|
De gode fortællere risikerer at miste retten til egne værker.
Nu skal du bare høre:
Ophavsretsloven beskytter kunstnere og andre som "frembringer" et værk. Og værker kan både være skriftlige og talte. Så den, der fortæller en god historie, har i princippet samme ophavsret til sin fortælling som den, der skriver en god historie. Fortællinger er omfattet af Ophavsretsloven og lovens forskellige beskyttelser. Eksempelvis har også fortælleren som ophavsmand krav på at blive krediteret efter god skik (ligesom rulletekster). Problemet for fortælleren er at dokumentere sin ophavsret.
Det er næppe noget fortællerne spekulerer voldsomt over. De fortæller jo bare løs af karsken bælg. Nogle fortællere har dog oplevet at deltage i fortællefestivaller og pludselig høre andre fortælle "min historie" - bare langt dårligere. Det gør ondt på ophavsmanden. Og det vil gøre helt og aldeles ondt, hvis den gode historie pludseligt bliver til en bog eller en film.
Skriv til dig selv
Det bedste råd til fortællere, som ikke vil opleve at andre snupper deres historier, er at sikre egne kopier af fortællingerne. Man kan bånde sine fortællinger - men det er ikke nødvendigvis nok til at dokumentere. At fortælleren har skrevet historien ind på computer er heller ikke nødvendigvis nok. Nogle fortællere sender breve til sig selv for at poststemplet skal fungere som beviskraft. Problemet er bare at sørge for at postvæsenet stempler henover kuvertens åbning. Man kan også prøve at sende fortællingerne som e-mail til sig selv. Der kan manipuleres med datomærkning i computere, men kildekoden til e-mails bør være dokumentation nok.
Læs også:
Intro: Nu skal du bare høre...
Fortæl, fortæl
Alle disse fortællere
Søndag Aften 05/2005
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
