Hvis dansk design og arkitektur skal overleve i den store verden, må man væk fra pænheden og det perfekte, lyder det i ambitiøst udspil

Vancouver oktober 2003: En stor konference arrangeret af American Institute of Graphic Arts (AIGA) har som hovedtema, at design er et vigtigt konkurrenceparameter – og at designerne skal være bevidst om, at de har et stort ansvar for løsningen af verdens problemer: tab af kulturel og biologisk diversitet, klimaændringer, forurening, skovdøden...

Én af hovedtalerne var den canadiske designer Bruce Mau, der oprindelig er grafisk designer, men som siden slutningen af 1990’erne er blevet kultfigur i designerverdenen og den altfavnende problemløser i stort og småt, fra årsrapporter til ”corporate branding”.

For Dansk Arkitektur Center (DAC) har han fået opgaven at ”brande” dansk design, arkitektur og byggeri – og Danmark i det hele taget. ”RE-THINK denmark” er resultatet, som bl.a. udmønter sig i tre store udstillinger, samt en række workshops og seminarer fra efteråret 2004 til foråret 2006.

DAC kalder sig et formidlings- og udviklingscenter for arkitektur og bykultur, og intentionen er at ”bygge bro mellem arkitekturen som kunstart og byggeriet som erhverv”. Det er en privat fond stiftet af byggebranchens store organisationer samt Industrirådet. Centret får statsstøtte, men lever i høj grad af private sponsorer.

Verdenskendt for længe siden

Bruce Maus designfirma er de senere år blevet en tænketank, et institut for fremtidsforskning. Og da DAC hyrede ham, gennemgik hans firma en stak bøger om dansk arkitektur og design de sidste 100 år. Og ifølge Bruce Mau er konklusionen klar: Hvis dansk design og byggeri skal overleve, skal man væk fra pænheden og det perfekte, ganske enkelt for at give et bud på hvordan man vil løse problemerne i en kaotisk verden.

Som DAC formulerer det, så har dansk design, arkitektur, og byggeri været verdenskendt for evnen til at løse problemer inden for formgivning, fra typehuse, kontorbyggerier og vejanlæg til stole, lamper og spisestel. Men det var fra 1950’erne til 1970’erne, og siden Jacobsen, Utzon og Wegner har Danmark tabt terræn. Som det hedder fra centret: ”Mens vi har forfinet vores eksisterende produkter og kompetencer, er vi blevet overhalet og trængt tilbage på de store markeder af innovative nationer.”

Forældet dansk byggeindustri

Det er måske for meget forlangt, at kræve at arkitektur og design alene skal frelse verden, men hvis man i Danmark kan udvikle en regulær masseproduktion af huse til Den Tredje Verden, som Bruce Mau foreslår, er der basis for en storindustri.

DAC har da også entreprenørfirmaet NCC med som partner, mens Nykredit er hovedsponsor. Med NCC’s egne ord, så står den danske byggebranche over for store udfordringer. ”Prisen skal ned, og samtidig skal vi styrke branchens effektivt, indtjening og image.” NCC støtter RE-THINK ”... fordi vi ser vores rolle i branchen og i samfundet i et større perspektiv end tidligere,” som adm. direktør Søren Ulslev sagde ved præsentationen af RE-THINK juni 2004 i DAC’s lokaler på Christianshavn.

I flere undersøgelser er dansk byggeri blevet kritiseret for at være ikke kan levere samme indtjening og effektivt som fx dansk industri. Og mens prisen på industriprodukter er dalet, er prisen på boligbyggeri 10-doblet de sidste 25 år, fastslår en af DAC’s partnere i RE-THINK, arkitektfirmaet Arkitema, hvis direktør Per Feldthaus mener det skyldes ”forældede arbejdsmønstre og samarbejdsformer.”

Hvorfor ikke huse fra fabrik?

