Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
September 2004
Forandringens tid er forbi
Det er tredje år i træk, at Finansloven ikke indeholder væsentlige ændringer, men blot fastholder status quo. Regeringen har således i realiteten undladt at forandre og prioritere, når man lige ser bort fra de første hektiske måneder af Regeringens levetid
CulturCommentar:
Regeringen var 2 måneder - fra tiltræden i 2001 til fremlæggelse af Finansloven for 2002 - om at fastlægge 4 års kulturpolitik. Siden har der udelukkende været små økonomiske ændringer, intet område og ingen institution er blevet skåret i bevillingerne gennem tre år. Forandringens tid er åbenbart forbi.
Hvis dette mønster fastholdes efter næste folketingsvalg, så skal man altså være klar til nedskæringsdiskussioner umiddelbart efter valget - men herefter bliver der tid til at komme sig.
Kvalitet måles i penge
Skiftet i retorik er interessant. Ved VK-regeringens tiltræden var Kulturministeren optaget af kvaliteten i kunsten. "Min opgave er ikke at kæmpe for flere penge til kulturen," sagde den nytiltrådte Kulturminister til Berlingske Tidende.
De seneste Finanslove har helt vendt op og ned på denne retorik. Nu handler det om at give indtryk af at der bevilliges penge til kulturen som aldrig før.
Alle nye initiativer ganges med 4, for de fleste nye initiativer foregår over flere år. I Finansloven for 2005 indgår merbevillingen på 10 mio til litteratur og beløbet står også på de fremskrevne budgetår efter 2005. Men i pressematerialet fremgår det som en bevilling på 40 mio kr (4*10 mio).
I pressematerialet om Finanslov 2005 medtager man endda tre ekstrabevillinger på ialt 83 mio fra 2004 som vedrører Finansloven for 2004, hvoraf de to allerede blev godkendt af Folketingets Finansudvalg i marts 2004. Disse 2004-ekstrabevillinger skal altså ikke behandles sammen med Finansloven for 2005.
Og den langt største nye udgiftspost, fradrag på kulturdonationer, vedrører ikke Kulturministeriets del af Finansloven. Ja faktisk indgår posten slet ikke i Finansloven, men behandles som særligt lovforslag. Når Kulturministeriet begynder at indregne skattefradrag som en del af "de væsentlige nye initiativer og ændringer i Kulturministeriets finanslovsforslag for 2005", så ville det eneste rimelige også være at medregne de forventede øgede skatteindtægter for de kunstnere, der får arbejdslegater, betaler naturligvis også skat af disse.
Kulturministeriets pressemateriale fortæller at der gives 207 mio mere til kulturen. Af disse vedrører de 140 mio skatteministeriet. I 2005 gives kun 37 mio ekstra til kulturen, 10 mio til litteraturen og 27 mio til Nationalmuseets magasiner.
Alle andre beløb er irrelevant mundsvejr. Mange af beløbene har konsekvens for kulturlivet - men det har ikke noget med Finansloven for 2005 at gøre.
Milde gaver
I forbindelse med Finansloven for 2005 har Kulturministeren udtalt:
Vi har efterhånden været på alle de øvrige områder. Vi har gjort det med billedkunsten og filmen, og vi arbejder lige nu med forskellige initiativer inden for teatret. Kunstrådet har fået store frie midler, vi har skaffet penge til museerne, og musikområdet har fået en handlingsplan til over 100 mio. kr.
Der er åbenbart en politisk-strategi der består i, at hvert år skal have sit tema. Det spændende bliver, hvilket kulturpolitisk felt, som vil få de små gaver i 2006: bliver det billedkunstnerne, bliver det teatrene, bliver det amatørerne, bliver det netkunsten. Der er sikkert mange andre bejlere. Et godt tips: hold øje med invitationslisterne til Marienborg og Kulturministeriet.
