|
Spørgsmål til ministeren er en ofte upåagtet genre i kulturdebatten. Søndag Aften anmelder det forgangne folketingsårs høst af spørgsmål.
Spørg Brian, sådan tænker folketingets medlemmer ofte. Hver anden dag stilles et nyt spørgsmål til ministeren. Spørgsmålene kommer typisk i "klumper", mange spørgsmål til at belyse forskellige vinkler af en bestemt sag. Som hovedregel er spørgsmålene foranlediget af at et givent emne får medieomtale. Så kan politikerne altid virke handlingsrettede, når de i Radioavisen får den pligtskyldige plads til at sige "det vil jeg stille ministeren et spørgsmål om". Bagefter skal man så finde på spørgsmålet. Og spørgsmål kan være oplæg til den almindelige offentlige kulturpolitiske debat, eksempelvis når Socialdemokraterne har bedt om redegørelser for budgetudviklingen på kulturområdet i VK-regeringens hidtidige år.
Nogle af årets "klumper" har været spørgsmål om anti-doping, manglende kønslig ligestilling blandt modtagere af offentlige tilskud, manglende geografisk ligestilling blandt tilskudsmodtagere, kulturkanonen, Gladsaxe Teater, Nationalmuseets økonomi, studivært i slør, Dansk Folkemindesamling, Det Kongelige Teater og (på vej) billetsalg til Roskilde Festival.
Partiernes spørge-hitliste ser sådan ud:
| Folketingsåret 2005-2006 |
Antal |
Procent |
| Enhedslisten |
62 |
34% |
| Socialdemokratiet |
46 |
25% |
| Dansk Folkeparti |
36 |
20% |
| de radikale |
28 |
15% |
| SF |
8 |
4% |
| Venstre |
2 |
1% |
| Ialt |
182 |
100% |
Som det ses af hitlisten er antallet spørgsmål ikke udtryk for indflydelse på dansk kulturpolitik, snarere tværtimod. Måske med Dansk Folkeparti som undtagelsen, som kombinerer den typiske oppositionsmetode med spørgsmål med samtidig at være regeringens tætteste forhandlingspartner.
Ud over de opgjorte 182 spørgsmål har der været stillet 4 mundtlige debatspørgsmål i Spørgetimen. Alle 4 spørgsmål handlede om kulturkanonen, spørgsmålene blev stillet af hver af de 4 oppositionspartier. Med beskeden variation over dette tema.
De unødvendige spørgsmål
En særlig klasse af spørgsmål er de, hvor spørgeren burde have taget en telefon og sat sig blot lidt ind i emnet, før spørgsmål og svar skulle mangfoldiggøres - foruden alle de kladder og overvejelser spørgsmålene sikkert kan give anledning til.
Det gælder eksempelvis, når de radikale vil vide:
Vil ministeren oplyse, om der skal betales vederlag til rettighedshaver, når lejede film forevises for skoleklasser?
...fulgt op af dette spørgsmål...
Kan ministeren bekræfte, at en lærer kan leje en videofilm og forevise den for en skoleklasse, uden at der skal forefindes en aftale med foreningen af videogramdistributører?
I begge tilfælde nøjes ministeren med at henvise til den offentligt tilgængelige (og massivt opreklamerede) infokiosk.dk.
I samme kategori hører spørgsmål, hvor folketingsmedlemmer tror de har en ny sag og skyder først uden den allermindste research, som eksempelvis, når Dansk Folkeparti februar 2006 opdager at der er en sag:
Hvad agter ministeren at foretage sig i forbindelse med, at Europa-Kommissionen anklager Danmarks bibliotekssystem for at diskriminere udenlandske forfattere?
Ministeren er diplomatisk i sit svar og henviser blot til en tidligere redegørelse til Folketingets Europaudvalg. Ministern undlader at nævne, at sagen har været omfattende omtalt i alle dagblade, endda i flere omgange.
