Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Maj 2004


Cultur Clip 05/2004


Uafhængig dansk musik online
De Kreatives Uafhængige Andelsselskab A.M.B.A. (DKUA) har etableret musikshoppen.dk som sælger musik online - til væsentligt lavere priser end sædvanligt. Som navnet antyder, er der tale om kunstnere fra mindre (danske) pladeselskaber og skal altså først og fremmest ses som en platform for kunstnere som ikke ligefrem er storsælgende - dog med enkelte undtagelser, som f.eks. Junior Senior, Superheroes.
Enkeltsange koster ml. 5 og 10 kr., albums typisk mellem 40 og 70 kr.

LANparty
Det er muligt det lyder meget indforstået, men du kan lige så godt vænne dig til den nye virtuelle virkelighed: et LAN-party er selvfølgelig en sammenkomst, hvor man bruger bredbånd (Local Area Network, LAN) i samværet. Og ved Danmarks største LANparty bliver der mulighed for at deltage i Counter-Strike 5on5 (altså spillet Counter-Strike med 5 deltagere på hvert hold), Warcraft 3, "Frozen Throne", 1on1 (1 mod 1)og en række andre konkurrencer. Hovedpræmien i CounterStrike er på 20.000 kr. Danmarks største LANparty bliver i Aars Messecenter 25.-27. juni med plads til 850 deltagere. Læs mere på cyberfuture.

Syng til nettet
Cybersing 2004 er titlen på en sangkonkurrence, som arrangeres af The Lotte Lehmann Foundation. Der konkurreres i klassisk sang, tyske og franske sange og et originalt sangværk, I love you through the daytimes, skrevet af Libby Larsen. Konkurrencen foregår fra juli til december. Dele af konkurrencen foregår gennem "blind-afstemning" på nettet. Den største præmie er på 5.000 $.

Nye kulturaftaler
Kulturministeriet spytter for tiden den ene kulturaftale ud efter den anden. Senest er det Storstrøms amt og kommunerne i Storstrøms amt, som har indgået en aftale. Aftalen varer frem til 31. december 2007. Pudsigt, at aftalen blev indgået 2 dage efter regeringens forslag til ny struktur, hvor Storstrøms amt skal nedlægges fra 31. december 2006. Naturligvis er den nye kommunestruktur ikke vedtaget, men hvor længe kan Kulturministeriet indgå aftaler med parter som man vil nedlægge - og med varighed efter disse er nedlagt?

Burn, baby, burn!
Som et af de få politiske partier i EU, har De Grønne i Tyskland valgt at lave en kampagne for retten til privatkopiering. Fra De Grønnes hjemmeside kan man bl.a. sende et e-card med teksten "Burn, Baby, Burn!".
De Grønne vil sikre retten for private til at lave digitale kopier, men derimod fortsat kriminalisere de, som piratkopierer for at tjene penge. Mere om De Grønnes kampagne kan du læse her (på tysk).

NyX evalueret
Kulturministeriets satsning for at afprøve nye samarbejdsmuligheder mellem kultur og erhverv er blevet evalueret. Ligesom alle tidligere vurderinger af projekter indenfor dette felt, er succesen begrænset. Det er faktisk svært at finde de gode plusser i evalueringen, hvorfor Kulturministeren nøjes med at konstatere, at evalueringen har fundet sted og at man vil bruge erfaringerne i kommende projekter...

Stillingskrig om Statens Kunstfond
Kunstnerorganisationerne har fået udarbejdet et forvaltningsretsligt notat som giver dem ret. Kulturministeren har fået Kammeradvokaten til at skrive et notat som giver ham ret. Sagen handler om Statens Kunstfonds uafhængighed efter etableringen af den nye Kunststyrelse.
Alle har sikkert ret. Det handler vist i høj grad om politiseret personalepolitik. Spørgsmålet er, hvad der skal til for at forlige parterne.

Drama for mobilos
Den australske mediekoncern News Corporation lancerer video-drama særligt rettet til mobiltelefoner. Den første serie, Hotel Franklin, er på vej. Hver episode kom,mer til at vare 60 sekunder. Man må ikke håbe, at forfatterne får linjebetaling.

Søndag Aften 05/2004

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

 

CulturClip arkiv:

Clip april
Clip marts
Clip februar
Clip januar
Clip december 2003
Clip november 2003
Clip oktober 2003
Clip september 2003
Clip august 2003
Clip juli 2003
Clip juni 2003
Clip maj 2003


Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007



 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.