|
Med aflysningen af TV2-salget og fjernelsen af portostøtte til ugeaviser er regeringens mediepolitik faldet helt fra hinanden - blot to måneder efter valget.
Aflysningen af det allerede igangsatte salg af TV2 er en voldsom bét for regeringen og i særdeleshed for Kulturministeren. Virvarret af forklaringer, brevskriverier, beskyldninger og udokumenterede teorier sætter regeringen i defensiven. Den fremtidige diskussion vil i høj grad komme til at handle om placering af ansvar. I dét politiske spil bliver den mest sikre taber den TV-station, som man angiveligt ville hjælpe gennem en privatisering.
For regeringen er problemet på længere sigt, at man har argumenteret voldsomt ideologisk for salget af TV2, så det idag i højere grad fremstår som et ideologisk mål fremfor en praktisk, økonomisk og teknologisk nødvendighed for at give TV2 optimale udviklingsbetingelser.
Og oppositionen har fået urimeligt lette vilkår i hængekøjen: man kan blot sole sig i regeringens fejltagelser og helt og aldeles overlade drifts- og udviklingsansvaret til regeringen.
Der er iøvrigt en påfaldende historisk sammenhæng: de partier som i sin tid var modstandere af at Staten skulle etablere et kommercielt TV2 for at bryde DRs mediemonopol er de samme partier, som frem for alt kæmper for at Staten skal fastholde styringen af tv-stationen. Det er som om dele af det politiske miljø aldrig har villet acceptere TV2 (med undtagelse af de Radikale som i den første årrække var helt tilfredse med TV2 - det var dengang, da de radikale fik bestyrelsesformandsposten - prisen for at de medvirkede i etableringen af TV2...).
Tab på ideologiens alter
For TV2 er både det aktuelle og det langsigtede perspektiv, at man mangler netop det langsigtede perspektiv. Der er brug for penge til at investere i teknologi og i programudvikling. Der er brug for at styrke stationens internationale samarbejdsflader og nationale tværmediale samarbejder. Det handler både om penge og om at visionen står klar for ledelse og medarbejdere. Og visionen er ligesom forduftet efter at stationens udvikling er gemt i tågerne bag det ideologiske spil.
TV2s strategi med indtægter fra flere og flere specialiserede kanaler kan give øgede indtægter på kort sigt. Men snart vil konkurrenterne komme efter med samme muligheder. Danmarks Radio er jo allerede langt i samme retning med flere digitale radiokanaler end nogen vil kunne remse op.
Ugeblade er ikke aviser
For at gøre ondt værre valgte Trafikministeriet 3 dage senere at offentliggøre regeringens beslutning om ændring af bladtilskuddet, så kun dagblade fremover kan opfattes som aviser. Dette går blandt andet ud over ugeaviser som Weekendavisen og ComputerWorld.
Ændringen begrundes af Trafikministeren med:
"Omlægningen vil sikre, at der ikke fremover kan rejses kritik af ordningen, idet der skabes en mere enkel og gennemsigtig ordning for tilskud til befordring af blade."
(Tja, sådan kan man til enhver tid gøre livet lettere, hvis politikere frasiger sig muligheden for stillingtagen.)
Interessant i regeringens argumentation er at det sker for at undgå evt. kommende anklager om diskrimination mellem ikke-dagblade. Samtidig hævder regeringen dog, at man vil: "overveje, hvordan vi sikrer, at den ikke-diskriminerende ordning undgår at genere de blade, som også har en vigtig funktion i den demokratiske debat, men som ikke udkommer hver dag."
Ændringen skal træde i kraft allerede fra 1. august i år. Da langt de fleste af de støttede aviser har abonnemnetsindtægter som en vigtig indtægtskilde er sådanne frister nærmest uanstændige. Med tre måneders varsel skal en avis som har en væsentlig indtægt fra 1-årige abonnementer kunne omstille økonomien til helt ændrede tilskudsvilkår. Det kan ikke kaldes rimelige samarbejdsvilkår mellem Staten og aviserne.
Det bliver særdeles interessant at følge denne bestræbelse på at etablere en ny ordning som tilgodeser lige nøjagtigt et par ugeblade (men ikke alle mulige andre) - og som samtidig kan hævdes at være ikke-diskriminerende.
Diskriminiation? Nej, ikke her
Og det bliver i særdeleshed interessant at følge de kommende års diskussioner om avisernes særlige momsfritagelse - som blandt andre også omfatter Weekendavisen. Denne momsfritagelse har en række ugeblade gennem mange år følt diskriminerende, i særdeleshed efter at nogle af dagbladene har overtaget stofområder fra ugebladene.
Det er da muligt man kan sno sig udenom ændringer i momsfritagelsen. Men det er sandsynligvis kun mennesker med tæt berøring til de særlige Christiansborg-logikker som vil kunne forstå, hvordan det kan være diskriminerende at give portotilskud, men ikke-diskriminerende at give momsfritagelse.
At det så særligt er Weekendavisen disse bureaukratiske øvelser går ud over har vel sig egen absurde pointe, al den stund man blandt Weekendavisens skribenter finder nogle af de som argumenterer mest iltert for afskaffelse af alskens statslige støtteordninger. For mange kan problemet blive at Weekendavisens skribenter er så velskrivende, at de vil brede sig udenfor det gamle reservat, hvis avisen kommer i økonomisk knibe.
Læs også:
Ønskes: Mediekommission
Søndag Aften 05/2005
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
