|
Søndag Aften peger på politisk kontroversielle, men logiske konklusioner på kulturvaneundersøgelsen.
Den logiske og typiske kommentar fra kulturministeren, når en undersøgelse som Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 udkommer er, at han vil "studere undersøgelsen"..." og vurdere om undersøgelsen skal give kulturpolitiske initiativer". Vi kan givetvis forvente, at kulturministeren vil referere til denne undersøgelse i forbindelse med kommende initiativer, men hvis det går som med tidligere undersøgelser, vil der næppe komme samlede kulturpoltiske initiativer begrundet i undersøgelsen.
Dette forsøger Søndag Aften at råde bod på, da nogle af undersøgelsens resultater ligger lige til højre- eller venstrebenet - alt efter standpunkt.
Fjern provinspuljen
Et af hovedmålene med den formulerede danske kulturpolitik har gennem de sidste 40 år været en geografisk demokratisering. Dette er til dels lykkedes, idet Hovedstaden ikke har nær samme kulturpolitiske og institutionelle monopolstilling som for 40 år siden. Undersøgelsen Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 viser dog, at den geografiske dimension ikke længere handler om hovedstad og provins, men derimod om land og by. I undersøgelsen kaldet "urbaniseringen". På snart sagt samtlige kulturpolitiske områder spiller urbaniseringen en absolut central rolle for udbredelsen af kulturaktiviteterne. Altså: jo tættere byområdet er, jo flere tilbud har befolkningen og jo mere aktive er man.
Urbaniseringsgraden har selvstændig betydning for, hvor ofte man kommer i biografen, på biblioteket, i teatret og på kunstmuseer/udstillinger.
På Christiansborg har der i årtier været ønsker om at flytte kulturinstitutioner fra København til provinsen, senest havde vi i 2002 den livlige diskussion om flytning af Rigsarkivet til Odense. Pointen er, at den Christiansborgske diskussion om placering af større institutioner til de største provinsbyer intet hjælper på den geografiske skævhed. I stedet burde Kulturministeriet have en aktiv strategi for, hvordan de kulturelle muligheder udvikles bedst udenfor de urbaniserede områder.
Det kan handle om andre tildelinger af midler til mindre kommuners drift af basale kulturelle aktivittere som biblioteker, musikskoler, teaterinitiativer og andet. Og det kunne handle om at omdefinere Kulturministeriets Provinspulje fra at være støtte til først og fremmest større bykommuner til at blive støtte til landkommuner. Så kunne Provinspuljen få betydning for andet end erfarne kulturelle iværksættere, der blot har endnu et sted at søge.
Børnene går allerede på museum
Et af undersøgelsens markante resultater er en væsentlig stigning i antallet børn som går på museum. I 1998 havde 30% af børnene været på kunstmuseum eller kunstudstilling indenfor det seneste år. I 2004 steg dette tal til hele 44% - altså en relativ stigning på 50%.
Denne stigning kunne tyde på, at kunstmuseerne allerede har fat i den lange ende for at få flere børn til at bruge tilbuddene. Museernes formidling må være succesfuld, siden det går så godt. Hvorfor er det så nødvendigt for Staten at afsætte et tocifret millionbeløb til gratis entre og forbedret formidling for børnene? Er det bare for at tækkes valgløfter og for at ride med på en børnevenlig bølge? Og i så fald: er der ikke områder, hvor der er behov for større og bedre indsats for børnekulturen?
Aviserne kan arkiveres
Siden de første kulturvaneundersøgelser i 60'erne har andelen af befolkningen som læser dagblade været stødt faldende.
Andele af befolkningen over 15 år, der læser dagblade stort set dagligt
| 1964 |
1975 |
1987 |
1993 |
1998 |
2004 |
| 92% |
88% |
84% |
75% |
68% |
56% |
Det stærkeste fald i avislæsningen er sket i perioden 1998 til 2004, hvor andelen som stort set læser et dagblad dagligt er faldet fra 68% til 56%. Dette fald illustreres i nærmest uhyggelig grad ved at andelen børn over 3. klassetrin, som læser avis mindst en gang om ugen er faldet fra 49% i 1987 til 13% i 2004.
Dagbladene kan muligvis finde en lille trøst i, at 25% af de voksne stort set dagligt læser avisernes webudgaver. Men hvorfor fortsætter man så at diskutere porto-støtte?
Opinionsbalancer
For kulturpolitikere vil en særlig interessant del af undersøgelsen være de få sider om befolkningens holdninger til offentlige kulturudgifter. En stor del af befolkningen - gennemgående 1/3 undlader at svare på dette spørgsmål. Og gennemgående mener 1/3 at bevillingerne er "passende". Topscorer er bibliotekerne med 44%, bundskraber er billedkunstnerne med 23%.
Og svaret "for mange penge" falder især på Det Kongelige Teater (27%), billedkunstnere (26%) og forfattere (21%). Svaret "for få penge" falder især på fritidsundervisning for voksne (30%), breddeidræt (29%), biblioteker (17%) samt musik (15%).
Balancen mellem for mange og for få penge er et interessant mål for befolkningens tilfredshed eller forståelse for de offentlige udgifter. Ud fra denne målestok er Det Kongelige Teater også (negativ) topscorer og fritidsundervisningen for voksne positiv topscorer. I forhold til undersøgelsen i 1998 er den største positive forandring sket for "Kulturelle formål generelt", som havde en negativ opinionsbalance på -15,8 i 1998 og nu en negativ balance på kun -2,7. Det er nok på dette punkt, man har de bedste muligheder for at udtrykke sin generelle holdning til det offentliges udgifter til kultur. Og det er nok nærliggende at antage, at VK-regeringens tydelige tiltrædelsesnedskæringer har opfyldt mindst et formål: befolkningen føler at kulturudgifterne er kommet i et mere fornuftigt leje end tidligere.
Tager man undersøgelsens tal for pålydende kan man konkludere, at de poliitkere som vil styrke biblioteker, musik og museer vil få lettest ved at vinde befolkningens opbakning. Film og teater har negativ opbakning - og de grupper som regeringens formulerede politik især skal gavne, de udøvende kunstnere (billedkunstnere og forfattere) har næsten lige så dårlig opbakning som Det Kongelige Teater.
Flere ældre synes der bruges for mange penge til kultur. Flere af de som bor på øerne eller i hovedstadsområdet vil gerne øge kulturbudgetterne. Samme tendens gælder for de fællesskabsorienterede og moderne segmenter.
Læs også:
Kulturvaner kortlagt
Undersøgelser skal tolkes varsomt
Fra arkivet:
Vi sidder her bag skærmen (2000)
Søndag Aften 06/2005
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
