Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Januar 2007
DJBFA's mange selvmål
Organisationen DJBFA's talbehandling er så ringe, at organisationen har mistet enhver form for troværdighed i diskussioner om kulturbudgetter.
KPMG's analyse af Statens kulturudgifter er bestilt og finansieret af organisationen DJBFA (som repræsenterer danske sangskrivere og komponister).
Ud over KPMG's budgetanalyse har DJBFA valgt at fremlægge en række egne vurderinger. Blandt disse er:
Musikken er besparet med 141 mio. kr. Dette er aldeles forkert.
Teater er besparet med 49 mio. kr. Dette er aldeles forkert.
Det er især bevillingerne til landsdelsorkestrene, musikskolerne og de rytmiske spillesteder, der er faldet. Dette er også aldeles forkert.
Øvrige konklusioner fra DJBFA bygger på forkerte prisfremskrivninger og på helt irrelevante data.
Skabende og udøvende kunst
I mange kulturpolitiske sammenhænge er Kulturministeriets udgifter til "Skabende og udøvende kunst" centrale. Især, hvis perspektivet handler om, i hvilket omfang regeringen evner at sikre penge til kunstnergrupper. Derfor er det naturligt, at DJBFA forsøger at vurdere netop dette område.
Besparelsen på 141 mio. kr. til musikken er ikke nævnt i KPMG's analyse. Men ved at kigge i bilagsdelen, kan man forstå, hvordan DJBFA er nået frem til dette beløb.
Konto 21.22 Musik er således beskåret med 141 mio. kr. Og ligeså er teaterområdet beskåret med 49 mio. kr. Det er dog helt uforsvarligt, at DJBFA ikke samtidigt gør opmærksom på, at hovedkontoen "21.2 Skabende og udøvende virksomhed" kun er faldet fra 2.096 mio. kr. til 2.029 mio. kr. Altså kun en besparelse på 67 mio. kr. Dette skyldes, at kontoen 21.21 Støtte til kunstnere, forfattere m.v. er steget fra 396 mio. kr. til 566 mio. kr., altså en stigning på 169 mio. kr. (alle beløb i 2006-priser som reguleret af KPMG).
Den reelle baggrund for dette er ikke, at danske kunstnere og forfattere pludseligt har fået det langt bedre, men derimod at strukturændringen med etablering af Kunstrådet og Kunststyrelsen førte til omkontering af blandt andet musik- og teaterudgifterne. I Finansloven for 2006 er eksempelvis afsat 69 mio. kr. til musikformål under Kunstrådets bevilling, 7 mio. kr. til musikdramatiske formål og 60 mio. kr. til teaterformål.
Siden VK-regeringen tiltrådte, har man desuden styrket arbejdet med regionale kulturaftaler. Disse regionale rammeaftaler er særskilt konteret og fortsat opdelt efter formålene. Til musikken afsættes i Finanslov 2006 31,3 mio. kr., til teatret 55,3 mio. kr. Rammebevillingen til musik er steget med 22 mio. kr. siden 2001, teatret med 26 mio. kr. (2006-priser som reguleret af KPMG).
Det er i øvrigt værd at bemærke, at DJBFA's ved nævnte læsning af ovenstående tabel undlader at fratrække anlægsudgifter. Almindeligvis skilles anlægsudgifter fra i opgørelser over finanslove. KPMG argumenterer da også for at "rense udgifter til anlæg ud af Finansloven for derved at få et mere præcist udtryk for det generelle aktivitetsniveau". Dette er DJBFA tilsyneladende uenig i.
Da DJBFA også har et særligt øje til Tipsbevillingen, er det værd at bemærke, at DJBFA undlader at gøre opmærksom på, at der af tipsbevillingen intet blev brugt til musik i 2001. I 2006 anvendes 25 mio. kr. til dette. Tipsbevillingen for 2006 giver også 10,2 mio. kr. mere til teater end tilsvarende bevilling i 2001 (KPMG-prisfremskrivning).
Ud fra 2006-priser (KPMG-reguleringen) er der ikke sparet 141 mio. kr. på musikken, men derimod 21 mio. kr. For teaterområdet viser tilsvarende beregning ikke en besparelse på 49 mio. kr., men derimod en merudgift på 51 mio. kr. (de, som måtte undre sig over denne voldsomme merudgift til teaterområdet, skal erindre, at etableringen af operahuset i København har ført til merudgifter på knapt 90 mio. kr.). Her er forudsat, at Kunstrådets bevilling til musikdramatiske formål kan deles ligeligt mellem musik- og teaterområderne.
