Selv om forskerne selv tager forbehold for statistiske usikkerheder i den store kulturvaneundersøgelse, risikerer vi at resultaterne vil blive refereret som usvigeligt sikre fakta.

Den omfattende kulturvaneundersøgelse vil i de kommende fem år hyppigt blive brugt som reference for danskernes kulturforbrug. Og for de fleste tals vedkommende er Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 givetvis den bedste målestok for, hvad vi går rundt og laver. Men undersøgelsen har også en række forbehold om de statistiske usikkerheder og muligheder for tendensiøse svar fra de interviewede personer.

I en del tilfælde ville undersøgelsen blive styrket, hvis man lagde større arbejde i sammenligninger mellem svarene fra de adspurgte og de faktiske tal i kulturindustrien - og i nogle tilfælde logiske forklaringer på uforklarede fænomener.

Hele 9% angiver at de er interesserede i at læse bøger med digte og 4% at der er interesserede i at læse skuespil. Til sammenligning er 58% interesserede i i udenlandske bøger oversat til dansk. De flotte "interessetal" for digte og skuespil har intet som helst med den faktiske læsning at gøre. Der eksisterer intet reelt marked for disse boggenrer - og både en boghandelsstatistik og en biblioteksstatistik vil vise, at de henholdsvis 9% og 4% "interesserede" på ingen måde afspejles i handlinger.

Der er et voldsomt fald for akvariebesøg, fra 28% i 1998 til 22% i 2004. En naturlig forklaring på dette kunne være branden på Nordsømuseet december 2003, som naturligvis har mindsket publikumstilstrømningen til akvarierne. Ved næste kulturvaneundersøgelse burde akvariebesøgene igen stige voldsomt...

Undersøgelsen viser, at der i 2004 var færre til foredrag og debatarrangementer end i 1998. Dette kunne muligvis hænge sammen med, at der i 2004 kun var et EU-parlamentsvalg, hvorimod der i 1998 var et Folketingsvalg, som traditionelt set trækker ganske mange mennesker til.

Undersøgelsen konstaterer, at indvandrere bruger bibliotekerne oftere end danskerne. Ifølge undersøgelsen kan en forklaring på dette være, at bibliotekerne bruger mange kræfter på at sikre tilbud til indvandrere. En anden forklaring kunne muligvis være, at bibliotekernes tilbud er gratis. Såfremt det er et politisk ønske, at give kultursektoren en vigtigere rolle i integrationspolitikken kunne dette være værd at undersøge nærmere. Hvorfor lykkes det så godt for bibliotekerne at fange indvandrerne?

Indvandrerne bruger i mindre grad end danskere tilbud som teater, rytmisk musik og sportsarrangementer. At indvandrerne heller ikke fanges af danske fortidsminder, er næppe det felt man behøver interesssere sig mest for. Indvandrerne kommer i samme grad som danskere til klassiske koncerter, biografbesøg og museumsbesøg - og de læser lige så mange bøger.

Læs også:

Kulturvaner kortlagt
Fra kulturvaner til kulturpolitik
Fra arkivet:
Vi sidder her bag skærmen (2000)