I samarbejde med statslige institutioner er der flere, helt andre intitiativer i gang, først og fremmest ”Projekt Hus” som arbejder med at udvikle værktøjer og metoder ”der kan klarlægge efterspørgslen, styrke bygherrerollen, effektivisere produktionen og kvalitetsudvikle byggeriets produkter med øget vægt på brugerkrav, industrialisering og totaløkonomiske vurderinger.” (som der står i slutrapporten fra oktober 2000).

NCC nævner selv skibsværfter og bilfabrikanter som effektive virksomhedstyper, og har da også et samarbejde i gang med Flensborg skibsværft. Og et del af udstillinger det man ikke kan bygge et hus på fabrik og få det bragt til døren? Evt. med Zeppeliner som er ét af de forslag, RE-THINK vil vise i deres første udstilling i september 2004.

Det Digitale Byggeri er et andet projekt som skal standardisere normer og arbejdsprocedurer i digital projektering og byggestyring, og som en række af de store entreprenører gik i gang med i juni 2004. Det Digitale Byggeri er støttet af bl.a. Fonden Realdania, som også er sponsor for RE-THINK.

Design kommercielt umodent

Dansk design er også blevet kritiseret i mange undersøgelser, senest i en analyse fra Erhvervs- og Boligstyrelsen, som i september 2003 udgav en rapport om, at det danske designerhverv godt nok er et betydningsfuldt erhverv, men at det er kommercielt umodent. Danske designere er ikke gode nok til at markedsføre sig selv og kommunikere med kunderne. Branchen har svage faglige netværk, og dansk design taber terræn internationalt.

I rapporten konkluderer man, at design kan betale sig, at virksomheder der arbejder systematisk med design tjener flere penge og har en større eksport end virksomheder, der ikke bruger design.

For at genvinde terræn her, fastlagde regeringen en ny designpolitik, som skal styrke danske virksomheders internationale konkurrenceevne og skabe øget innovation og vækst i Danmark. Dansk Design Center (DDC) er udpeget til at føre politikken ud i livet, og har lagt en strategi for 2004-2007.

DDC er også en privat organisation med statsstøtte. Strategien er dog formuleret mere beskeden end DAC’s. Man vil udvikle DDC til ”det nationale videncenter for international viden om design som innovation.” Man vil ”styrke samspillet mellem designere og dansk erhvervsliv”. Og man vil ”øge indsatsen for at brande dansk design internationalt”.

Midlerne lyder også mere beskedne end dem DAC har formuleret. DDC vil fx årligt uddele Den Danske Designpris, og man vil ud internationale design-events – som INDEX 2005 og Verdenskongres for designere 2005.

Hvor er designstrategien?

I analysen fra Erhvervs- og Boligstyrelsen nævnes der en række områder er førende inden for design:

• Det er Milano, hvor mange forskellige slags designfirmaer er lokaliseret omkring et stærkt produktions- og distributionscenter.
• Det er Holland, hvor en kraftig offentlig efterspørgsel har fremmet udviklingen af et stærkt designerhverv.
• Det er San Francisco, hvor designvirksomhederne har nyder godt af en stor efterspørgsel fra it-branchen.
• Og det er London, hvor designerne har en stor kundekreds i den finansielle sektor og i detailhandlen.

1. En energiregning på nul og eksempel for løsningen af de globale miljøtrusler.
2. Anlægge nye kyster, så Danmark får fordoblet sin kystlinje, til stor glæde for turisterhvervet.
3. Grønlands som Afrikas vandhane. Ud med rejepilleriet og ind med storeksport af en mangelvare mange steder i verden.
4. Flere børn! Hvordan det skal blive lettere at være forældre, beskrives i 100 forslag.
5. Danmark som Verdens boligfabrik, hvor zeppelinere henter færdige huse fra store fabrikker.
6. Fra Farmland til Pharmland. Hvorfor holde liv i et landbrug der både forurener og ikke kan holde vækstraten oppe. I stedet skal der dyrkes farmaceutiske produkter.
7. Skrot alle eksisterende havne, og byg en enkelt kæmpehavn for hele Østersøområdet, sådan omkring Femern Bælt. (Det er de ikke glade for i Aalborg Havn).