|
Rapport fra Mandag Morgen viser, at danske biblioteker er klar til videreudvikling. Er politikerne?
Med analysen Det innovative bibliotek fra Huset Mandag Morgen, udarbejdet for Biblioteksstyrelsen, sættes fokus på bibliotekernes parathed og vilje til at udvikle nye ydelser, profiler og kompetencer. Udgangspunktet for analysen er et samarbejde med 12 udvalgte biblioteker, bredt repræsentative: folkebiblioteker og forskningsbiblioteker, store og små byer, øst- og vestdanske. En interessant pointe i analysen er, at man ikke fandt den forskel på innovationsevne i biblioteker i store
og små byer, som mange ville have forventet.
Analysen bruger en model til at beskrive innovationskraften i bibliotekerne. Den anvendte målingsmodel giver det innovativt bedste bibliotek en score på 70, fire biblioteker scorer mellem 60 og 70, det dårligste får en score på 40. En score på 70 svarer til toppen af de mest innovative private virksomheder. Der er således en del biblioteker, der ligger ganske fortræffeligt i innovationskraft. Generelt set er folkebibliotekerne bedre til at innovere end forskningsbibliotekerne. Dog er forskningsbibliotekerne bedre til at skabe innovation, som giver øget værdi for brugerne.
MM | Udviklingstendenser der underbygger behovet for en ny strategi
- Udlånet af bøger falder fortsat
- Børn bruger biblioteket betydeligt mindre
- Folkebibliotekets brugere går primært efter de traditionelle tjenester - men i aftagende grad
- Bibliotekets monopol er brudt: Flere og flere brugere opfatter bibliotekets samling som en mindre delmængde i den samlede informationsmasse
- Folkebibliotekets nye netbibliotekstjenester slår ikke stærkt nok igennem
- Netbrugerne måler bibliotekernes nettjenester i forhold til Google, Amazon og I-tunes
- Mange unge tænker om viden: ”Findes det ikke på nettet, findes det ikke”
- Flere har råd til selv at købe bøger
Kilde: Biblioteksstyrelsen 2006
Det innovative bibliotek
Hensigten med det innovative bibliotek er dels at fremtidssikre bibliotekerne, dels at sikre, at bibliotekerne spiller en væsentlig rolle i samfundsudviklingen. Analysen peger på tre centrale udviklingsområder, der vil være værdifulde for bibliotekerne at satse på:
- Vidensleverandører til virksomheder: Bibliotekerne kan positionere sig som oplagt samarbejdspartner for den private sektor. Der er et potentielt stort og profitabelt marked for at producere viden ud fra virksomhedernes konkrete behov. Især i forhold til små og mellemstore virksomheder.
- Læringsrum og innovationscenter: Bibliotekerne kan omdannes til oplevelses- og læringsrum, især med sigte på de mange børn og voksne, som er dårlige til at læse. Her kan bibliotekerne spille en væsentlig rolle i integrationsarbejdet.
- Styrke kulturformidlingen: Bibliotekerne kan udnytte det at brugerne kommer frivilligt, og opprioritere formidlingsarbejde som udstillinger, arrangementer, kurser og læring. Dette kan også knyttes til integrationsarbejdet, samtidig med at bibliotekerne er centre for dansk kulturarv.
Bibliotekerne vurderes til i forvejen at være gode til innovation med internt samarbejde og eksterne samarbejdspartnere og med gode læringsprocesser i forhold til brugernes behov og efterspørgsel. Kravet er mere professionalisme i innovationsarbejdet og bedre struktur på projektarbejderne. Vidensdeling og initiativ skal opprioriteres.
Nye konkurrenter
Bibliotekssektoren er nok vant til at se konkurrence som et internt fænomen. Man skal nu vænne sig til at konkurrencen kommer fra de mange virtuelle netværk, bedst symboliseret med Google. Brugerne bliver mere og mere krævende og er samtidig vant til at få svar hurtigt. Det kritiske spørgsmål vil ikke længere være omfanget af viden, men anvendelsen af viden. Man skal systematisere, strukturere og udvælge den viden der vil være nyttig for brugerne.
Men selvom de lokale biblioteker meget bredt accepterer det hybride
bibliotekskoncept, dominerer de traditionelle tjenester stadig markant.
Det er i orden, så længe brugerne stadig efterspørger de traditionelle
tjenester mest. Det er imidlertid et problem, hvis bibliotekerne nu
ikke tager bestik af de nye udviklinger, og går i gang med at
fremtidssikre sig selv ved at skabe de digitale produkter, som
morgendagens brugere vil efterspørge.
Analysen skærer dette helt ud, ved at konstatere "om få år er alle potentielle biblioteksbrugere daglige internetbrugere". Der er i dag ca. 20 biblioteksproducerede nettjenester, men når man sammenligner disse med besøgstal hos succesfulde internettjenester, så blegner bibliotekstilbuddene som et tydeligt bevis på, at bibliotekernes monopol på at give systematisk adgang til viden er brudt. En ubehagelig effekt er endvidere, at brugerne i stigende grad måler biblioteket med de succesfulde søgetjenesters formåen.
Et hus med udvikling?
Analysen fra Mandag Morgen har denne helt centrale præmis for den videre udvikling af de danske biblioteker:
Helt afgørende for bibliotekets fremtid som et levende omdrejningspunkt
i videnssamfundet er, at såvel brugere som bibliotekarer ikke opfatter
biblioteket som et hus med bøger, men som et sted med unik
informations- og videnskompetence, der både er kendt og anerkendt for
kvalitet. Denne kompetence skal profileres dér, hvor kunderne og
behovene befinder sig: På nettet, i bibliotekets fysiske rum og i
stigende grad også uden for bibliotekets fire vægge og bibliotekets
traditionelle arbejdsområder.
Dette udsagn står i skærende kontrast til det faste udsagn "bogen er kernen i bibliotekerne", som gentages uafladeligt af samtlige politiske partier.
Siden biblioteksloven trådte i kraft i 2000, har det gentagne spørgsmål fra de politiske partier handlet om bogkontoen. Derved fastholdes fokus hos Biblioteksstyrelse, hos kulturforvaltninger og hos biblioteksledere på bogkontoen. Der skabes mange nye biblioteksprodukter, men hele tiden med hensyntagen til de politiske udsagn om bogkontoen.
De politiske udsagn om bøger og biblioteker har selvfølgelig den funktion at de pleaser bogforlagene. Men derved er det politiske niveau med til at fastfryse forlagenes opfattelse af egen rolle på samme måde som musikindustrien har opfattet sin rolle som værende producenter af bestemte medieformater.
Mandag Morgens analyse er ikke en interessentanalyse. Men det er helt oplagt, at hvis ambitionen om det innovative bibliotek skal kunne virkeliggøres, må det politiske niveau før eller siden træffe valget: vil vi biblioteksudvikling eller vil vi bogmuseum.
Søndag Aften 07/2006
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
