|
Staten skal nu støtte produktion af musik. Kulturministeriets arbejdsgruppe foreslår omfattende støtte for at sikre mangfoldigheden i musiklivet.
For mange er det en banal konstatering: rock- og popmusikken har en kunstnerisk værdi for fællesskabet. Musikken har forlængst forladt rollen som en dansk udgave af udenlandske forbilleder. Vores egenproduktioner har et særkende og en betydning for samfundets sammenhængskraft - fuldstændigt på linje med teater, litteratur og film.
Kulturministeriets arbejdsgruppe om Pladeproduktion i Danmark argumenterer seriøst for nødvendigheden af at det offentlige optræder som en aktiv partner i udviklingen af musikproduktioner. Og nogle læsere har sikkert behov for at få forklaret, at rock- og popmusikken skal tages seriøst. Og selv om rapporten har den noget bedagede titel "pladeproduktion", så omfatter dette i rapporten alskens musikudgivelser, både CDer og onlinemusik, både "plader" med en skæring og "hele albums".
Et gennemgående argument i arbejdsgruppens argumentation er, at det offentlige skal træde til for at sikre størst mulig mangfoldighed. Og i tråd med denne argumentation stille udvalget forslag om at støtten til pladeproduktioner skal deles i to kategorier:
- produktion, udvikling og markedsføring af større msuikudgivelser
- produktion og markedsføring af små musikudgivelser
Til de større produktioner afsættes 3 mio årligt til 8-10 projekter, til de små produktioner afsættes 1 mio årligt til godt 20 projekter. Arbejdsgruppen foreslår at støtten skal startes som et tre-årigt forsøg under Kunstrådet.
Forbilledlig rapport
Arbejdsgruppens foreslår iøvrigt at der arbejdes videre med andre musikpolitiske initiativer, såsom:
- støtte til digitaliseringsprojektet Phonofile (se Søndag Aften arkiv), musikkvoter i radioen, mere levende musik i TV, afskaffelse af moms på plader samt et musikkens EU-program.
I tråd med ønsket om musikalsk mangfoldighed søger arbejdsgruppen i rapporten at udbrede det traditionelle krav om kvoter for dansk musik i radioen med ønske om en mangfoldighedsdimension i kvotediskussionen. Pladebranchens ønske om at få afskaffet moms på pladesalg har dog nok lange udsigter, når man tænker på hvor ihærdigt forfatterne har argumenteret for dette - og nok med bedre argumentation.
Hvis man er interesseret i vilkår, organisationsforhold og økonomi for den danske pladebranche, så indeholder arbejdsgruppens rapport en forbilledlig gennemgang af relevante data, som ellers er svære at finde. Den internationale statistik for musikudgivelser bliver fint belyst, forbrugerholdninger bliver refereret og vurderet og de væsentlige udviklingstræk analyseres.
Er pladeforretningerne ligegyldige?
En enkelt led i pladebranchen er dog helt og aldeles underbelyst: pladebutikkerne. Rapporten beskriver de nye onlinebutikker, hvorimod der ikke ofres et ord på de gammeldags pladeforretninger. Selv om forventningerne er høje til det fremtidige digitale marked, kan det undre, at man slet ikke vurderer pris- og monopoltendenser i pladesalget. Og eksempelvis at man heller ikke inddrager den væsentlige skævvridning i, at langt størstedelen af landets kommuner ikke har en eneste musikbutik, når man ser bort fra tankstationer og supermarkeders snævre repertoire.
En rapport som har diversitet som rød tråd, burde også beskæftige sig med diversiteten i salgsleddet.
Pladebranche bryder med myterne
I enkelte dagblade har der været en diskussion, hvori det blev hævdet, at rapporten mente, at musik i radioen var negativt for salget. Dagbladsdiskussionen er ikke dækkende for rapportens indhold, som klart og tydeligt beskriver afspilning i radioen som en fordel for salg af musik, dog henviser man også til en undersøgelse fra et analysefirma, som siger, at "det kan både have en positiv og negativ virkning på forbrugerne at høre den samme musik gentaget mange gange i radioen". Arbejdsgruppens rapport tager ikke stilling til udsagnet, som ligeså vel kan skyldes forbrugerudsagn baseret på træthed af enkelte radiostationers heavy-rotation af enkelte plader.
Mere interessant er det faktisk, at rapporten omtaler TV-stationernes koncepter med talentkonkurrencer som Stjerne for (kun) en aften som et problem for pladebranchen: musikkøberne fodres med kønne toner, hvor fokus flyttes fra de skabende kunstnere. Rapportens forfattere ser altså stærkt kritisk på et af musikbranchens kortsigtede initiativer.
Modtagelsen af arbejdsgruppens rapport tyder på, at mange har svært ved at slippe myterne om en pladebranche i stilstand uden sans for nye medier og nye samværsformer. Rapporten viser, at der er mange strømninger i den danske pladebranche, også en vilje til at indtage en rolle, som fællesskabet kan stille krav til. Det kan dog lyde lovligt bombastisk og besværgende, når arbejdsgruppen skriver branchen viser igen klare tegn på vilje, fremtidstro og kreativt overskud.
Det er faktisk bemærkelsesværdigt, hvor lidt plads man ofrer på problemerne med kopiering af musikken.
Ofte får medierne skylden for at musikken ikke når forbrugerne. Nærlæser man rapportens omhyggelige statistik, kan man finde særdeles lave salgstal for mange danske rock- og popudgivelser. Nederst på hitlisten ligger bandet Baby Woodrose, hvis CD fra 2004 kun solgte 389 eksemplarer. Samme band blev ifølge Infomedias database over avisartikler omtalt ialt 130 gange i 2004. 3 solgte plader for hver avisartikel. Det er ikke journalisternes skyld, at pladen ikke solgte.
Søndag Aften 06/2005
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
