Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


August 2004


Intro - Go Google Go, Go, Go


Har du googlet i dag? Søgevirksomheden Google er dominerende på markedet, Søndag Aften giver et signalement af en af Kulturindustriens vigtigste aktører


Google kom, blev et godt rygte og sejrede. Google er et af de bedste eksempler på nettets fantastiske evne til at skabe overnight succes. Efter dot.com boblens bristede i 2000, dukkede Google op og er siden blevet den helt dominerende søgemaskine på nettet.
I Nye ord i dansk, marts 2004 fra Dansk Sprognævn kan man læse:

google (2002) (med tilnærmet engelsk udtale) 'søge informationer på internettet vha. søgemaskinen Google'

Hvis man googler ham, får man hundredtusindvis af henvisninger (Pol 19.1.2003); Internettet har etableret sig som verdens læsesal for informationer. Vore børn "googler", hver gang de vil vide noget (BerlT 18.3.2003); Googl din politiker (Pol 4.7.2003). Fra engelsk google (fra 2001 if. AmSpeech, vol. 77, no. 4, 2002). Dannet til Google (søgemaskine).
Googles succes er en kombination af teknologisk innovation (baseret på matematiske formler) og tidsrigtig markedsføring (uden noget væsentligt reklamebudget). Google fremstår som en sjældent sympatisk virksomhed selv om firmaet efterhånden har en dominerende position på markedet. Godt gjort!

Et mål for succesen vil man få, når Google snart introduceres på den amerikanske Nasdaq-børs. Alt tyder på, at vi vil se kometagtige kurser. Aviserne vil flyde over med begejstrede succeshistorier. Og samtidig den naturlige undren: vil det holde?

Hvem googler ikke?

Google er så afgjort blevet et plusord. Lyt til en samtale mellem dig og nogle venner, hvor I skal nå frem til en faktuel oplysning: før eller senere siger nogen at man bare finder det på Google. Spørg nogle skolebørn, hvilke redskaber de bruger på nettet: Google er svaret. Kender du nogen netbruger, som ikke bruger Google?

Ud fra, hvor mange af os netbrugere, som dagligt benytter Google og hvilken dominerende position Google dermed har på søgemarkedet, er det overraskende hvor vanskeligt det er at finde kritisk litteratur om Google.

Google er helt central for brugen af nettet og dermed for formidling af kultur og oplevelser. Derfor forsøger Søndag Aften denne gang at give et lidt grundigere signalement af en af Kulturindustriens vigtigste aktører.

Læs også:
Google - historien
PageRank - mere får mere
Google kender dig
Google - nu med filter
Google - snart med posten
Google - pengene ruller
Konkurrenterne ruster sig
Google brugt kreativt
Kan du din Google?
Nettet forgoogler

Søndag Aften 08/2004

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2005






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997-2006 Søndag Aften. All rights reserved.