Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Januar 2005
Rockleksikon til tiden
Politikens Store Rockleksikon lever op til tidens standard: det er stort, det er grundigt, det er seriøst - og det er svagt forlagsarbejde. Hvordan kan et seriøst dansk forlag udsende et leksikon med så meget rod i register og i alfabetiske systemer?
CulturCritik:
Gennem 30 år har Politiken gennem en håndfuld leksika ført rockmusikken i mandtal. I begyndelsen med den tydelige hensigt, at kvalificere offentlighedens forståelse af rockmusikken som et væsentligt kulturfænomen. Da Musikkens Hvem Hvad Hvor: Rock med undertitlen Beat udkom i 1974 sloges rockmusikken endnu med et useriøst renommé. Der var ikke nogen som helst offentlig støtte til denne del af musiklivet. Gennem de efterfølgende leksika er værket blevet ajourført, udbygget og forbedret. Mangen dansk rockmusiker vil utvivlsomt nævne Politikens rockleksika blandt vejviserne til at søge inspirationskilder. Og mangen nørd har stillet sig op med nedkradset plademærke og -nummer og ønsket netop denne vare på hylderne.
Med Politikens Store Rockleksikon sætter forlaget trumf på og udsender det hidtil mest ambitiøse og præcise musikleksikon. 2004-udgaven er imponerende, men muligvis den sidste i bogform. Spørgsmålet er, om musikken til stadighed kan defineres, så det passer til en leksikal helhed. Og om bogmediet er velegnet til dette formål.
Kunstnerbiografier
Politikens Store Rockleksikon er udelukkende baseret på kunstnerbiografier. Til forskel fra eksempelvis Dansk Rock Leksikon (2002) er her ingen tværgående artikler. Begreber og genrer kunne her være beskrevet og i nogen grad forklaret. Aktuelle påvirkninger såsom de teknologiske elementer (Napster, P2P, mp3, Ipod, Tracks, download, DVD etc) kunne være beskrevet. Eller musikalske genrer kunne have været forklaret - også som inspiration til fordybelse. Det er ikke sikkert, at alle læsere fuldt ud forstår hvad genrer som "indierockgruppe" eller "riot-grlll-trio" indebærer.
Bog eller net?
Nogle af disse genrer finder man forklaret og beskrevet i det som er den nærmeste konkurrent til Politikens Store Rockleksikon: allmusic.com. Dette er et netsite, som gennem årene har udviklet sig til den helt centrale musikressource (og film og spil). Allmusic.com kan meget af det, som man kan ønske af et online-musikleksikon. Her er biografier over kunstnere, diskografier, tracksliste for hver plade samt mange muligheder for at klikke videre på sange, kunstnere, plader, komponister etc. Og selvfølgelig er der lynhurtige søgemuligheder. Og mulighed for at høre smagsprøver af mange sange. Allmusic.com er simpelthen imponerende - i omfang, i kvalitet og i pålidelighed. Naturligvis har allmusic.com været blandt de væsentligste researchkilder i arbejdet med Politikens Store Rockleksikon.
Hvad er så bedst - den danske bog eller det internationale net?
Der er væsentligt flere biografier i allmusic.com end i Politikens Store Rockleksikon. Antallet er dog ikke til at finde frem til.
En af fordelene ved det danske rockleksikon er, at det er skrevet på dansk. Både til faktisk forståelse, men også fordi det kulturelle udgangspunkt er Danmark. Allmusic.com bærer tydeligt præg af, at hovedkræfterne er amerikanske. Mange biografier "glemmer" at kunstnere kan have en strålende karriere i Europa.
En stikprøve (bogstavet C) viser, at omkring 15% af biografierne i Politikens Store Rockleksikon ikke eksisterer i allmusic.com. Det er hovedsageligt nordiske kunstnere, der ikke er kommet med. Modsat er altså langt flere engelsk-amerikanske kunstnere beskrevet i allmusic.com.
I de fleste tilfælde er de danske biografier mere omfattende og præcise end på allmusic.com.
