Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
November 2004
Kun det officielle internet høstes
Internet er kulturarv. Fint. Men har Kulturministeriets centrale institutioner overhovedet fanget nettets bredde og egen dynamik?
CulturCommentar:
Endelig, kan man sige. Siden Søndag Aften som de første i august 1997 skrev Danmark bagud med Internet-arkivering har vi haft et væsentligt efterslæb på dette område. Dengang fik vi udelukkende hånende tilbagemeldinger fra de to centrale biblioteksinstitutioner. Pjat, det har vi styr på, sagde man.
I bemærkningerne til det nye forslag til Pligtafleveringslov skriver Kulturministeriet, "at det ved revisionen af pligtafleveringsloven i 1997 endnu ikke var muligt at anvise en realistisk metode til indsamling og arkivering af andre typer af værker end de statiske". Sludder: svenskerne startede på dette allerede i 1996.
Der kan være mange forklaringer på den danske langsommelighed. Måske har der ikke været politisk interesse for feltet, måske har der ikke været ledelsesmæssig dynamik på de store nationale biblioteker eller måske har man ikke prioriteret medarbejderressourcer med kulturel-teknologisk kompetence til at forstå nettets form og dynamik.
Nu når man så frem til en Pligtafleveringslov, som ser mere fremtidssikret ud (selv om der sikkert vil komme andre anledninger til at justere Pligtafleveringsloven). Den strategi man vil anvende risikerer dog at blive for snæver i forhold til nettets folkelige bredde.
Nettets usynlige dele
Tværhøstning af nettet 4 gange årligt er en god idé. Men det er for begrænset at nøjes med dk-domænerne plus materiale "rettet mod et publikum i Danmark". Det er væsentligt at forstå nettets tværnationale struktur. Nogle danske sites har valgt ikke-dk-domæner, men fremstår alligevel på dansk eller direkte rettet mod publikum i Danmark. Men en stadig væsentligere del af (især yngre) net-publicister vælger at skrive på engelsk og forholde sig til et globalt publikum. Et eksempel kan være det centrale danske pionersite artnode.org. Her er man, som mange andre yngre kunstnere, fuldstændigt ligeglade med det danske islæt. Men det er danske kunstnere - og for fremtidens kunstforskere vil det være katastrofalt, hvis artnode ikke kan findes.
Men nettet er heller ikke kun det som offentliggøres via web. Stadig flere vælger at publicere gennem eksempelvis P2P-netværk. Det meste på fildelingstjenester som Kazaa er i strid med ophavsretsloven. Men det ændrer ikke ved selve pligtafleveringen; børneporno afleveres også og er til rådighed for fremtidens forskere. Og musikere og skribenter og billedkunstnere lægger materiale på fildelingstjenester, som kun kan høstes ved at hente det hjem fra de enkeltes PCere.
En række af nettets bedste gratistjenester er ikke danske. Eksempelvis mange blogger-sites og mange gratis hjemmesideservere (yahoo.com, geocities.com etc). Det interessante er, at disse steder måske bedre end så mange andre officielle danske sites udtrykker den nye kultur.
Kun det officielle net
De selektive høstninger (daglige) man vil gennemføre handler også om det officielle Danmark. Folketinget, dagblade og andre medier. De fleste dagblades sites er rene kopier af papirudgaverne og er derfor ikke særligt interessante som udtryk for nettets nyskabelser. Her er det måske snarere offentligt tilgængelige debatsites, kontakt-sites eller steder som har stort brugerinput som digte.dk der kunne være værd at sikre for eftertiden.
I lovbemærkningerne lægges op til 80 af disse selektive høstninger. Forbilledet for denne model er det australske Pandora Archive. Det svage danske ambitionsniveau symboliseres tydeligt ved at Pandora Archive selektivt høster 1100 websites dagligt.
Det virker defor også helt symptomatisk, når Kulturministeriets eksempel på, hvad en begivenhedshøstning er, nemlig det som optager Folketinget mest af alle: et folketingsvalg. Med 2-3 høstninger om året, så er kvoten sikkert hurtigt brugt op med EU-valg, folkeafstemning, kommunevalg og Folketingsvalg. Selv ud fra et Folketingsperspektiv burde der også være plads til at sikre bevaring af debat mv. om Irak-krigen. Eller den stærkt levende debat, der er om Strukturreformen. Men så er kvoten af begivenhedshøstning også forlængst brugt op.
Så er der ikke plads til en Roskildefestival, et royalt bryllup (eller skilsmisse), et trafikuheld, en storbrand, et amerikansk valg, nogle fodboldbøller - eller alle de andre begivenheder som måske ikke trænger frem på avisernes forsider og dermed dokumenteres.
Hvis kulturarven kun er det officielle Danmarks-net, så vil eftertidens forskere ikke tro, at der også var graffiti og grædemure på nettet.
For få penge
Metoden til indsamling af kulturarv er bestemmende for eftertidens syn. Det var derfor der viste sig et voldsomt behov for arbejderlitteratur. Det er derfor det er svært at finde ældre malerier, som viser andet end magtens mænd.
Den praksis der lægges op til med pligtafleveringsloven risikerer at blive lige så skæv. Der er afsat 2,6 mio kr. årligt til indsamling og bevaring af internetsider. Med tanke på de store tekniske vanskelighederder vil komme med at "trænge bag" javascript navigation, som forhindrer høstning, flashscripts og alle de tilfælde, hvor fremvisningen afhænger af brugerens cookies. Og der skal skaffes kodeord fra mange udbydere. De 2,6 mio kommer slet ikke til at slå til - forvent en ansøgning om ekstrabevilling i løbet af ganske få år.
Er Big Brother kulturarv?
Pligtafleveringsloven indebærer også ændringer i indsamling af udsendelser fra radio- og TV-stationer. Der lægges op til fuld indsamling af alle TV-programmer fra DR, TV2, DK4 og TV2-regionerne. Andre landsdækkende TV-stationer som eksempelvis TV3 og TVDanmark skal kun indsamles ved 1 uges fuld indsamling. Forksellen begrundes bl.a. med graden af danskproduceret egenproduktion. I kulturarvs-lys er det måske ikke så interessant at indsamle alle amerikanske serier.
For udenforstående kan det være svært at forstå, at TV2s amerikanske eftermiddagsflade skal pligtafleveres året rundt - hvorimod man altså ikke vil sikre bevaring af kommercielle væsentlige og skelsættende udsendelser som Big Brother, Robinson-ekspeditionerne og Onside. Man kan selvfølgelig håbe, at den valgte indsamlingsuge vil give smagsprøver på disse programtyper. Men man kan også forestille sig fremtidige forskere som vil undre sig over, at TV3 og TVDanmarks egenproduktioner ikke er bevaret.
