|
Kulturnatten i København er blevet uoverskuelig, er præget af lange køer og trængsel. Hvis den skal brede sig geografisk, skulle man måske søge inspiration i andre byer.
Kulturnatten i sin nuværende form blev udviklet i Lund i 1980'erne. Den blev adopteret i København i 1992, og her voksede den sig hurtigt stor. Siden har ideen bredt sig til andre byer i Danmark, primært til Aalborg og Århus - og til andre storbyer, fx til Paris som Nuit Blanche og til Rom, hvor den under navnet La Notte Bianca samler et par millioner deltagere.
Generelt er konceptet det samme i de forskellige byer: Museer, kunstsamlinger, gallerier og andre holder ekstraordinært åbent om aftenen (gerne krydret med musik, oplæsning eller anden optræden), institutioner der normalt ikke er åbne for publikum slår dørene op, fx ministerier, og et antal butikker holder ligeledes åbent med arrangementer, oplæsninger, udstillinger eller udskænkninger.
Meningen med Kulturnatten i Lund var, at "kulturudøvere og kulturinstitutioner sammen skulle manifestere kulturens kraft", og man kalder sig i dag ét af Sveriges største kulturmanifestationer med 2-300 arrangementer.
For Københavns vedkommende blev formålet af den tidligere styregruppe formuleret som "at skabe synergi mellem kulturinstitutionerne indbyrdes og mellem institutionerne og lokalområdet." Og man ville nå et nyt og bredere publikum.
Overvældende succes
Forarbejdet blev egentligt gjort i 1980, da en række københavnske museer, bl.a. Tøjhusmuseet og Glyptoteket, gik et samarbejde med turistforeningerne om et slags "kulturelt orienteringsløb" gennem byen. Her skulle familierne gøres opmærksom på museerne op til efterårsferien.
I den første københavnske kulturnat blev der solgt ca. 5.000 billetter. Næste år var tallet fordoblet, og de senere år er der blevet solgt 60.000 billetter, og da børn er gratis bliver det til omkring 100.000 besøgende, mens mange flere, især unge, blot er i byen den aften, fordi der er ekstra gang i den.
Sucessen er for nogle institutioner blevet så overvældende, at de har indført særlige adgangskort og pladsbestilling. Butikkerne har dog ikke mærket den samme umiddelbare succes. Der er mange mennesker i butikkerne, men generelt melder butikkerne om dårligt salg den aften - men derfor kan det jo godt betyde noget i markedsføringen, især for boghandlerne.
I København var senest tilknyttet 700 institutioner, og besøgstallene for de etablerede institutioner er imponerende: Folketinget har de senere år haft 18.000 besøgende, Københavns Rådhus næsten lige så mange, Tøjhusmuseet og Christiansborg Slotskirke hver omkring 10.000.
Brede sig til brokvarterer
I 2004 blev "Foreningen Kulturnatten" stiftet, og formålet er angivet som "at sikre, at Kulturnatten grundlæggende forbliver uforandret - men med forbedrede udviklingsmuligheder." Det sidstnævnte bliver muligt, fordi man som almennyttig forening får særlige økonomiske fordele. Men formålet er fortsat at gøre opmærksom på kulturinstitutioner, at give folk en rar og måske uventet oplevelse.
Kulturnatten har forlængst bredt sig geografisk fra Københavns indre by, først til Frederiksberg og senere til brokvartererne, hvor foreningen ser store udviklingsmuligheder. Men hvor meget kultur kan man hive ud af Nørrebro og Vesterbro, hvis det ikke skal ende med en stor byfest? Er der overhovedet muligt at stable kulturtilbud på benene, medmindre man får samtlige sportsklubber og fritidshjem til at slå dørene op.
Måske skulle man drosle ned og fx sprede sig over flere dage. Eller ganske simpelt holde fast kulturnat hver måned, så folk kunne komme på museerne, når de havde fri, og så supplere med månedens tema.
Inspiration fra Århus
Inspirationen kunne også komme fra Århus, hvor Kulturnat Århus også har vokset sig stor - så stor som den åbenbart kan i en by af den størrelse. Under den seneste nat, var der tilmeldt omkring 100 institutioner, og der blev solgt 5.000 billetter. Men en "københavnsk" kulturnat kræver mange store nationale kulturinstitutioner, som hovedstæder og storbyer kan mønstre. Derfor har Århus Kulturnat også mange flere og bedre planlagte forestillinger inden for musik og teater end København.
I Århus er der ikke planer om yderligere vækst, for arrangørerne mener, man har nået et passende leje. Til gengæld er man bedre til at gennemføre et overordnet tema, fx i 2004 med "pister" med tilhørende pistekort. Så kunne man tage den rute der passede til éns evner, "Børnebakken" "Den skæve vej" og deciderede pukkelpiste.
Måske lidt søgt, men hvis Kulturnatten i København skal brede sig til lokalområderne, må de også få et lokalt præg, hvis folk skal lokkes væk fra Christiansborg og Rosenborg.
Søndag Aften 11/2005
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
