd. De borgerlige partier har tabt denne del af kulturkampen.
Flere reserverer
Desuden er der opstået et ved lovens vedtagelse uforudset problem: der fjernreserveres flere bøger tidligere og en væsentlig del af disse reservationer hentes ikke af lånerne. Det giver unødigt arbejde for bibliotekerne. At problemet er uforudset kan bl.a. ses af, at det først er nu - efter 3 år med bibliotek.dk, at man overvejer at lave en mulighed for at afbestille reservationen.
Der er sikkert mange grunde til at mange reservationer ikke hentes. Det kan undre, at evalueringen af de uafhentede reservationer ikke kommenterer bibliotekernes størrelse. På store biblioteker kan mængderne af reserverede bøger være så omfattende, at det er svært at finde det man har bestilt. Lånerne har ikke samme opdragelse til orden, som de ansatte :- (
Og bibliotekerne er ikke indrettet til de nye selvbetjeningsmuligheder. Selvbetjeningen foregår ofte i obskure og upraktisk indrettede rum. Selvbetjening stiller nye krav til indretning af biblioteker, dette har man naturligvis ikke kunnet tage hensyn til - endnu.
Biblioteksloven var grundigt forberedt. Loven blev dygtigt udformet og evalueringen viser, at den er blevet en succes ud fra forudsætningerne.
De teknologiske muligheder og den kulturpolitiske udvikling vil dog føre til langt flere ændringer i de kommende år. Et af de næste skridt bliver diskussioner om filialstrukturer og centralbiblioteker som konsekvens af kommunesammenlægninger. De elektroniske ydelser vil givetvis kræve nye samarbejdsformer mellem bibliotekerne. Bibliotekslovens styrke er, at denne udvikling i det væsentlige kan foregå uden lovændringer.
