Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Januar 2007
"Kulturministeren trives som aldrig før"
Kulturministeren bruger åbenhed som mundsvejr. Derfor får han løn som forskyldt, når han kommer i talkrig om kulturens udgiftsniveau.
CulturCommentar:
Når selv et velrenommeret revisionsfirma ikke kan hitte rede i de statslige finanslove, er der noget ravruskende galt med den demokratiske indsigt i kulturpolitikken.
KPMG's såkaldte kulegravning førte til en mindre talkrig, som forventeligt fik mediernes heppekor i gang. Og da KPMG's tal er lette at afvise, kan man risikere, at diskussionen er dømt forbi for denne omgang.
Det reelle problem er, at en finanslov er et elendigt redskab for en samtale. Vil man noget sammen, så er en finanslovs konteringsprincipper næppe det rette forspil. Der er ikke meget sex i pris- og lønreguleringer.
Kulturministeren ynder selv at sige, at er der noget han går ind for, så er det åbenhed. Men åbenhed opnås ikke ved blot at svare på tiltale, men derimod ved uprovokeret at lægge relevante data frem.
Det vil ministeriet hævde, at man har gjort i mange år gennem publikationen Kulturens penge. Dette er desværre en aldeles overfladisk publikation på niveau med statistikker fra Danmarks Statistik. Der siges noget, præsenteres lagkagediagrammer osv. Men der stilles aldrig spørgsmål, der præsenteres aldrig relevante kritiske diskussioner. (Dog: både KPMG og DJBFA ville have udeladt de værste fejlkonklusioner vedrørende musikbevillinger, hvis man havde kigget i denne publikation). Den samme overfladiskhed findes i ministerens propagandapublikation Kulturkontakten og på ministeriets hjemmeside.
Samtidig er det tydeligt, at der i dag er en langt strammere styring af embedsmænds lyst til at indgå i den offentlige debat. Det opfattes ligesom ikke så karrierefremmende, hvis man kommer til at sige noget, som ikke passer i ministerens kram. Det er for eksempel derfor, ingen embedsmænd har forsøgt at gå ind i den saglige diskussion, om medieforligets filmpenge virkelig skulle tælle med i opgørelse af VK-regeringens kulturøkonomi.
Hvis ministeren virkelig tror på åbenhed, så skulle han:
offensivt lægge alle politisk relevante tal frem, før finansloven går til debat (og ikke nøjes med den slags pressemeddelelser, han spiste offentligheden af med forud for Finanslov 2007 (læs At spinne en finanslov),
afsætte væsentlige midler til fri forskning på kulturens område.
Med mulehår
Diskussionen om tipspengene er i og for sig et godt eksempel. Både KPMG og DJBFA kommer til at rode frygteligt rundt i et besynderligt miks af forventninger, synspunkter og myter. Uden på noget tidspunkt at blot komme i nærheden af sagens kerne: hvad bruges tipspengene egentlig til?
Det er tankevækkende, at fire af de seks spørgsmål DJBFA stillede KPMG handlede om tipspengene, og at langt det meste i KPMG's analyse handlede om dette. Men ingen i offentligheden forstod, hvad det handlede om. End ikke DJBFA forstod KPMG's konklusioner på dette område.
DJBFA stiller en række spørgsmål til KPMG, som man uden problemer ville have kunnet få relevant svar på fra Kulturministeriet. Det havde været en billigere løsning, og for organisationen kunne det have været indgangen til en dialog med ministeriet.
Her på stedet aner vi intet om, hvordan samvirket mellem enkeltorganisationer og ministerium fungerer. Men der er noget galt, som man må gå ud fra, begge parter kan gøre bedre. For ministeriet er det livsnødvendigt at have så brede kontaktflader som muligt i kultursektoren.
"Kulturministeren trives som aldrig før"
Nej, det er ikke til at vide, om vores påstand om ministerens trivsel passer. Og vi vil nødigt stille diagnose på andres vegne, for det kan næsten kun misforstås.
Kombinerer man ministerens svar på KPMG-analysen til medierne, "danske musikere og forfattere trives som aldrig før" med den hyppige medieomtale af ministerens snævre kreds af venner/rådgivere, så kan man få et indtryk af en minister, som kun hører, det han gerne vil høre. Og det er netop derfor, der er brug for offentlige diskussioner om kulturpolitik og for bred sammensætning i de forskellige råd og nævn.
Et af problemerne med tipspengene er den lukkede beslutningsgang fra minister til finansudvalg uden offentlig diskussion. I hele VK-regeringens tid har den eneste offentlighed om tipspengene såmænd været i Søndag Aften.
I den genvalgte VK-regerings program efter valget i februar 2005 står:
Fokusering af tipsmidler
Regeringen vil sikre øget gennemsigtighed i fordelingen af tipsmidlerne og sikre en mere systematisk prioritering af tipsmidlerne.
Kulturministeren har i de forløbne to år intet gjort for at efterleve dette krav om åbenhed. Blandt andet derfor får han løn som forskyldt, når hverken KPMG eller DJBFA kan hitte rede i tipspengene. Kulturlivet fortjener bedre debatniveau.
