Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Februar 2005


Cultur Clip 02/2005


Fildeling af militære hemmeligheder
Et 75-siders dokument om menneskesmuglere med telefonnumre og udskrifter fra telefonaflytninger blev pludseligt fundet på et af de store fildelingsnetværk. Ifølge hollandsk presse sandsynligvis Kazaa. En medarbejder ved Koninklijke Marechaussee (hollandsk grænsekontrol) havde tilsyneladende arbejdet med de hemmeligstemplede dokumenter og g(l)emt dem i en mappe med åben adgang for fildelere. Den aktivistiske hollandske weblog www.geenstijl.nl forfølger sagen grundigt.

Kina forbyder The Sims og FIFA 2005
50 kendte computerspil er blevet bandlyst af de kinesiske myndigheder for at sikre børn mod skadelig indflydelse, skriver Xinhuanet.com. Blandt spillene er The Sims 2 og FIFA 2005. Men også mere sædvanligt problematiserede spil som Age of Mythology: the Titans, Manhunt, Battlefield Vietnam and Painkiller: Battle out of Hell.

Spam fra B&O
Medlemmer af B&O's engelske mailingliste fik en ubehagelig overraskelse da en e-mail blev ved med at gentage sig selv, så de 20.000 modtagere i alt fik 6 mio. enslydende mails fra B&O. B&O afviser at have gjort noget forkert.
Danish design?

Musiksalg online 10-doblet
Ifølge IFPI steg salget af legalt downloadet musik fra 20 mio. tracks i 2003 til 200 mio. tracks i 2004. Analysevirksomheder vurder, at det totale salg har udgjort omkring 330 mio. $.
Dette svarer til omkring 1,5 % af pladeselskabernes totale omsætning. Ifølge IFPI forventer analytikere, at onlinemarkedet vil stige til 25 % af det totale musikmarked i løbet af fem år.

Mp3-afspillere til alle og enhver
Ifølge analysevirksomheden IDC blev der i 2004 solgt 50 mio. mp3-afspillere over hele verden, heraf 10 mio. af Apples Ipod. Apple har 1,3 og 5. pladsen blandt mp3-afspillere. 2. og 4. pladsen indtages af små 128 MB afspillere fra Digitalway og iRiver.

Fyld selv din Ipod
Den tyske tjeneste ipodload.de vil hjælpe kunder med at fylde musik på deres mp3-afspiller. Nej, forbudt, siger pladebranchen.
Konceptet for Ipodload er simpelt: kunderne sender deres egne CD'er til butikken. CD'erne skal være inklusive booklets og andet og de må ikke være kopibeskyttet. Butikken konverterer de modtagne CD'er til mp3, brænder dem på en DVD-plade og returnerer det hele til kunden. Kunden betaler ca. 0,9 Euro pr. plade. Kunden slipper for at bruge tid på selv at konvertere CD'erne til mp3. Tid kan være dyr, typisk vil det tage 10-15 minutter pr. CD. Skal man fylde en Ipod på 40 GB kan det tage et par hundrede timer. Die deutschen Phonoverbände (den tyske pladebranche) mener at Ipodload udøver ulovlig virksomhed. Det er nemlig forbudt at tage penge for at kopiere en CD.
Uanset om CD'en er lovligt købt eller ej. Forvent retssager om Ipodload.de. Tilsvarende tjenester er lovlige i USA (se Søndag Aften Arkiv).

Flirt med terror
Den russiske producer Ivan Shapovalov havde stor succes med at præsentere duoen t.a.T.u. som lesbisk. Nu går han skridtet videre med at præsentere sangerinden NATO forklædt som tjetjensk terrorist. Koncertbilletterne ligner flybilletter, scenen er udstyret med maskingeværer og en film i baggrunden vises CNN-nyheder fra Irak. Meldingerne om NATOs optræden fortæller ikke meget om hendes sangkunnen, blot at hun synger på noget der minder om tjatjikisk og georgisk. Malcolm McLaren har åbenbart fundet en værdig arvtager i Rusland.

Miss Cyberspace
Hun må være vore alle sammens drømmekvinde: Katty Ko, vinderen af den første konkurrence om Miss Digital World. Hun er fra Sydamerika, 170 cm høj, langt brunt hår og brune øjne. Og brystmålet er 90 cm. Og så er hun helt og aldeles virtuel. Du kan se videoen med Katty ko og se alle hendes konkurrenter på missdigitalworld.com.Miss Digital World


Søndag Aften 02/2005

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

 

CulturClip arkiv:

Clip januar
Clip december 2004
Clip november 2004
Clip oktober 2004
Clip september 2004
Clip august 2004
Clip juli 2004
Clip juni 2004
Clip maj 2004
Clip april 2004
Clip marts 2004
Clip februar 2004


Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007



 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.