|
Det nordiske kultursamarbejde er blevet uoverskueligt. 20 institutioner bliver til 8.
Nordisk musikkomité (NOMUS), Nordisk institut for samtidskunst (NIFCA), Nordisk litteratur- og bibliotekskomité (NORDBOK) og Nordisk center for scenekunst (NordScen) nedlægges. Det er det mest kontante resultat af Nordisk Ministerråds beslutning om total omlægning af den nordiske kulturstøtte. Desuden nedlægges en række samarbejdsorganer: Børne- og undgomskultur (BUK), kultur- og massemediesamarbejde (KM-gruppen), kulturprojekter udenfor Norden, Nordisk Museumskomité og Nordisk Journalist Center.
Det nordiske kultursamarbejde startede i 50'erne. I 1966 etablerede man Nordisk kulturfond. Siden 70'erne er det nordiske kultursamarbejde til stadighed blevet udbygget. I dag består samarbejdet af mere end 20 forskellige kommiteer, institutioner, fonde og projekter. I de første mange år blev samarbejder etableret som sektorsamarbejder (eksempelvis museumssamarbejde), i de senere år har nye arbejdsgrupper i højere grad være tværsektorielle (eksempelvis indvandrere eller børn og unge). Selv de som er tæt på det nordiske samarbejde har svært ved at gennemskue den nuværende struktur. Og for debuterende ansøgere er det en sand udfordring af komme fornuftigt igennem systemet.
Grundig oprydning
Nu har Nordisk Ministerråd besluttet at rydde op i strukturen. Og det ganske grundigt. 20 nuværende administrative enheder bliver til 8: Nordisk Kulturfond, Nordisk Film & TV fond, Nordicom samt de nordiske huse og institutioner i Reykjavik, Thorshavn, Nuuk, Mariehamn og Helsingfors. Herudover vil der blive etableret en række tidsbegrænsede arbejdsgrupper. De nordiske kulturpriser (litteratur, musik og film) skal fortsætte.
Gennem nedlæggelsen af institutioner og samarbejder vil man spare 30 mio DKK. Disse penge vil i stedet blive brugt som direkte støtte til kunstnere og projekter.
Handlingsplaner
Ministerrådets ønske er, at etablere en struktur som er mere fleksibel end hidtil. Det gør man ved at beslutte sig for tematiserede, tidsbegrænsede programmer. Disse programmer kan dække hele kultursektoren eller definerede felter. Med dette lægger man op til, at de nordiske kulturaktører løbende skal forny de netværk de indgår i. De nordiske kulturministre skal beslutte 3-årige handlingsplaner, som revideres årligt.
Handlingsplanerne indeholder et antal programpunkter. Disse programmer skal have relevans for alle nordiske lande og lægge op til samarbejder der fører frem til læring, nye netværk, nye kompetencer og bedre konkurrenceevne. Programmerne offentligøres i hele Norden og alle - institutioner, foreninger, virksomheder, enkeltpersoner, kunstnere - kan komme med projektforslag.
Programmerne deles op i to typer: dels de tematiserede programmer (tidsbegrænsede, omfattende hele eller dele af kultursektoren), dels mobilitetsprogrammer. Mobilitetsprogrammerne skal opprioriteres og vil handle om at give øgede muligheder for at kunstnere kan få støtte til nogle måneders ophold i et af de andre nordiske lande. Også mobilitet i form af kulturprodukter og turneer skal opprioriteres.
Nordisk Ministerråd har truffet principbeslutningen om den nye struktur. De nuværende organer og institutioner er igang med nedlæggelser, medarbejderændringer og samarbejdsophør. Institutionerne er ved at skrive "testamenter" om nuværende arbejdsopgaver, trufne beslutninger og fremtidige bindinger.
Sidst i oktober skal kulturministrene gå videre i arbejdet. Her skal man blandt andet beslutte, hvordan den videre process skal foregår, hvordan nye samarbejdsflader skal etableres og hvordan tilrettelæggelsen af handlingsplanerne skal foregå.
Læs også:
Er der armslængde i Norden?
Søndag Aften 10/2005
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
