Vækst er svært
Med en redegørelse fra Kammeradvokaten om økonomien i forbindelse med udvidelsen af Willumsens Museum synes diskussionen om byggesagen at være afsluttet. Der var ellers rigeligt med politikere, der gennem pressen havde travlt med at beskylde hinanden for urent trav. Kammeradvokatens konklusion er, at bestyrelsesformanden burde have sikret, at bestyrelsen behandlede spørgsmålet om anvendelsen af en arv på 1 mio. kr. i stedet for, at bestyrelsesformanden blot overlod det til direktøren at disponere over beløbet. Kammeradvokaten anbefaler også, at der udarbejdes en forretningsorden for museet.
Ser man sagen uden juridiske briller, kan man først og fremmest konkludere, at det er svært at styre en kulturinstitution i vækst efter alle gode hensigter og principper. Når en bestyrelse gennem mere end 20 år har arbejdet uden strikte formelle krav og ladet en direktør gennem næsten 30 år styre den daglige virksomhed, så har man ikke haft redskaber eller fortilfælde for håndtering af store gavebeløb. En korrekt forretningsorden og korrekt håndtering ville næppe have ændret ved realiteterne.

Gladsaxe Teater: svarene blæser frit
Selv med en omfattende redegørelse fra Københavns Teater om lukningen af Gladsaxe Teater bringes ikke klarhed om økonomi og beslutningsgange forud for lukningen af teatret. Det skyldes i meget høj grad, at bestyrelsen for Gladsaxe Teater ikke svarer på de stillede spørgsmål. Teatrets advokat begrunder de manglende svar med, at spørgsmålene handler om governance og dermed ikke er relevante.
Og det er jo i særdeleshed interessant, idet en del af diskussionen om de københavnske teatre netop handler om governance: hvilken rolle skal teaterbestyrelser spille, og hvordan skal samspil mellem bestyrelser og direktører være.
Selv om det er ganske populært i almindelighed at tiltænke Københavns Teater rollen som den onde, der lukkede Gladsaxe Teater af bekvemelighedshensyn forud for egen strategiplan, så er dette ikke det givne svar ud fra redegørelsen og bilagene. Bestyrelsen for Gladsaxe Teater havde et klart ansvar, men bestyrelsen havde ikke sikret tilstrækkeligt formelt aftalegrundlag med ledelsen, og man håbede, at Københavns Teater ville komme med en redningsplanke i form af kommende års tilskud mod at slippe for at spille det aftalte antal forestillinger.

Teaterstatistik: Det Kongelige sætter sig på pladserne
For den samlede danske teaterbranche er det værd at glæde sig over Danmarks Statistiks årlige opgørelse over publikumstal, idet de statsstøttede teatre er steget fra 2,1 til 2,3 mio. tilskuere fra 2004/2005 til 2005/2006, mere præcist er stigningen på 154.000. Fremgangen skyldes først og fremmest Det Kongelige Teaters friluftsforestilling og operaen. Det Kongelige Teater står for en fremgang på 159.000 tilskuere. Øvrige statsstøttede teatre i hovedstadsområdet har mistet 13.000 tilskuere, og de ikke statsstøttede teatre i hovedstadsområdet har mistet 96.000 tilskuere. I 2004/2005 stod Det Kongelige Teater for 16% af alle hovedstadens teaterpublikummer, i 2005/2006 er dette steget til 23%.
Udenfor hovedstadsområdet har både de statsstøttede og de ikke-statsstøttede teatre fremgang.

Museumsjubel
Der er god grund til at festligholde, at mange store og mange statslige museer har opnået meget stor fremgang i besøgstal. De statslige museers fremgang kan i høj grad forklares med indføring af gratis entré. Her på stedet afventer vi dog Danmarks Statistiks årlige museumsstatistik i marts, før vi vover at konkludere for det samlede museumsområde.

Egnsteatre i høring
Kulturministeriet har sendt forslag til ændringer af egnsteaterordningen i høring. Forslaget ændrer finansieringsmodellen for egnsteatre, så kommunerne ikke længere får 50% refusion, men kun den refusion som finanslovsrammen giver mulighed for. Udenfor den fastlagte ramme kommer dels en udviklingspulje, dels en konsulentordning. Desuden lægger forslaget op til en mere snæver definition af egnsteatre. Bortset fra afskaffelsen af den hidtidige refusionsordning følger forslaget tankerne fra egnsteaterudvalget i 2006.
Lovforslaget forventes vedtaget i den kommende folketingssamling.

Fildeling som PR
Pladeselskaberne har det sædvanligvis svært med fildelingstjenesterne, som jo ofte har piratmateriale. Alligevel er man nu begyndt aktivt at bruge Kazaa og LimeWire for at promovere ny musik. Jay-Z, Audioslave og Ice Cube skulle være blandt de kunstnere, der nu også findes legalt på fildelingstjenester.

Open-source hos DR
Den nye public service kontrakt for DR medfører, at DR hurtigst muligt skal bruge åbne standarder i sin online-virksomhed. Altså endelig væk med Windows Media Player og andre lukkede systemer på DR's hjemmeside. Tør man gå ud fra at samme krav vil blive stillet til TV2?

Negro spirituals forsvinder
Genren negro-spirituals forsvinder fra svenske biblioteker. I den politiske korrektheds navn har man valgt at fjerne den racistiske overtone og ændret genrebetegnelsen til "spirituals and gospels". På bibliotek.dk er 23 emner som indeholder betegnelsen negro.

Søndag Aften 01/2007