Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Maj 2007


Gem musikken online


Endelig. Glimrende nettjenester giver dig mulighed for at gemme din musik online - og for at du kan høre din musik alle steder og altid.

Du er begyndt at gemme musik på din computer. Du har adgang til nettet fra flere computere, på arbejde, en bærbar eller andre steder. Du synes det er irriterende at kopiere musikfiler fra den ene maskine til den anden. Her er løsningen: prøv (vores favorit) mediamaster.com eller en af de tilsvarende tjenester.

Mediamaster.com er grundlæggende et gratis onlinearkiv, hvor du kan gemme filer. Indtil videre kan man kun gemme ubeskyttede musikfiler og kun bestemte filformater, eksempelvis mp3-filer. Man uploader sine filer og har herefter gennem password adgang til at høre disse filer fra hvilken som helst computer. I mediamaster er også en musikafspiller, så, når man vil høre musikken, er det fra denne afspiller man styrer.

Man kan ikke downloade filer man har uploadet, kun høre dem med onlineforbindelse. Man kan altså ikke bruge mediamaster som backup-lager for de filer, man har, kun som lyttemulighed. Derudover kan man lægge filerne i sin egen "radiostation", hvorefter man kan sende et link til venner og bekendte, som derefter kvit og frit kan lytte til din radio. Man kan også - nemt og simpelt - kopiere en lille kodestump at lægge på egen webside, så folk, der besøger din hjemmeside, kan høre din radiostation. Det har aldrig før været så nemt at lave en radiostation.

Man kan også sende link og adgangskode til venner og bekendte, så de kan gå ind og høre de sange du synes skal være tilgængelige for andre. Den musik, der sendes, streames i kvaliteten 64 kb, altså væsentlig dårligere kvalitet end CD-kvalitet, men i en kvalitet svarende til den DR leverer podcast og andet i.

Ophavsret, øhhh?

Det er altså nemt og simpelt både at gemme sin musik online og sende den videre, så andre kan høre den. Mediamaster gør naturligvis opmærksom på, at man ikke må videredistribuere sange, man ikke har ophavsretsligt lov til at videredistribuere. Alligevel må man antage, at de ophavsretslige organisationer (i Danmark Koda) før eller siden vil reagere på muligheden for at distribuere musik uden kompensation til kunstnere og pladeselskaber. I forhold til fildelingstjenesterne er det en formildende omstændighed, at den musik, der videresendes, udelukkende er streamet og derved vanskelig at kopiere.

Alternativerne

En tilsvarende tjeneste bedrives af mp3tunes.com. I stedet for at man aktivt vælger, hvilke filer der skal uploades, vælger man hvilke foldere, der skal synkroniseres. Herefter sørger mp3tunes.com også bagefter for at uploade de filer, man har i disse mapper. Mp3tunes har desværre for nærværende alt for få ressourcer (lager eller båndbredde), så man kan komme til at vente i timevis på en simpel synkronisering af ganske få filer. Men det varer sikkert ikke længe, førend tjenesten kommer til at fungere ordentligt.

Mediamax er et mere simpelt onlinelager - en ekstra harddisk placeret på en server et eller andet sted derude. Man kan uploade hvilke som helst filer (i gratisversionen kan man højst gemme 25 GB). Man kan downloade filerne igen (i modsætning til mediamaster.com), man kan uploade filer til andre brugere, og man kan dele filer med andre brugere ved at sende disse som e-mails. Der er ikke inkluderet en afspiller i mediamax, hvorfor filerne downloades i oprindelig størrelse, hvilket tager væsentligt længere tid end mediamaster.com's afspiller.

Et andet alternativ er faces.com, som primært er et onlinefællesskab, hvor man kan chatte og kommunikere med venner og "alle" andre (dine 100.000 nærmeste venner). Her kan man også uploade musik, foto, video og alt muligt andet. Man kan eksempelvis lave playlists med musik og lægge disse ind på hjemmesider (som mediamaster). Faces.com har også synkroniseringsmuligheder, som backup for udvalgte dele af din harddisk.

Søndag Aften 05/2007

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.