|
Effektivisering af byggeriet, sikring af kulturarven, bedre byplanlægning, udbygning af kulturlivet og smukkere cykelparkering. Den private fond Realdania hjælper både private og det offentlige med at gøre det bedre.
Står din byggevirksomhed i stampe og arbejder ineffektivt? Står du med en forfalden herregård? Flyder cyklerne? Så er svaret måske økonomisk støtte fra Realdania. Fonden har de sidste 5 år markeret sig som igangsætter af innovative udviklings- og forskningsprojekter, af spektakulære byggerier, ghettobekæmpelse, restaureringer af historiske huse, slotte og herregårde.
Og den sidste tid har man også bevæget sig ind på kulturområdet som en væsentlig fornyer af især det, der handler om kunstens samspil med omgivelserne.
Realdania kan med sine projekter indirekte være en kritik af den offentlige politik på området, fx inden for arkitekturen, hvor der i Danmark ikke findes en officiel politik på området. Arkitekturen er fx ikke nævnt i regeringsgrundlaget, og først i sommeren 2005 markerede regeringen, at en arkitekturpolitik skulle fremmes, og man bevilgede et 2-cifret millionbeløb til bl.a. markedsføring af arkitektur. (se Søndag Aften arkiv). Realdania bevilgede et 3-cifret millionbeløb til et bredt spektrum af aktiviteter, som kan beskrives som en kvalitativ og innovativ politik for de fysiske omgivelser.
Fonden Realdanias formål er først og fremmest det byggede miljø, og hovedparten af fondens uddelinger går da også til stadig til byggeri, både konkrete projekter og forskning inden for området, fx med millionstøtte til en række flerårige projekter.
Men Realdania betragter byggeri så bredt, at fonden er blevet en af de meget store kulturpolitiske faktorer i Danmark, primært inden for arkitektur og kulturmiljø - hvor fonden fortolker kulturmiljø både som traditionelt begreb (historiske huse i historiske omgivelser) og som en dynamisk, kulturpolitisk indsats.
Boligejernes "herreløse" penge
Fonden blev oprettet i 2000, da kreditforeningen Realkredit Danmark blev lagt sammen med Danske Bank og dermed blev en kommerciel virksomhed. Kreditforeningens formue var opstået ved boligejernes indbetaling til de såkaldte seriereservefonde, og pengene er blevet kaldt både " herreløse" og " ekspropriering af husejernes indbetalinger".
Som en del af sammenlægningen fik fonden 10% af Danske Banks aktiebeholdning, og sammen med investeringer har det været medvirkende til, at formuen voksede fra et par mia. kr. i 2000 til 24 mia. regnskabet i 2004. I samme år uddelte man 640 mio. kr. til store og små projekter, og hvis ikke det beløb sættes op, vil fondens formue vokse betragteligt, fordi det årlige overskud langt overstiger uddelingerne. Formuen er formodentligt på mindst 27 mia. kr. i 2005.
Fonden Realdania styres en 3-mandsbestyrelse, som vælges på et repræsentantskabsmøde.
Boligejerne, som er den oprindelige baggrund for fondens formue, er ikke glemt, selvom deres indflydelse måske er svær at gennemskue i det net af regionale og faglige valggrupper, der vælger repræsentantskabet. Til gengæld kan enhver boligejer bruge Realdanias selskab Bolius, som fungerer som rådgivningsservice og vidensbank. Man betaler dog for rådgivningen, mens videnbanken koster penge at opbygge, og dermed er denne uddeling et godt eksempel på fondens uddelinger: Der skal være medfinansiering til projekterne.
Man indgår derfor som regel partnerskaber, når projekter får støtte, fx i forbindelse med det storstilede kulturprojekt i Odense Midtby - et projekt der indgår i kommunens samlede kulturstrategi om at blive kulturelt midtpunkt for regionen.