Wow, detaljer
Folketingets medlemmer har en naturlig evne til at interessere sig for detaljer. Blandt Enhedslistens mange prioriterede områder finder man således:
Vil ministeren redegøre for de overvejelser, der har fundet sted omkring bevarelsen af danske træskibe som en aktiv del af den danske kulturarv, og hvilke fremtidige muligheder, der måtte være for bevarelse af ældre skibe?
Vil ministeren bekræfte, at 1 af de 3 videnskabelige medarbejdere, der fortsat er tilknyttet Etnografisk Samling, har orlov, og at vedkommende vil gå af på grund af alder, når hun vender tilbage fra orlov?
(egentligt besynderligt at man ikke nævner navn, når spørgsmålet så tydeligt handler om en enkelt medarbejder).
Årets mest markante kulturpolitiske debat handlede om kanonen, som oppositionen hyppigt kritiserede. Og selv om man ikke var glade for kanonen som sådan, kunne Socialdemokraterne ikke lade være med at have sit syn på, hvad der burde være med i kanonen. Gennem to spørgsmål fik man præciseret, hvad Socialdemokraterne opfatter som det centrale i en dansk kanon:
Hvordan vil ministeren sikre, at Danmarks nationalklenodier, Jellingmonumenterne, ikke går i glemmebogen, når de nu ikke er blev fundet værdige til at være med i ministerens officielle kanon?
Hvad vil ministeren gøre for at ændre befolkningens opfattelse af, at kanonudvalgenes lister er udtømmende, og at de historiske monomenter i Jelling og Roskilde m.v. er blevet placeret i skyggen?
Ministeren kan ikke andet end at henvise til at kanonlisterne er sammensat af de selvstændige udvalg og at listerne selvfølgelig ikke skal opfattes som udtømmende for dansk kunst og kultur.
Hvem holder armslængde?
Ind i mellem må ministeren belære folketingets medlemmer om grænserne for det politiske niveaus virke. Det gælder eksempelvis, når SF vælger - som 2 af årets 8 spørgsmål - at stille dette:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor Dansk Skoleskak ikke kan støttes via tips- og lottomidlerne, herunder oplyse med hvilke begrundelser organisationerne på området – dvs. Danmarks Idrætsforbund og Dansk Ungdoms Fællesråd – hver især har afvist skoleskakken, samt redegøre for sin egen holdning til, hvorvidt ministeren finder, at det er rimeligt, at Dansk Skoleskak ikke kan støttes via tips- og lottomidlerne?
og dette:
Hvilke overvejelser gør ministeren i anledning af, at den danske kunstner Jens Galschiøt, hvis værker flest mennesker har set, endnu ikke er repræsenteret på danske museer?
Eller når Enhedslisten stillede dette:
Kan ministeren bekræfte at have modtaget en henvendelse fra Udenrigsministeriet angående den danske dokumentarfilm Guerilla Girl, samt oplyse, hvad Kulturministeriet siden har foretaget sig i sagen.
I alle tre tilfælde er svaret, at ministeren ikke tager stilling, idet der er armslængdeorganer til dette. I en lang række tilfælde forsøger politikere at videreføre de gamle traditioner fra det hedengangne Radioråd og spørge til detaljer i Danmarks Radios virksomhed.
Socialdemokraterne vil gerne vide:
Hvordan vil ministeren fremover sikre, at trafikanterne fortsat kan få opfyldt deres behov for meget detaljerede trafikmeldinger - frem for alt formidlet videre fra lokale trafikobservatører - gennem Danmarks Radios regionalstationer, set i lyset af de rationaliseringsplaner, Danmarks Radio for tiden arbejder med?
Enhedslisten vil vide:
Vil ministeren redegøre for, hvordan tilskuddene til DR’s regionalradioer fordeles, og hvilke kriterier, der indgår i denne fordeling?
I begge tilfælde henvises til DR's ansvarlige bestyrelse.