Allmusic.com lægger mere vægt på singler og på markedssucces end det danske leksikon. En af fordelene ved allmusic.com er at alle biografier indledes med en opsummering om kunstnerne. Dette kan give lyst til at læse mere. De danske biografier starter tørt (fulde navn, fødsels- og dødsdata) og ender med en opsummering. Man skal altså gennem meget tørt stof for at finde ud af om det er en vigtig kunstner man har læst om.
Diskografierne virker overensstemmende. Der er forskelle. I allmusic.com rodes lidt for meget mellem om albums er hovedværker eller opsamlingsplader. Til gengæld er listerne mere gennemgående - og har altså også fortegnelser over tracks og varighed på de enkelte albums.
Desuden har allmusic.com den væsentlige fordel, at ajourføring sker konstant. En væsentlig del af c-kunstnerne havde allerede udgivet værker i 2004, som ikke var nået med i det danske rockleksikon. Dette problem vil vokse voldsomt i de kommende år.
Man kunne vel endda forestille sig det som et af elementerne i dansk musikeksport: at betale nogen for at skrive biografier over danske kunstnere til allmusic.com. Næsten ingen af de mange rockbands, som Staten bruger penge på at eksportere er beskrevet i allmusic.com. Hvis danske musikjournalister starter på allmusic.com - så er der også nogen sandsynlighed for at udenlandske journalister bruger dette som researchværktøj.
I kvalitet, soliditet og holdning vinder det danske rockleksikon. I aktualitet, linkning og lyd vinder allmusic.com.
Alfabet er en svær en
Ud af bogens samlede 1656 sider udgør navneregistret 161 sider, altså hele 10 %. Ifølge bogens forord er dette et "komplet indeks over alle navne på grupper, solister, producere, arrangører, komponister, studiemusikere m.v., der omtales i bogen". Dette passer bare ikke. Navneregistret er aldeles ufuldstændigt og virker helt tilfældigt redigeret. Et af de navne med flest sidehenvisninger i navneindeks er Bob Dylan. 6 ud af 113 henvisninger er forkerte. Dertil kommer, at Bob Dylan er nævnt mindst 5 andre steder i bogen, som ikke er registreret i navneregistret. Der er ikke umiddelbart nogen logik i, hvorfor nogle henvisninger er med og andre ikke. Det er et redaktionelt valg, at nævne navnet på Paul Simon og Edie Brickels fælles barn. Leksikalt set er det vanskeligt at forstå, hvorfor man i navneregistret under Adrian Edward Simon kun finder en henvisning til faderen. Stol ikke på dette navneregister.
Og stol heller ikke på dette leksikons alfabetiske systematik. Ifølge bogen er alfabetiseringen sket uden hensyntagen til kommaer, mellemrum, bindestreger mv. Det skyldes givetvis, at rockbands vælger et utal af navneformer, som ikke altid er konsekvente. Derfor er rækkefølgen af biografierne ofte vanskelig at forstå.
Under bogstavet J finder man eksempelvis denne rækkefølge:
- James
- James, Elmore
- James, Etta
- James Gang, The
- James, Rick
- Jamiroquai
- Jam, The
Hvis man er naiv nok til at tro, at Jam er før James, kan man bladre rigtigt mange sider før man finder opslaget. Det kræver nogen tilvænning at huske denne særlige alfabetisering. I navneregistret bruges samme alfabetisering - med den særlige vanskelighed, at "The" ikke altid er med. Der er således både et opslag under "Jam, The" og under "Jam" i det "komplette" navneregister.
Undervejs møder man mange andre mærkelige eksempler: Vega, Suzanne står før Vega, Alan. Bands som starter med "a" (ubestemt artikel) kan stå under A (A Certain Ratio) eller under bogstav nr. 2 (Tribe Called Quest, A). De danske tegn - æøå - har åbenlyst også voldt kvaler. Nogle gange skal aa findes under a, andre gange under å.
Det er kort sagt svært at finde rundt i Politikens Store Rockleksikon. At den tyske gruppe Kraan så er beæret med hele to ens opslag, ærgrer givetvis også redaktørerne.
