|
Siden sin oprettelse i 2002 har Copenhagen X levet en stille tilværelse som en slags reklamebureau for de byggerier andre har besluttet og sat i gang. Men med en ny konkurrence får organisationen en skarpere profil med et meget stort og hidtil hengemt byggeprojekt
Gennem sommeren 2004 kunne man i dagbladene og på HT-busserne se store reklamer for organisationen med det kryptiske navn Copenhagen X, der er beskrevet som et partnerskab mellem Fonden Realdania, Frederiksberg og Københavns kommuner. Sloganet på reklamerne lød "åbne øjne for byens forandring" og forskellige skulpturer havde fået påklistret vidt åbne øjne. Hvilken forandring man skulle se var dog mindre klart, for selvfølgelig forandrer byen sig hele tiden, positivt og negativt.
I september blev annoncerne dog mere tydelige: Et skilt med vejarbejde og en forklarende tekst til hvad det mystiske X var for noget: "Et netværk for fremtidsbyggere, som giver fagfolk og lægfolk mulighed for at mødes nye steder i nye dialoger." Mulige dialoger lyder: "Skal byens rum gøres store og prangende eller små og intime?" Og "Skal der bygges op eller rives ned?" Umiddelbart umulige spørgsmål i stil med: Er du holdt op med at slå din kone?
Uden folkelig deltagelse
September-annoncerne fastslog at Copenhagen X skal "…sætte hovedstaden på verdenskortet som en metropol bygget på åben debat og folkelig deltagelse." Organisationen har ganske vist annonceret en del, den har afholdt udstillinger om nye byggerier i København og på Frederiksberg. Og i samarbejde med dagbladet Politiken har Copenhagen X afholdt en møderække om hovedstadens fremtid, primært om kommende byggerier.
Der har også været afholdt et par rundture i havnen og på cykel rundt i byområder, men ellers har det kun været indbudte eksperter, som har givet deres bidrag til byens fremtid - lige indtil foråret 2004, hvor "Drømmekonkurrencen" blev udskrevet. Temaet var nytænkning af storbyboligen og udviklingen af levende og attraktive storbykvarterer, og der indkom 92 forslag, hvor vinderne blev præsenteret september 2004
Baneby 2004
1. præmien gik til "Plads til alle - alternativ byfornyelse af Vesterbro" - i virkeligheden en bebyggelse med en brokonstruktioner hen over DSB's jernbaneterræn ved Hovedbanegården. Vinderprojektet er et slags spejlbillede af det nuværende Vesterbro med både porno, indvandrere, trendy gallerier og cafeer.
Dommerkomiteen kaldte forslaget "…gennemgående demokratisk og medmenneskeligt i sit drømmesyn, og det byder på en visionær og social bevidst nytænkning af boligkvarteret.""Vi vil aktivere en del af byen, som ellers slet ikke bliver brugt til noget. Ved at skabe et miljø både over og under broerne kommer det sociale sammenhold til at udspille sig på mange forskellige måder," sagde én af vinderne, Malin Blomqvist til Jyllands-Posten. Og en anden, Sune Oslev, udtalte til Berlingske Tidende:"Forestil dig en hel række broer over jernbanen, fyldt med liv og restauranter og forskellige mennesker".
I Politikens omtale af konkurrencen kunne man læse om det praktiske mulige i 1. præmie-forslaget: "Der skal justeringer til, hvis det skal være bæredygtigt, og det rummer elementer, som den nuværende lovgivning ikke tager højde for. Men der er vilje til at ofre energi på det og se, om det kan hales ned på jorden". Sagt af projektudviklingsselskabet JM Danmark.
Efter præmieoverrækkelsen bragte Politiken kronikken Brokvarter eller luftkastel af Morten G. Fossum fra netop JM Danmark. Han skriver hvordan jernbanen "…afskærer bykvarterer fra hinanden og fra vandet og sætter en grænse for, hvorhen byens kvarterer kan udvikle sig. Men sådan behøver det ikke fortsat at være, hvis det står til vinderen af en 'drømmekonkurrence' om København." Skriver Fossum, som roser vindernes forslag for at være utraditionelt "…og tænkt i en helt ny dimension - nemlig luftrummet over banerne."
Baneby 1990
Der er nu ikke noget nyt i at bygge henover baneterrænet. I 1990 oprettede en række boligselskaber Idéudviklingsselskabet A/S Baneby som netop skulle overbygge samme baneterræn med en ny bydel. Selskabet fik startkapital, men blev nedlagt tre år senere, bl.a. fordi en baneby ville nemlig konkurrere med udbygningen af Ørestaden, som var tænkt udbygget de følgende 30-40 år.
Morten G. Fossum skriver begejstret i sin kronik, hvordan København skal være en "…by med mangfoldige bolig- og livsformer. Og ikke mindst, at både professionelle og almindelige borgere får mulighed for at tænke de vilde og visionære tanker, som der sjældent er plads til i byggeriets kommercielle verden." Og han mener at ideerne i vinderforslaget er nye og vilde, men ikke vildere end at de er praktisk mulige: "…lad os et øjeblik lade være med at tænke på alle de forhold, som ikke kan lade sig gøre. Lad os i stedet yde det drømmende projekt respekt som et interessant eksperiment og se på, hvad det ville kræve af byens parter, for at vi kan gøre lige netop denne visionære idé til en virkelig del af byen."
Kvarterløft som modsætning til nybyggeri?
Morten G. Fossum fra projektudviklingsselskabet mener, at vinderprojektet må forpligte kommunen til at være med til at realisere projektet: "Kommunen har i mange år finansieret kvartersløft via fornyelse af eksisterende ejendomme. Måske skulle kommunen i højere grad involvere sig finansielt i udvikling af helt nye kvarterer, der samtidig skaber sammenhæng mellem byens eksisterende kvarterer. To formål, som broerne over banen jo vil tjene."
Med vinderprojektet har Copenhagen X og dommerkomiteen sendt et markant signal om at banebyen skal hives frem af mølposen - formodentlig fordi udbygningen af Ørestaden er gået hurtigere end de 30-40 år som hidtil var planen.
Endnu har Copenhagen X dog ikke vist noget af den folkelig deltagelse, man har annonceret med. Et projekt baneby er så stort og kompliceret et byggeri, at man ikke uden videre får JM Danmark til at investere enorme beløb i folkelige eksperimenter.
Vindergruppen vil ganske vist skaffe plads til eksperimenter og aktiviteter, der nu "…uundgåeligt fortrænges fra indre Vesterbro". Gruppen vil bl.a. bygge et kabinesystem, som "overnatningsmuligheder for unge rejsende eller buschauffører på langtur. Her kan skabes rum og læ og etableres billige spisesteder, forretninger eller midlertidige boliger. Man kan tilføre Vesterbro en ny, dynamisk byform, der ikke kan overtages af markedsbestemte trends."
Hvis Realdania står klar med en halv eller hel milliard, skulle det kunne lade sig gøre.
Søndag Aften 10/2004
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
