Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
August 2007
Mål for web
Mange kulturinstitutioner satser på nettet. Men der gives ingen informationer, om det faktisk nytter.
CulturCommentar:
Gennem det sidste tiår har kulturinstitutionerne udviklet et fintmasket net af forskellige webløsninger. Dette har i høj grad været i overensstemmelse med kulturpolitiske ønsker om digitalisering, tilgængelighed og fokus på formidling. Mange kulturinstitutioner har efterhånden ambitiøse og væsentlige web-præsentationer. Eksempelvis er Thorvaldsens Museum blevet præmieret ved Prix Möbius Nordica 2007 for bedste interaktive historiefortælling (www.tilbygningen.dk).
I samme periode er kravene til offentlige institutioners regnskabsføring og statistik vokset. Der rapporteres og rapporteres. Der regnes på nøgletal. Besøgstal er væsentlige politiske og administrative parametre.
Det er lidt af en gåde, hvorfor Kulturministeriet ikke i højere grad kræver samstilling af de to tendenser: satsning på web og bedre statistik. Det er oven i købet så nemt at lave statistik på webudvikling.
Biblioteker i front
Biblioteksstyrelsen har været tidligt ude, for i biblioteksstatistikken indgår brugen af de elektroniske ressourcer med væsentlig vægt. I biblioteksstatistikken finder man ikke blot fysiske besøgstal, men også webbesøgstal, antal downlån etc.
Ikke fordi biblioteksstatistikken er fuldkommen, eksempelvis kan man ikke finde tal for udlån fra den fælles store folkebibliotekssatsning på Bibliotekernes Netmusik. Det er sandsynligt, at det indgår som element under andre tal, men ikke som selvstændigt felt. Dette ville ellers være relevant både for den seriøse evaluering af projektet og for den kommende diskussion om udfasning af CD'ere fra folkebibliotekerne.
Hvor er de andre?
Men andre kultursektorer satser jo også på web. Museer, teatre, kunsthaller, arkiver, musikhuse, uddannelsesinstitutioner og orkestre foruden de mange styrelser og organisationer, som kæder den offentlige kulturpolitik sammen.
Museernes årsberetninger indeholder som regel detaljerede oplysninger om besøgstal, ethvert skolebesøg, medarbejdernes artikler, udlån af audioguider, seminarer etc. For mange læsere af årsberetninger (hvis der er mange?), kan det forekomme unødigt detaljeret, men årsberetningerne er institutionernes mulighed for at give differentierede informationer om deres virke - så det ikke kun er det ene tal, der fremgår af Danmarks Statistiks årlige hitlister, der skal fortælle om det enkelte museum.
Når mange af institutionerne bruger omfattende ressourcer på web, burde effekterne i form af besøgstal, download, forespørgsler og henvisninger også dokumenteres. Det kan også være et redskab til benchmarking.
Stil krav, minister
Enkelte teatre er meget offensive i deres webstrategier. Det kan eksempelvis være ved at give uddybende skolemateriale, nyhedsbreve og direkte kommunikationsmuligheder. Statistik for dette kan give værdifuld merinformation ud over de banale tilskuertal. Altså: som skatteborgere får vi mere for kulturkronerne, hvis tilskuerne også bruger tid på teatrenes ekstra aktiviteter.
Sammenlægningen af Folketeatret og Det danske teater har fået navnet folketeatret.dk. Der arbejdes sikkert intenst i kulissen på at virkeliggøre fusionsideerne. Det kunne være spændende at få talmæssig belysning af, om det nye navn blot er et smart, tidsrigtigt påfund, eller om man vil nærme sig web 2.0-tidsalderen for alvor. Indtil videre handler den mest avancerede information om parkeringsforholdene.
Kulturinstitutioner kan ikke kun vurderes på tal. Men statistikken bør omfatte så mange af aktiviteterne som muligt. Kravene skal komme fra Kulturministeriet.
Tom Ahlberg ansvarshavende redaktør
Søndag Aften 08/2007
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
