|
Undersøgelse om bibliotekernes brugere viser, hvor forskelligt vi bruger folkebibliotekerne
Kommunernes Landsforening har gennemført undersøgelsen Brugernes adfærd på folkebibliotekerne. Undersøgelsen viser, at mange brugere er meget målrettede på biblioteket. Der er langt mellem de usikre og famlende biblioteksbrugere.
Undersøgelsens vigtigste pointe er opdelingen af biblioteksbrugerne i klart adskilte grupper. 2/3 af brugerne er på biblioteket i mindre end 20 minutter. Grupperne defineres ikke gennem sædvanlige demografiske typologier som uddannelse, køn og alder, men derimod gennem hvordan man bruger biblioteket.
Brugergrupperne
- Lynbrugerne - er biblioteksbrugere som kun bruger et par minutter på biblioteket, typisk for at aflevere eller hente bøger. De kommer sjældent længere ind i biblioteket end til skrankeområdet. 20-30 % af biblioteksbrugerne hører til denne kategori.
- De hurtige brugere - er i biblioteket under 10 minutter. Har typisk været videre end skrankeområdet, fundet et par bøger, checket PC eller fundet noget andet. Typisk meget målbevidst brug af biblioteket. 20-30 % af biblioteksbrugerne hører til denne kategori.
- De mixede biblioteksbrugere - mest voksne, som bruger flere af bibliotekernes afdelinger. Gruppen er mest rettet mod traditionelt lån af bøger. Gruppens gennemsnitlige opholdstid på biblioteket er 17 minutter.
- Avis- og tidsskriftslæsere - er mest voskne mænd. Det er en gruppe, som næsten udelukkende bruger avislæsesalen. Kun sjældent bevæger de sig andre steder hen. De er i gennemsnit på biblioteket i 42 minutter. 8 % af biblioteksbrugerne hører til denne kategori.
- PC-brugerne - er en gruppe, som næsten kun benytter sig af bibliotekernes PCere. Det er brugere, som kun sjældent kommer til andre af bibliotekets faciliteter. De er kun sjældent i kontakt med bibliotekspersonalet, og den beskedne kontakt handler som regel om bookning af maskiner. De er i gennemsnit på biblioteket i 1 time. Gruppen omfatter 14 % af bibliotekernes brugere.
- Gengangere - er en brugergruppe, som kommer på biblioteket flere gange i løbet af en dag. Der er en del børn og unge i gruppen. Nogle bruger bibliotekerne som opholdssted, nogle kommer først for at låne PC, kommer senere tilbage og låner bøger, eller læser en avis. Gruppen bruger mange timer på biblioteket og sandsynligvis nærmest dagligt.
Flyt avislæsesalen
Omkring halvdelen af bibliotekernes brugere er altså særdeles målrettede. De har ikke brug for hjælp, men klarer selv hurtigt opgaverne. Omkring en fjerdedel af brugerne bruger kun en af bibliotekets afdelinger (enten kun avislæsesal eller kun PCere).
KLs undersøgelse om brugernes adfærd på folkebibliotekerne giver væsentlige signalementer af, hvordan bibliotekerne bruges. Brugernes målrettethed og for manges vedkommende "en-medialhed" viser, at bibliotekerne har formået at samle mange forskellige brugeres behov under én hat. Men det viser også, at brugerne ikke har den tendens til at "botanisere" blandt bibliotekstilbuddene, som man ofte antager i bibliotekspolitiske diskussioner.
I visse tilfælde, eksempelvis UBIS-rapportens debat, argumenteres for nye medier på bibliotekerne for at lokke børn og unge ind. "Så finder de også ud af bogens velsignelser", lyder logikken. KLs undersøgelse tyder på at denne argumentationslogik ikke holder for de virkeligt eksisterende brugere.
Ud fra undersøgelsens resultater og bibliotekslovens præmisser kunne man i stedet konkludere: anskaf video og musik fordi disse materialer også lever op til lovens kvalitets- og aktualitetskrav. Ikke fordi man håber at unge musikelskere suges hen til bibliotekernes bogreoler.
Der kan være gode og rationelle grunde til at have en avislæsesal på biblioteket. Men ud fra brugernes adfærd kunne man i princippet placere en bibliotekslæsesal helt andre steder, på rådhuse, socialcentre, i forsamlingshuse eller andre centrale steder. Det samme kan man sige om bibliotekernes PCere. Og der er ikke nogen grund til at frygte, at bibliotekernes tilbud om onlinemusik vil mindske muligheden for at lokke CD-lånerne til at låne bøger. Det er i forvejen adskilte brugergrupper.
KL understreger, at undersøgelsen ikke lever op til strikte videnskabelige krav, og at undersøgelsen ikke nødvendigvis er repræsentativ. Derimod viser undersøgelsen givetvis nogle tendenser. Undersøgelsen er gennemført som trafiktælling på 21 udvalgte biblioteker. Trafiktællerne følger enkeltbrugeres adfærd ud fra en fastlagt systematik. Trafiktælleren tager ikke kontakt med brugerne, som altså ikke ved at de bliver iagttaget.
Man kunne håbe, at denne undersøgelses relevante resultater gav anledning til at der blev forsket mere og dybere i, hvem hvad og hvor biblioteksbrugerne er.
Søndag Aften 11/2004
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
