|
Fortæl, fortæl - de gamle traditioner for at fortælle historier breder sig med rivende hast.
Der kom en fortæller og bankede på døren: een to!, een to! hun havde en fortælling klar, for hun havde så meget på hjerte og nu skulle det fortælles videre.
Fortæl en historie, en god historie, en skæg historie, en fræk fortælling, et gys, fra gamle dage, en rigtig løgnehistorie, en tankevækker, en opkvikker - en til huskeren.
Danske fortællere kan det hele. Til enhver tid. På et gadehjørne, for en skovbørnehave, i en virksomhed, på festivaller eller til et guldbryllup. De fleste af os fortæller jo små og søde historier til hinanden. Hele tiden. Men nogle mennesker har gjort det til deres, nej ikke levevej endnu, men dog levemåde og - i begrænset omfang - indtægtskilde.
Søndag Aften viser dig denne gang vej ud blandt fortællerne. Måske har du selv en fortælling, så er det værd at finde nogle af de mange lokale foreninger og fortællercafeer. Måske vil du bare høre andre fortælle en god historie. Fortællingen lever i mødet mellem fortælleren og publikum. Øjenkontakten, at smage på ordene, at se hans gevandter, at mærke suset fra trætoppene.
Verdens bedste fortællinger er derude, et eller andet sted. Værsgo' at slå lyttebøfferne ud - og sanse vor verden.
See, det er en rigtig Historie!
Læs også:
Fortæl, fortæl
Hvem har ophavsretten til den gode historie?
Alle disse fortællere
Søndag Aften 05/2005
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|