Love der ikke passer til samfundet
Ud over partnerskab følger Realdania sine projekterne gennem styregrupper, så man er sikker på at pengene bruges efter formålet. Og der bliver styret! Fx fik projektet Copenhagen X (se Søndag Aften arkiv) frataget en del af sine bevillinger, fordi Realdania mente, at projektet var blevet for flyvsk. Fonden anerkendte, at organisationen - som skulle promovere København som en by med nytænkende arkitektur - havde opnået mange gode resultater. "Men hvis tingene ikke på et tidspunkt nærmer sig virkeligheden, kan de ikke holdes i gang," som var fondens begrundelse for en kraftig nedskæring. Og man sagde derefter ligeud, at der skulle andre metoder til at få "fornyelse og ideer kørt ind i de hårde lokalplaner". Det har man siden forsøgt med et udviklingsprojekt om kvalitet og fornyelse i byplanlægningen, et projekt i samarbejde med Miljøministeriet. Det skal modernisere den statslige lovgivning på planlovgivningen - som også ministeriet erkender ikke passer til et moderne samfund!
Realdania vil ikke støtte traditionelle projekter, men prioriterer langsigtede og nytænkende løsninger "som gennem løsning af generelle problemstillinger kan have demonstrationsværdi for andre". I tilfældet Copenhagen X skulle realiteterne sådan set være sikret, fordi det havde en række fremtrædende fagfolk, embedsmænd og erhvervsfolk som medlemmer af sit Advisory Board. Men "drømmekonkurrence", "barrierespil" og "parallelopdrag" kunne ikke bruges til at skabe fornyelse fx i lokalplanerne for Ørestad. For som det hed hos Ørestadsselskabet, så kunne parallelopdragene "kun i begrænset omfang finde anvendelse i planlægningsprocessen".
I Realdania erkendte man desuden, at man kunne være nødt til at respektere de store økonomiske kræfter, som er på spil i Ørestad - kræfter der åbenbart er for store til selv Realdanias mange mia. kr.
En udfordring for demokratiet
Et mere realistisk projekt er måske sjuskede cyklister og myndigheder, som ikke sørger for ordentlig cykelparkering. Ifølge fonden er cykelparkering nemlig ofte et "et kaotisk syn" og sammen med bl.a. Dansk Cyklist Forbund vil man finde ud af, hvordan cykelparkering kan blive integreret i byrummet. Realdania påpeger, at selvom Danmark er et af verdens førende cykellande, "så har man ikke formået at skabe en ordentlig kultur for indplacering af cyklerne i byens rum". Ifølge sin politik vil fonden Realdania også her skabe "nytænkning og konkrete forslag", og man har foreløbig bevilget 660.000 kr. til projektet.
Cykelparkering er et byproblem, og flertallet af Realdanias projekter er selvfølgelig knyttet til byen, fordi Danmark er et stærkt urbaniseret land. Men i en række projekter, har fonden støttet udvikling i landdistrikterne. Det seneste projekt viser desuden, hvordan Realdania vil fange tidsånden, også sprogligt og holdningsmæssigt. Projektet "hvordan man kan flytte på landet på den moderne måde" handler om, hvordan landbrugets nedlagte bygninger kan blive til familieboliger og genskabe livet på landet.
Det sproglige og holdningsmæssige har formodentlig lige så stor effekt som den økonomiske støtte. I sine projekter er Realdania nemlig garant for "kvalitet" og "fornyelse", og navnet er blevet et kvalitetsstempel. I mange projekter ser det ligefrem ud som om, fornyelse og modernisering af privat og offentlig anlægs- og byggevirksomhed kun kan ske med Realdanias bistand.
Derfor er det er selvfølgelig en udfordring i et demokratisk samfund, at en lille sluttet kreds har fået så stor indflydelse på en vigtig samfundsmæssig udvikling - uanset hvor positiv indflydelsen er.
Søndag Aften 12/2005
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