Musikskoler, landsdelsorkestre og regionale spillesteder
Når DJBFA påstår, at "det især er bevillingerne til landsdelsorkestrene, musikskolerne og de rytmiske spillesteder, der er faldet", er det ganske enkelt vås. Dette er enkeltområder, som blev udsat for samme generelle besparelser som tilsvarende områder på VK-regeringens første Finanslov. Siden er der intet ændret for disse områder bortset fra, at der er overført penge til regionale kulturaftaler. Dette er altid sket som krone for krone (for musikskolernes vedkommende ses dette eksempelvis i finanslovene for 2004 og 2005). De af DJBFA særskilt nævnte områder har altså ikke været mere udsat for besparelser end størstedelen af Kulturministeriets øvrige områder.
DJBFA har tilsyneladende en oplevelse af, at musikområdet (deres nærmeste område) er sparet med hele 43% (141 mio. kr. ud af 331 mio. kr.). Det er helt og aldeles forbløffende, at denne musikorganisation ikke har bedre fornemmelse af den virkelige verden, at man end ikke stiller kritiske spørgsmål til egne beregningsmetoder. I et offentligt system ville talbehandling, som den præsenteres af DJBFA, føre til ansættelsesmæssige sanktioner. I DJBFA har man ikke engang røde ører, for den offentlige aktion mod Kulturministeren lykkedes.
Irrelevant data
DJBFA har så entydigt haft politiske formål med fremlæggelsen af undersøgelsen, at man har valgt at krydre med oplysninger, der er irrelevante. Et af de politiske formål har været at vise, at det er gået værst ud over musikken, men også at det er gået ud over de fleste andre kunstnergrupper. DJBFA må tilsyneladende have fået et problem, når man har set, at kontoen "Støtte til kunstnere, forfattere m.v." er steget fra 396 mio. kr. i 2001 til 566 mio. kr. i 2006 (2006-priser efter KPMG's prisreguleringsmetode).
Men VK-regeringens finanslove må vel også være gået ud over billedkunstnerne, har man åbenbart tænkt hos DJBFA. Og til dette formål finder man Kunstrådets tværgående pulje, som er faldet fra 40 mio. kr. årligt i årene 2004-2006 til 20,5 mio. kr. i 2007. Og det er vel en besparelse?
Men stop en halv. VK-regeringen skabte en pulje i 2004 og har siden halveret denne. Hvad har det med en analyse, hvor man sammenligner bevægelser fra 2001 til 2006 at gøre. Nettotallet for denne isolerede pulje er en stigning fra 0 kr. i 2001 til 20,5 mio. kr. i 2007.
Det er et selvstændigt politisk tema, at Kunstrådets tværgående pulje er faldet, og den er faktisk faldet til 5 mio. kr. i Finansloven for 2007 (se Søndag Aften arkiv). Men i perspektivet 2001 til 2006 er det helt og aldeles irrelevant, at puljen undervejs har været højere, end den nu er. Og at tænke sig, denne op- og nedgang for denne pulje, er DJBFA's argument for at skrive "men også for eksempel billedkunsten er ramt af beskæringer."
DR i frit fald
Lykkes talbehandling dårligt for DJBFA, så lykkes mediearbejdet mere imponerende. Man fik videregivet KPMG's analyse som, at en "kulegravning af kulturstøtten viser, at Statens udgifter til kunst og kultur er faldet med næsten 400 mio. kr." Og medierne faldt ukritisk.
Det mest imponerende eksempel var et "vi interviewer os-selv-ekspert-interview" i DR's P1 Orientering, hvori DR Nyheders kulturredaktør påstod, at han havde nærlæst rapporten og følgelig blev udspurgt om rapporten fra KPMG:
Interviewer: Du har nærlæst rapporten...Kan man i rapporten se, hvad det er for områder, der er taget penge fra?
Kulturredaktør: - Ja, det kan man. Det er især musikområdet, musikskolerne, det er skolebørnenes skolekoncerter, hvor man har regnet ud at det handler om 18.000 børn der har mistet de her musikoplevelser, det er også landsdelsorkestrene, altså symfoniorkestre osv., det er spillesteder, jeg kan ikke sidde her og nævne hvilke spillesteder, men det er især musikområdet, men også andre områder.
Det er imponerende nærlæsning fra kulturredaktøren. Især taget i betragtning af, at ordet musikskoler ikke er nævnt en eneste gang i KPMG's rapport, ligeså med ordet skolekoncerter, ordet landsdelsorkester eller ordet symfoniorkester. Og hvor kulturredaktøren har læst om de 18.000 børn er heller ikke til at sige. Flere gange i interviewet får han nævnt, at KPMG's rapport er på hele 47 sider. Det må være et forpustende og imponerende sidetal for en travl redaktør. Taget i betragtning at det faktisk kun er 7 sider, som handler om finanslovene, kunne man måske forvente mere af en nærlæsning af en rapport.
Det er altså ikke kun diverse ministerier, der er mestre i at styre en dagsorden ved hjælp af spin og manipulationer. Det lykkes ganske godt for DJBFA at spinne aldeles forkerte oplysninger til offentligheden.
