Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Maj 2005


Fortæl, fortæl


Fortællinger er sgu' deres egne. De gode historier kan ikke gentages i andre medier. Mund-til-mund metoden er absolut den foretrukne.

Nu skal du bare høre:

Hvert år i pinsen afholder Lejre forsøgscenter en fortællefestival. Årets festival bliver den tiende i rækken - og sikkert den hidtil største manifestation af den nye bølge af levende fortællere.

Lejrefestivallen symboliserer på forbilledlig vis, at nutidens fortællere er forankret i fortidens traditioner. På lejrefestivallen dukker uvilkårligt billeder af vore fjerne forfædre op for publikums indre øjne. Man ser flokken af jernaldermennesker omkring lejrbålet, mens de ældste fortæller sagn og myter.

Siden Gutenberg er den fortalte historie mere og mere henvist til glemmebogen, fortrængt af nye medier, som er lettere at dokumentere. Folkesangene er dog et eksempel på at det mundtlige kan overleve fra generation til generation.

Gode fortællere har der selvfølgelig altid været. Men det er først indenfor de sidste 10-20 år der er opstået egentlige bevægelser i de nordiske lande for at gøde og dyrke fortællingerne. Især i Sverige er fortællinger blevet set som et kulturpolitisk mål. I høj grad i tilknytning til bevægelser, der har til formål at dokumentere det levede liv. Som en slags opfølgning til den svenske 70'er bevægelse Grav hvor du står. Det kulturpolitiske fokus har i Sverige handlet om dokumentationen for eftertiden, en levendegørelse og opdatering af folkeminde-institutionerne.

Selvstændig kunstart

De danske fortællere er gennemgående ikke nær så præget af denne målsætning. I Danmark er det måske mere Grundtvigs Det levende ord krydret med HC Andersens eventyrlyst, der præger fortællerne. Typisk nok er der rigtigt mange af de danske fortællere, som har valgt at have HC Andersen på repertoiret i år. Men fortællerne er ikke bare gen-fortællere. Mange af fortællerne skaber nye eventyr og myter. Der fantaseres, der leges og afprøves alle mulige effekter.

Frem for alt: fortællerne har en smittende begejstring. For deres fortællinger, for de andres fortællinger og for mødet med publikum.

Fortællinger er et eget kunstnerisk felt. På sin vis er det naturligvis litteratur. Men det er ikke oplæsning. Det er ikke noveller. I bogen "Berättarkafé" fortæller en af Sveriges pionerer på feltet, Göran Palm: en smug-novellist genkendes alt for nemt.

Det er kun det talte ord som duer. Man kan høre det, hvis en fortæller har skrevet historien på forhånd. Mange forfattere kan selvfølgelig skrive i talesprog, men det bliver aldrig helt det samme, som fortællingen der fortælles - her og nu. De fortællere som selv skaber sine historier bruger fuldt ud lige så megen forberedelse som skrivende forfattere.

Rummet mellem fortæller og publikum

Fortællerne bruger selvfølgelig også mange af de memokneb, som vi kender fra eventyr: gentagelser, opremsninger efter 3-tabellen, som samtidig giver historier magi. Mange fortællere husker ders fortællinger som billeder. For fortællerne er pulsen mellem fortælleren og publikum helt central: man er sammen om historien. Og fortællerne bruger bandeord og slang samt masser af små sammenkædningsord som "og", "men", "jo", "så", "den her", "den der", "i hvert fald"- og "øøøøh". Disse småord giver stemning og binder fortælleren sammen med publikum. Men vil virke helt forkert og fattigt på tryk.

De danske fortællere er vidt forskellige. Nogle er egentlige skuespillere med styret koreografi gennem hele fortællingen, nogle har gjort sig stor umage for at lære historien udenad, nogle er i grænselandet til stand-up scenen og nogle dyrker fortællingen for at dyrke det mundtlige i sig selv. Og der findes utallige hybridformer.

Det er umuligt at få overblik over antallet egentligt udøvende fortællere i Danmark. Der er måske et par hundrede. Blandt disse er det et mindretal som skaber deres helt egne historier. Andre genfortæller eventyr, myter og alle mulige andre historier fra Danmark og fra resten af verden.

Kilde: Berättarkafé" (En Bok För Alla, Sverige 1995) og selvfølgelig en masse gode historier.

Læs også:
Intro: Nu skal du bare høre...
Hvem har ophavsretten til den gode historie?
Alle disse fortællere

Søndag Aften 05/2005

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.