|
Designfaget skal være mere teoretisk, til gengæld er det kun sikret i den mere praktisk orienterede ungdomsuddannelse
Gymnasiereformen for design:
Da design for første gang skulle på skemaet for gymnasiet og HF i 1989, ville arbejdsgruppen bag forslaget undgå, at der blev for meget håndgerning over faget. Derfor gjorde man meget ud af de teoretiske aspekter, ligesom man indførte noget så abstrakt og tværdisciplinært som byplanlægning.
Alligevel blev design et stort hit for lektietrætte elever, som blev tiltalt af fagets praktiske sider: Man skulle både tegne og modellere og derudover måske snedkerere.
Og frygten for sypigerne var ubegrundet, faktisk var der mange piger fra mindre byer og fra landbruget, som kunne overføre erfaringer fra hjemmets høvle- og drejebænke til skoleklassen.
En anden attraktion ved faget var projektarbejdet med en tæt sammenhæng mellem de praktiske og teoretiske elementer.
Fra 1995 blev design føjet til de to andre ungdomsuddannelser, handelsgymnasiet (HHX) og teknisk gymnasium (HTX). Og det er måske på sidstnævnte at faget design skal overleve efter gymnasiereformen i 2005. For herefter vil der kun være to obligatoriske læreplaner: B-niveau på HF og C-niveau på HTX.
Faget indgår ganske enkelt ikke længere i rækken af fag til studentereksamen - som såkaldt profilfag - selvom gymnasierne kan tilbyde faget hvis der er interesserede elever - eller hvis man kan lave et samarbejde med en nærliggende HTX eller HF.
Fra kunsthåndværk til kommunikation
Da design blev skolefag, blev det båret frem af et stort forarbejde fra de danske designorganisationer med støtte af flere ministerier, som ville styrke dansk design generelt. Man ville styrke de elever som ville studere design. Og man ville at styrke kvalitetsbevidstheden hos de unge.
Faget fik da også en stigende elevtilgang gennem 1990'erne, og i slutningen af tiåret var tallet 1200 elever på knap 80 hold, en stigning på få år fra lidt over 1000 elever på omkring 70 hold.
De første designlærere var typisk billedkunstlærere, hvoraf mange selv var kunstnere eller kunsthåndværkere med suppleringsuddannelse. Desuden var der et mindretal af universitetsuddannede med kunsthistorie som baggrund. I slutningen af 1990'erne skete der en omfattende efteruddannelse på universiteterne af bl.a. billedkunstlærere, og også en uddannelse af egentlige kunsthistoriestuderende med speciale i design.
Det kan selvfølgelig være svært at skelne mellem årsag og virkning på den teoretisering, som skete i samme periode. Faget er lille og præget af få undervisere på universiteterne, og få toneangivende designere blandt udøverne. Men alle er de åbenbart enige om at design har udviklet sig fra det praktisk orienterede, måske ligefrem kunsthåndværksprægede, til det teoretisk videnskabelige.
Immatrielt design
I den engelsksprogede verden betragter man generelt design er et aspekt af Visual Culture, hvor det betragtes som et overordnet samfundsbegreb. De udøvende designere er samtidig blev mere fokuseret på kommunikation og immaterielt design - hvor man ikke bare designer fx en skraldespand, men hele affaldssystemer, ikke bare en bus, men hele transportsystemer.
Det er en tendens som styrkes af, at toneangivende designere organiserer sig i stadig større firmaer med mange specialister ansat. Derfor var der i forarbejdet til gymnasiereformen også planer om at indføre immaterielt design som område, men man valgte dog at gøre det valgfrit i første omgang.
Design som kulturbærende fag
Design er blevet et etableret fag i ungdomsuddannelserne, og derfor indgik det også i de i alt 90 læreplansgrupper, som skulle forberede fagets fremtid. (Der er en gruppe for hvert fag til hver ungdomsuddannelse, derfor det store antal). Grupperne er sammensat af Undervisningsministeriet, og de repræsenterer kun sig selv, dvs de faglige organisationer som gav deres input ved designfagets start er ikke medlemmer, men kan inddrages som "sparringspartner". Læreplansgruppen for design i gymnasiet har netop brugt Kunstakademiet og Kunsthistorie som inspiration - og begge steder har man været enige om nedtoningen af det praktiske til fordel for det teoretiske. Til gengæld har læreplansgruppen ikke konsulteret en af de praktiske designuddannelser, arkitektskolerne.
Læreplangruppernes udspil har været lagt ud til netdebat gennem skolernes sommerferie, (på www.skokom.dk) hvor også udefrakommende har kunnet give deres bidrag. Men for designfagets vedkommende har der ikke været debat, formodentligt fordi det har været ferietid og fordi man har haft travlt med skoleårets opstart. Så hvad designlærerne mener om udspillet kan man kun gætte sig til.
Mange er formodentlig bange for deres ansættelse. Et stort antal designlærere har få fag, så deres job på gymnasierne er i farezonen - medmindre de får overtalt eleverne til at vælge faget. I reformen er der nemlig lagt op til et øget samspil med andre fag, og flere gymnasielærere har da også på faglige konferencer plæderet for, at design skal være et kulturbærende fag, som kan give inspiration til andre fag.
I faget musik kan man bruge faget til fx multimedieproduktion og scenografi. I matematik, fysik og kemi kan faget indgå med materialelære, konstruktion og visualisering. Og i engelsk er der jo et overvældende antal engelsksprogede tekster om design og arkitektur, og der er store designretninger af engelsksproget oprindelse, fx arts & crafts-bevægelsen, streamline og de amerikanske skyskrabere.
Omvendt kunne man måske også inddraget design i faget historie, for midt i debatten om gymnasieelevernes historieviden er det forbløffende, at designhistorien i faget stort set reduceres til de sidste 50 års historie.
Søndag Aften 10/2004
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
