Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Juni 2004
Hvad tjener kunstnerne?
Kunstnerne tjener for lidt. Men de tjener mere end før. Og kan man overhovedet stole på tallene?
Det går heldigvis bedre for billedkunstnerne, end jeg regnede med. Hvis de har en gennemsnitlig indtægt på 206.735 kr., er det meget mere, end tilsvarende undersøgelser har vist tidligere. For 10 år siden var en gennemsnitlig indtægt ifølge Danmarks Statistik 114.000 kr.
(Kulturministeren i Fyens Stiftstidende maj 2004).
Det er nedslående. Vi tilhører lavindkomstgruppen herhjemme. Og det viser i hvert fald, at kunstnerne ikke gør det for pengenes skyld.
(Formanden for Billedkunstnernes Forbund, Fyens Stiftstidende maj 2004).
Man skulle næsten ikke tro det, men disse udsagn bygger på den samme undersøgelse. Billedkunstnernes Forbund har offentliggjort en statistik over indtægter blandt forbundets medlemmer i 2002.
Hovedtallene i undersøgelsen er disse: Gennemsnitsindtægt for alle:
Kunstnerisk virksomhed 104.560 kr.
Ikke-kunstnerisk virksomhed 94.014 kr.
Overskud af egen virksomhed 8.160 kr.
Samlet gennemsnitlig indkomst 206.734 kr.
For mænd er gennemsnitsindtægten:
Kunstnerisk virksomhed 105.652 kr.
Ikke-kunstnerisk virksomhed 108.941 kr.
Overskud af egen virksomhed 7.056 kr.
Samlet gennemsnitlig indkomst 221.648 kr.
For kvinder er gennemsnitsindtægten:
Kunstnerisk virksomhed 103.393 kr.
Ikke-kunstnerisk virksomhed 78.056 kr.
Overskud af egen virksomhed 9.340 kr.
Samlet gennemsnitlig indkomst 190.790 kr.
Undersøgelsen viser således, at der ikke er væsentlig forskel mellem mænd og kvinders indtægter. Derimod viser undersøgelsen, at kunstnernes indtægter er afhængig af alder.
Gennemsnitsindkomster efter alder
- 29 år
30 – 39 år
40 – 49 år
50 – 59 år
60 – 69 år
70 - år
Samlet indkomst fra kunstnerisk virksomhed
43983
66898
119730,93
111081,84
91715,01
106957,72
Samlet indkomst fra ikke-kunstnerisk virksomhed
61615
97827,91
72854,25
99878,26
89437,86
119155,28
Samlet bruttoindkomst
105598
174010,57
215173,35
216259,28
184428,91
226432,15
Denne tabel giver grundlaget for, at BKF udtaler:
"Først i 40 års alderen stabiliseres en kunstners privatøkonomi, hvor indtægter fra kunstnerisk virksomhed overstiger andre indkomster, hvorfor der særligt i de "unge" år er behov for en mere målrettet indsats for at beholde de unge kunstnere indenfor branchen og udvikle deres talent."
Og kulturministeren ser samme problem for de unge kunstnere:
"Derfor arbejder vi på at lempe skattereglerne i de unge kunstneres etableringsfase. Det er ordninger, som vil komme de unge kunstnere til gode"
(Jyllands-Posten maj 2004).
Hvis man erindrer den nylige debat om, at studerende på de kunstneriske uddannelser er foholdsvis ældre end andre studerende, så bør det vel ikke undre, at billedkunstnere også er forholdsvis længere tid om at opnår stabile indtægter. Skal man trække nogle konklusioner ud fra BKFs aldersstatistik burde man nok i højere grad se på "destabiliseringen" efter kunstnerne er fyldt 50 år, hvor indtægterne falder drastisk.
Det er blandt tidens plusord, at ville sikre de kommende kunstnergenerationer, nogle gange ud fra et udviklingsperspektiv, andre gange ud fra et potentielt eksportperspektiv. Begejstringen for det unge kan ofte være overvældende. Men det kunne også være, at man skulle stoppe op og se, hvordan man sikrer en fortsat indtægt - så kunstnerne ikke skal på førtidspension som 50-årige.
Tal er taknemmelige
Både BKFs og ministerens synspunkter bygger på BKFs undersøgelse som er baseret på svar fra 170 kvinder og 159 mænd - alle medlemmer af BKF. Der er altså tale om en undersøgelse blandt forholdsvis få mennesker, hvorfor undersøgelsens tal-præcision i realiteten er misvisende (vi præsenteres for gennemsnitlige indtægtstal med kr og øre, det er nemt i regneark, men også med til at give en falsk tryghed ved tallene).
BKF-undersøgelsen lider desuden under, at man vælger ikke at offentliggøre det spørgsekama man har sendt eller andre sædvanlige statistiske forhold, eksempelvis svarprocent.
BKF-undersøgelsen er baseret på indkomstforhold i 2002. Kulturministeren sammenligner denne med Kulturministeriets 1997-undersøgelse af skabende kunstneres indkomstforhold, som var baseret på data fra 1993. 1997-undersøgelsen har en særdeles grundig gennemgang af bagvedliggende data og problematisering af data.
Dengang vra den samlede indtægt fra kunstnerisk virksomhed knapt 42.000 kr. Tger man tallene får pålydende skulle billedkunstnere være steget med 150% fra 1993 til 2002. Denne stigning kan dog givetvis i det væsentligste forklares med at der er tale om to usammenlignelige undersøgelser. Persongrundlaget er forskelligt og metoderne er forskellige. I 1997-undersøgelsen var grundlaget 708 billedkunstnere, i BKF-undersøgelsen bygger tallene på 329 svar. I Kulturministeriets undersøgelse fra 1997 var talgrundlaget for tyndt til at man kunne underinddele aldersgruppen 20-59 årige. I den aktuelle BKF-undersøgelse deler man kunstnerne aldersmæssigt op efter ti-år - uden at oplyse, hvor få personer de enkelte tal er baseret på.
Søndag Aften 06/2004
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
