Bibliotekspenge til forfatterne. For to år siden et iltert diskuteret emne, som kunne fylde enhver debatredaktørs indbakke. Siden den efterfølgende fredsaftale mellem ministeren og forfatterforeningerne har der været total tavshed om Kulturministerens til dato største fejldisposition. En sag som gik galt for ministeren og administrationen på alle tænkelige leder.
Lad os repetere:
Den nytiltrådte VK-regering skulle i hast gennemføre omfattende nedskæringer. Den største enkeltbesparelse var på biblioteksafgiften, som blev skåret med 25 mio kr. Bundgrænsen for bibliotekspengene blev ændret fra hidtidige 25 kr til 5.000 kr. Efter den omfattende debat, fandt man et halmstrå: en pulje på 10 mio kr fra tipsmidlerne skulle lindre smerterne. Herefter blev der ro om bibliotekspengene - og det politiske og administrative kaos bag facaden kunne indledes.
I april 2002 godkendte Folketingets Finansudvalg Kulturministerens indstilling om tipspengene:
2 mio kr. afsættes til fordeling til professionelle forfattere, der ikke vil få udbetalt biblioteksafgift i 2002, fordi der er blevet indført en undergrænse på 5.000 kr. for det beløb, der kan udbetales i biblioteksafgift til den enkelte afgiftsmodtager. Beløbet fordeles efter ansøgning af Litteraturrådet ud fra kvalitetskriterier.
Flere centrale stikord i Folketingsbeslutningen bliver efterfølgende ændret: begrebet "professionelle forfattere" udvandes, Litteraturrådet behandler ikke ansøgningerne, kvalitetskriterierne droppes - og man udbetaler slet ikke 2 mio kr.
Tipsbevillingen er møntet direkte til Litteraturrådet, som er et af Kulturministeriets såkaldte armslængdeorganer. Ifølge Litteraturloven har rådet den endelige administrative afgørelse med hensyn til fordeling af konkret støtte. Alligevel var det ikke Litteraturrådet, men derimod Kulturministeriet som skrev de nærmere kriterier for, hvordan puljen med 2 mio kr. skulle fordeles.
Nye kriterier
Kulturministeriets kriterier fjernede tipsbevillingens kvalitetskriterier og erstattede disse med en række objektive kriterier:
Forfatteren skal være blandt de 15.010 som er under 5.000 kr. grænsen. Alle disse navne har Biblioteksstyrelsen.
Forfatterens seneste bog skal være udgivet i 1999 eller senere. Denne oplysning kan man finde i Nationalbibliografien.
Forfatteren skal være eneforfatter af mindst to værker. Denne oplysning kan man ligeledes finde i Nationalbibliografien - og fremgår iøvrigt af den oversigt som sendes til samtlige modtagere.
De to værker skal være indenfor disse genrer: enten skønlitteratur eller almenkulturel faglitteratur. Det fremgår også af oversigten som den enkelte har modtaget, om værkerne er skønlitterære. Derimod fremgår det ikke af oversigten om værkerne er af almenkulturel faglitterær art. Dette vil kræve mere konkret vurdering.
Endelig fremgår, at Litteraturrådet blandt de som opfylder ovennævnte kriterier skal vælge de 400 forfattere som er tættest på 5.000 kr. grænsen. Denne oplysning har Biblioteksstyrelsen.
I stedet for en indviklet ansøgningsprocedure kunne Kulturministeriet have sat en embedsmand til at checke de som har fået afslag på biblioteksafgift "fra toppen" - altså de som skulle have fået 4.900 kr. først, så 4.800 kr. etc. Der var ikke nogen grund til en bøvlet ansøgningsprocedure. Der var ikke noget som helst Litteraturrådet kunne foretage en kvalitativ vurdering af.
Kulturministeriets kriterieliste er åbenlyst i strid med det forvaltningsretlige princip om, at myndigheder ikke må sætte skøn under regel.
Kulturministeriet - som selv har udarbejdet indstillingen til Folketingets Finansudvalg - har åbenbart svært ved at hitte ud af, hvad man mener med Tipsbevillingens "professionelle forfattere". Kulturministeriets kriterier går helt udenom dette centrale begreb - medmindre man vælger at tolke, at forfattere som næsten får 5.000 kr. i bibliotekspenge må være professionelle...
Men Biblioteksstyrelsen, som sender ansøgningsmaterialet ud til de potentielle ansøgere, skriver:
Det kan dog ikke undgås, at undergrænsen bl.a. kommer til at ramme nogle forfattere, for hvem forfattervirksomheden er det primære. For denne gruppe vil det være muligt at søge om at få andel i en pulje på 2 mio kr.
