Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Januar 2006


Cultur Clip 01/2006


 

Netleksikon får gode karakterer
Det ansete britiske tidsskrift Nature har gennemført en "blindtest", hvor man lod tidsskriftets redaktører læse 50 udvalgte artikler fra både Encyclopedia Britanica og netencyklopædien Wikipedia. Wikipedia er et netleksikon skrevet og redigeret af frivillige uden systematisk kontrol og redigering. Samlet fandt man 123 fejl i Encyclopedia Britanica og 162 i Wikipedia. I betragtning af de mange, som har hævdet at Wikipedias metode var ødelæggende for opfattelsen af leksika, er det egentlig ganske godt gået af amatørerne. Tænk, hvis flere professionelle forskermiljøer bidrog til Wikipedia.
Og de mange fejl: stol aldrig på et leksikon - uanset om det er på nettet eller på papir.

Forlag som Big Brother
Den skandinaviske forlagsgruppe Bazar er kommet i uføre hos det norske Datatilsyn. Forlagets ejer har systematisk overvåget de ansattes e-mails, i et enkelt tilfælde også efter at vedkommende var blevet fyret (den daværende chef for forlagets svenske afdeling). Medarbejderes Skype-telefonsamtaler med fagforening blev også læst - og brugt af chefen under forhandlinger med medarbejderne.
Datatilsynet kalder overtrædelserne grove. Der foreligger ikke oplysninger om Bazars danske afdeling, hvor en chef også blev afskediget i 2005.

Danmarks bedste bibliotek?
Ambitionerne er ikke små, når Kolding sidst i januar åbner det man ubeskedent kalder "Danmarks bedste bibliotek". Et vigtig tanke i planlægningen har været, at biblioteket ikke længere skulle formidle fysiske medier, men blive et højteknologisk videns- og læringscenter.
Vi afventer spændt åbningen.

Musikpirater hænges ud i Finland
Den nye finske anti-piratlov giver pladeselskaberne mulighed for at indrykke annoncer i dagblade med navns nævnelse af de personer som er blevet dømt for musikpirateri - og bagefter sende regningen til piraterne.
Lynchning version 2.0.

Frankrig tillader fildeling
Muligvis beslutter den franske nationalforsamling i januar, at legalisere fildeling. Det kan blive det overraskende resultat af regeringens forsøg på at implementere EU's ophavsretsbestemmelser. I regeringens lovforslag indgik op til 3 års fængsel for piratkopiering. Men forslaget blev mødt af en enig front af socialistpartiet og regeringspartiet UMP, som kræver legalisering af fildelingstjenester under forudsætning af, at brugerne betaler en månedlig afgift på eksempelvis 7 Euro. Det er altså pludseligt muligt, at Frankrig beslutter sig for en slags tvangslicens for piratkopiering. Kunstnerorganisationerne er mildt sagt uenige.
Besluttes forslaget i Nationalforsamlingen kan Frankrig forvente internationale sanktioner.

Napster rykker nærmere
Den hedengangne fildelingstjeneste Napster blev i 2003 relanceret som legalt og accepteret betalingsnetværk. I lang tid har Napster været forbeholdt brugere i USA, Canada og England. Men fra december har Napster åbnet ny afdeling i Tyskland. Napster er sammenlignelig med øvrige musiktjenester, dog med det særkende, at man ikke behøver købe enkeltsange og albums, men kan få fri download for 10-15 € om måneden. Forvent altså stærkere priskonkurrence, når Napster en skønne dag lander i Danmark.

Fredning fra 1997
Menighedshuse omkring Nora Forsamling i Örebro län er blevet Sveriges hidtil yngste bygningsfredning. Fredningen omfatter meninghedshuse, præstegård og flere andre bygninger, som blev bygget i 1997. Fredningen omfatter al fast indretning og indre farvelægning. Bygningerne fik i 2002 EU's kulturarvspris, Europa Nostra.

SMS dræber sig selv

Send en hemmelighed via SMS og få den automatisk til at slette sig selv efter 40 sekunder. Det er tilbuddet fra engelske StealthText. Man køber en pakke med 10 SMS'er for 5£ og kan herefter sende dem ligesom almindelige SMS'er (man skal dog have WAP på mobiltelefonen). Modtageren åbner og læser beskeden - og efter 40 sekunder er beskeden - vupti - væk. Velegnet til kærestebreve, forretningshemmeligheder - og trusler.
Foreløbig er tjenesten kun tilgængelig i England. Firmaet bag StealthTeaxt regner med at udvikle tilsvarende produkt til for eksempel e-mails og voicemail.

Søndag Aften 01/2006

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

 

CulturClip arkiv:

Clip december 2005
Clip november 2005
Clip oktober 2005
Clip september 2005
Clip august 2005
Clip juni 2005
Clip maj 2005
Clip april 2005
Clip marts 2005
Clip februar 2005
Clip januar 2005


Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007



 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997-2007 Søndag Aften. All rights reserved.