Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


Juni 2007


Cultur Clip 06/2007


Museer på mobilen
Baggrundsbilleder af Klim, Rubens eller Raffael, ringetoner af Haydn og Mozart eller videoer med Sigmund Freud. Det er nogle af tilbuddene fra Museum On The Go, en tjeneste der samler materiale fra anerkendte museer og arkiver, foreløbig primært østrigske museer som Leopold Museum og Sigmund Freud Museum, men også Berliner Lautarchiv og National Sound Archives i Jerusalem.
Du skal ikke være overrasket, hvis du pludselig hører en tale af Hindeburg eller Kaiser Wilhelm II i toget eller bussen.

Abba The Museum
 Ringetoner skal der nok også komme, når Abba The Museum åbner i 2009 i Stockholm. Museet kommer til at fylde 4.000 m2 og indrettes i Stora Tullhuset. Forskræppet taler om et "interaktivt oplevelseshus", hvor man kan følge bandet fra den spæde start i 60'erne til afslutningen i 80'erne - og selvfølgelig bliver originalbeklædningen fra Waterloo-sejren blandt de udstillede genstande.
Det interaktive handler om, at man selv kan få lov til at synge og indspille Abba-sange i museet.

The sprogmuseum
I Århus skal vi have et museum for det danske sprog. Det er ambitionen blandt sprogforskere på Århus Universitet. Her vil man ikke blot sætte fokus på dansk, men på alverdens sprog, især de mange små og truede sprogarter. Museet skal være et "oplevelsescenter" med mange "interaktive udstillinger" - åbenlyst nutidens plusord, når man vil lave et museum.
Læs mere på www.sprogmuseum.dk - også med links til andre sprogmuseer.

Pirate Bay går til filmen
Den svenske piratsite, PirateBay (læs Søndag Aften arkiv) udvider i løbet af kort tid "tjenesten" med en videosektion, Thevideobay, som efter sigende skal være en copyrightfri YouTube. I forvejen har PirateBay nok nettets mest omfattende og lettilgængelige adgang til alverdens Tv-serier, som f.eks. Ørnen, Anna Pihl, Wulfmorgenthaler, West Wing og 24. Trods talrige lukningsforsøg vedbliver PirateBay åbenlyst at provokere i den selvvalgte rolle som copyrightholdernes fjende nr. 1.

Google search udvides
Intet mindre end "Universal search" er kaldenavnet for Googles udvidelse af den omfattende søgemaskine. I stedet for at man som hidtil blot får webside-resultater ved søgninger, får man nu alskens web-resultater, herunder film, billeder, lyd og nyheder.
Udvidelsen af søgemaskinen skal givetvis ses som et forvarsel om kommende udvidelser med meget mere film og video. I løbet af kort tid vil Google desuden udvide med "straks-oversættelser" af søgeresultater, så resultaterne dukker op på ens foretrukne sprog.

Amazon dropper kopibeskyttelse
Amazon.com er ikke blot en boghandel, men også en af nettets største musikbutikker. Senere i år udvider amazon med online-salg af musik uden kopibeskyttelse. Foreløbig har man indgået aftaler med 12.000 pladeselskaber (!) , deriblandt giganten EMI. Når musikken er uden kopibeskyttelse, kan køberne selv bestemme, på hvilket udstyr man vil høre musikken.
Er der efterhånden flere, der tror på kopibeskyttelse af musik?

Den bæredygtige PC...
...lader nok vente på sig. Men indtil videre kan man i hvert fald gøre små ting for at mindske energiforbruget, mest simpelt, at slukke for maskinen, når man ikke bruger den. Eller også kan man downloade det lille program Local Cooling. Det er et lille program, som i virkeligheden ikke gør andet end det, du som standard bør stille din PC til, nemlig at gå i sort, i dvale og slukkes efter given tid uden brug. Ved Local Cooling er der dog også lagt miljømål ind, idet man kan se, hvor mange træer og KWh man har sparet. Samtidig er der en masse hitlister, hvor man kan se, hvilke virksomheder og hvilke enkeltpersoner, der har sparet mest.

Klik her og få en virus
Med den usympatiske annoncetekst: "Is your PC virus-free? Get it infected here! drive-by-download.info" placeret hos Google, lykkedes det en IT-sikkerhedsekspert at få 409 brugere til at downloade en virus. Til brugernes held var det en harmløs video - men altså, der er mange tåber derude på nettet.

Søndag Aften 06/2007

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

 

CulturClip arkiv:

Clip maj
Clip april
Clip marts
Clip februar
Clip januar
Clip december 2006
Clip november 2006
Clip oktober 2006
Clip september 2006
Clip august 2006
Clip juli 2006
Clip juni 2006


Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2006



 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.