Måske skal man være professionel (Tipsaktsykket), måske skal forfattervirksomheden være det primære (Biblioteksstyrelsen) - og måske skal man blot opfylde de kriterier som fremgår af ansøgningsmaterialet?
Efter ansøgningsfristen
Lad så gå, at de stakkels potentielle ansøgere retter sig efter de kulturministerielle kriterier. Et af disse kriterier er, at "Du er eneforfatter af mindst to værker inden for følgende genrer: skønlitteratur herunder prosa, lyrik, dramatik og almenkulturel faglitteratur".
Rigtigt mange af ansøgerne opfylder dette kriterium. Derfor vælger administrationen at ændre kriteriet - efter ansøgningsfristen. Kriteriet får tilføjelsen "ej undervisnings- og håndbøger".
225 af ansøgerne fik afslag med denne objektiviserede begrundelse, som de ikke har haft en kinamands chance for at kende før de ansøgte.
Denne udvidelse af afslagskriterierne medførte, at Litteraturrådet kun kunne finde 345 kvalificerede ansøgere til puljen, så Litteraturrådet kunne ikke uddele alle de penge, der var afsat til formålet.
Altså: Folketinget beslutter at der skal være en pulje på 2 mio kr. Kulturministeriet laver nogle kriterier, som bryder med Folketingets beslutning. Efter ansøgningsfristen er udløbet strammer Litteraturrådet kriterierne, så man ikke kan udbetale det fulde beløb. "For få kvalificerede ansøgere" kalder Litteraturrådets sekretariat det. For ukvalificeret og uprofessionelt arbejde i Kulturministeriet og Litteraturrådet er min dom.
Hvad laver Litteraturrådet?
Men måske er det slet ikke Litteraturrådet, som har fejlet. For selv om Tipsbevillingen udtrykkeligt gav opgaven til Litteraturrådet, så behandlede Litteraturrådet slet ikke sagen!
I referaterne fra Litteraturrådets møder nævnes sagen blot under dagsordenspunktet "Orientering fra sekretariatet".
I et mødereferat står:
XX orienterede videre om arbejdet med Bibliotekspengene og om, hvordan arbejdet med 2. mio. kr.puljen kommer til at suspendere en del andet arbejde i Litteratursektionen efter ansøgningsfristen 1. september.
I et senere mødereferat står:
XX orienterede ... om forretningsgangen i forhold til ansøgninger til og afslag fra den særlige 2 mio. kr. pulje.
I øvrigt omtales puljen ikke i referater fra Litteraturrådets møder. Litteraturrådet har slet ikke behandlet og diskuteret kriterierne for puljen. Litteraturrådet har heller ikke behandlet den ændring af kriterierne som skete ved afslagene.
Det er næsten svært at forestille sig flere ting, som kunne være gået galt med den ekstra pulje med bibliotekspenge.
Folketinget pålægger Litteraturrådet en opgave. Litteraturrådet rører ikke ved opgaven. Folketinget beslutter at pengene skal fordeles efter kvalitative kriterier. Kulturministeriet bryder dette ved at opstille objektive kriterier. De objektive kriterier ændres efter ansøgningsfristen er udløbet. Folketinget angiver et kronebeløb. Administrativt besluttes, at stramme kriterierne, så man ikke kan udbetale det beløb Folketinget havde fastsat.
At tænke 2 skridt frem
Tipsaktstykkets 2. mio kr-pulje er ikke blot en af mange enkeltelementer i tipsaktstykket. Der er en særlig opmærksomhed om sagen. Derfor er teksten naturligvis gennemtænkt og vurderet på forhånd.
Med den offentlige interesse og juridiske debat der var om sagen, burde den ansvarlige minister også følge den til dørs. Det er nærmest uforståeligt, at ministeren foreslår et tipsaktstykke april 2002, hvori der er brugt to centrale begreber "professionelle" og "kvalitetskriterier", når ministeriets udmøntning af puljen gennem fastsættelse af kriterier juni 2002 bryder med netop disse to begreber.
2. mio kr. puljen opstod som redning af regeringens fejlbeslutninger vedrørende Finansloven for 2002. Kulturministeriets kriterier opstod tilsyneladende som en redning af, at Tipsaktstykket var formuleret for løst, for bredt eller hvad man nu har ment.
På et politisk felt med så stærk offentlig og juridisk debat må det være et minimumskrav, at en minister sikrer juridisk klarhed og minimerer mulighederne for fejltolkninger.
Kulturministeren kunne uden problemer have fremlagt sine kriterier for folketingets finansudvalg - og dermed fået folketingets accept af en ændret litteraturpolitik. Han kunne også have bedt om hjemmel til at udarbejde retningslinjer. Det er en del af det politiske håndværk at tænke mere end 1 skridt frem.
