|
Designere, arkitekter og kunsthåndværkere har fået penge til fælles markedsføring. Den mulighed kan udbygges til et samarbejdet med helt andre muligheder.
Der skulle 28 mio. kr. til at samle de 3 skarpt adskilte hovedaktører inden for dansk arkitektur, design og kunsthåndværk. De 3 aktører, Dansk Design Center (DDC), Dansk Arkitektur Center (DAC) og Danish Crafts har hidtil markedsført hvert deres område, men med finansloven for 2005 har de fået pengene til en fælles markedsføring internationalt. Flagskibet i markedsføringen bliver en indsats i Kina (nærmere betegnet Beijing og Shanghai), hvor dansk design er nærmest ukendt, og New York (hvor der i forvejen er stor interessere for fx danske møbler).
Pengene er afsat i finansloven til at styrke dansk arkitektur, design og kunsthåndværk i perioden 2005 - 2008 (læs også Designår 2005 uden officiel substans), og kravet var at de 3 institutioner samler sig om en fælles strategi. Den indebærer bl.a. at de 3 aktører skal udvikle en fælles webportal og et internationalt nyhedsbrev. Desuden skal de sikre, at nyuddannede arkitekter, designere og kunsthåndværkeres får mulighed for international erhvervserfaring. Og endelig skal de 3 aktører rådgive og "øge professionaliseringen inden for de 3 områder" som det lyder fra Kulturministeriet.
Især DDC har ikke lagt skjul på, at det dels har været uklart hvilke forventninger ministeriet havde til aktørerne, dels at det har været svært at nå til enighed indbyrdes, for de 3 repræsenterer vidt forskellige grene af branchen og vidt forskellige kulturer.
Design er ikke folkelig
DDC blev stiftet i 1978 med det primære formål at få danske virksomheder til bruge design, ikke bare som pynt, men integreret i produktionen, sådan at firmaerne kunne øge deres konkurrenceevne. Desuden var man med til at markedsføre dansk design i udlandet, først og fremmest gennem udstillinger, og man havde intentioner om at skabe viden og debat om design både blandt designere og i bredere kredse. DDC har udgjort et vist samlingspunkt i det opsplittede designermiljø, og har gennem årene fået kontakter bredt i erhvervslivet. Institutionen har dog ikke formået at nå ud i mere folkelige kredse. Bestyrelsen består af kendte designere og repræsentanter for erhvervslivets ledelser, ikke fra den anden del af produktionslivet: fagforeningerne. Og måske som konsekvens har man også nyformuleret sin strategi væk fra den brede offentlighed til bl.a. at være "det nationale videncenter for international viden om design som innovation".
DDC får mere end halvdelen af sine midler fra salg af ydelser, fra fonde og sponsorater, resten er er offentlige bevillinger.
Støttet af byggeriets sværvægtere
DAC kalder sig et formidlings- og udviklingscenter for arkitektur og bykultur og har eksisteret siden 1987. Man kalder sig Danmarks eneste permanente udstillingssted for arkitektur, og man har især til formål at "bygge bro mellem arkitekturen som kunstart og byggeriet som erhverv".
I sine udstillinger henvender DAC sig bredt, og man henvender sig også til børn. Man har haft flere populære udstillinger fyldt med interaktivitet og leg. Og man har sine virtuelle byvandringer og sit undervisningsmateriale til folkeskolen: Arksite. DAC har måske også haft det nemmere ved at ramme ned i aktuelle temaer om byens udvikling og udseende. Og så har man landets største sponsor til sine udstillinger og aktiviteter, Realdania Fonden, som giver støtte til det byggede miljø.
DAC har levet et usikkert liv økonomisk, men er nu sikret frem til 2007 gennem en partnerskabsaftale mellem det offentlige og private organisationer, først og fremmest i byggebranchen.
Statslig marketing
Danish Crafts er helt anderledes end de 2 andre aktører. Danish Crafts er ganske enkelt et statsligt marketingbureau, som skal "synliggøre, promovere og øge afsætningen af dansk kunsthåndværk i Danmark og i udlandet."
Danish Crafts handler om livsstil og salg. Man kalder sig "videncenter og bindeled mellem det danske og udenlandske kunsthåndværkermiljø fagligt og organisatorisk", og det lyder jo som det arbejde, kunsthåndværkernes faglige foreninger skulle tage sig af.
Man promoverer i høj grad den enkelte kunsthåndværker, bl.a. gennem den trykte Shopping Guide og den virtuelle Crafts Collection som "består af udvalgte kvalitative livsstilsprodukter inden for interieur design - både klassiske og de mere innovative."
I løbet af 2005 vil Danish Crafts dog udvide sin virksomhed til at formidle kontakter mellem kunsthåndværkerne og producenterne, bl.a. for en del af sine ekstrabevillinger.
Danish Crafts adskiller sig også ved at kunsthåndværk i sin natur er unik, selvom kunsthåndværkere også får deres produkter industrifremstillet, især porcelæn, glas og tekstil.
Den langvarige effekt
De 3 aktører er blevet enige om den fælles markedsføring og her kan der blive kamp om opmærksomheden mellem de designerne, arkitekterne og kunsthåndværkerne. I Kina skal man få den store velhavende middelklasse til at købe dansk design, møbler, lamper, beklædning - og man skal få byggekontrakter hjem. Men vil kineserne købe unik fajance og porcelæn? Omvendt i USA, hvor man måske skulle satse på arkitektur. Det er dog en regulær markedsføringsopgave, som formodentlig vil kræve en ny fælles organisation til opgaven, og hvis den lykkedes, giver det større eksport.
Den mest betydningsfulde effekt for de 3 aktører kunne dog være, at de fik uddraget deres fælles interesser på tværs af fagene. Det kunne være udvidet kontakt til producenter, kontakt til den brede offentlighed, fælles undervisningsvirksomhed for børn og voksne.
Effekten for udøverne kunne også blive ganske stor, især for de unge designere, arkitekter og kunsthåndværkere som har til fælles, at de har svært ved at etablere sig.
I årtier har fx de etablerede arkitekttegnestuer siddet på markedet i Danmark. Moderne byggeprocesser kræver store veldrevne tegnestuer, og kun undtagelsesvis får unge tegnestuer lov til stå for et byggeri - og kun i samarbejde med en etableret tegnestue. Her kunne de 3 aktører udvikle samarbejdsformer, som gav yngre folk mulighed for at få indflydelse på design- og projekteringsprocessen - og dermed også erfaring undervejs.
Helt ideel kunne effekten af de 28 mio. kr. være ,hvis faggrupperne blev inspireret af hinanden, og samarbejdede omkring projekter, sådan som man ser det i bygninger fra omkring 1900: Københavns Rådhus og Aarhus Teater som blot 2 eksempler. Hvor blev fx formmurstenen og det keramiske element af i byggeriet? Eller træudskæringerne i tømmeret?
Nutidens teknologi er tilstede for at integrere kunsthåndværket inden for byggeriets økonomiske rammer, det der mangler er samspillet mellem designergrupperne indbyrdes og mellem design, politik og erhverv.
Læs også:
Designår 2005 uden officiel substans
Søndag Aften 09/2005
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