Tørklæder eller ej
Den pludselige forekomst af en studievært på den tidligere ellers så hemmelige TV-kanal, fik ikke blot den offentlige debat i sving, men også folketingsmedlemmer fik lyst at spørge. Dansk Folkeparti så sagen således:
Vil ministeren oplyse, hvorledes ministeren forholder sig til det faktum, at DR i sin personalestab har en kvindelig tilsløret studievært, som klart har tilkendegivet, at hun via sin rolle som studievært betragter dette som en enestående mulighed for at udbrede islam, og som via sin påklædning udsender religiøse signaler, og vil ministeren oplyse, om denne indstilling og form for proklama (det står der, i henhold til DanskOrdbogen: bekendtgørelse af dødsfald i Statstidende, red) kan finde sted på en dansk public service kanal, og vil ministeren samtidig oplyse, hvilken aktion ministeren agter at tage i relation til denne konkrete sag?
Ministerens svar henviser blot til DR.
Enhedslisten følger - fra modsat vinkel - op med andre spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at der ikke i reglerne for public-service virksomhed eller i reglerne for DR er noget forbud mod, at studieværter bærer tørklæde?
og
Er ministeren enig i, at det er vigtigt, at medierne afspejler den mangfoldighed af både etnisk, religiøs og kulturel art, som forefindes i den danske befolkning?
I dette tilfælde får Enhedslisten udbytte af spørgsmålene, idet ministeren selvfølgelig ikke vil hævde at der er udtrykt forbud mod tørklæde i TV. Herefter bliver næste spørgsmål fra DanskFolkeparti direkte frådende:
Vil ministeren oplyse, hvordan spørgeren skal opfatte indslaget i DR's TV-Avisen den 12. april d.å., hvor det i indslaget forlyder, »at kulturministeren slår fast, at tv-værter godt må bære religiøst tørklæde, og at ministeren er gået ind i sagen efter, at to kvindeorganisationer og Dansk Folkepartis medlem af DR-bestyrelse har klaget over, at DR2 værten Asmaa Abdol-Hamid bærer tørklæde på skærmen«, da spørgeren står undrende overfor denne udmelding, idet ministeren i sit svar på spørgsmål nr. S 3812 har tilkendegivet, at det ikke var et område, som ministeren ville gå ind i, og er ministeren vidende om, at ministeren er refereret for dette udsagn i DR’s udsendelse?
Ministeren må blot gentage, at DR har selvstændig kompetence til at ansætte medarbejdere. Det hører dog til sjældenhederne, at ministerspørgsmål formuleres så personligt som dette, hvor Dansk Folkeparti vil vide, hvordan spørgeren skal fortolke et givent svar.
Årets spørgsmål
Prisen for årets bedste spørgsmål til kulturministeren må gå til Enhedslisten. Den 16. februar synes partiet det er interessant at fiske i rørt vande ved at stille dette spørgsmål:
Mener ministeren ikke, at der er sandsynligt, at hans udtalelser på Det Konservative Landsråd, hvor han opfordrede til kulturkamp imod indvandrere fra muslimske lande, der ikke vil »anerkende dansk kultur og europæiske normer«, idet de har udviklet et parallelsamfund, hvor »minoriteter praktiserer deres middelalderlige normer og udemokratiske tankegange«, har medvirket til at skabe det politiske klima, som har resulteret i meget voldsomme reaktioner mod Danmark fra muslimer i store dele af verden?
Enhedslisten kunne sådan set have kortet spørgsmålet ned til det simple: mener ministeren ikke at han er ansvarlig for landets største diplomatiske krise i nyere tid? Svaret giver selvfølgelig sig selv.
OBS: Ovenstående opgørelse er afsluttet med besvarede spørgsmål pr. 30. juni 2006. Selv om Folketinget holder ferie er folketingsåret ikke endeligt afsluttet. Der stilles og besvares spørgsmål hele året. En endelig statistisk vederhæftig opgørelse over folketingsåret 2005/2006 kan således først foretages efter 1. oktober.
Læs også:
Spørg Brian (2003)
Søndag Aften 07/2006
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
