Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
Oktober 2007
Spillet om egnsteatrene
Egnsteatrene er blevet denne sæsons kulturpolitiske stridspunkt. Søndag Aften går bag tallene.
- Staten bruger flere penge end nogensinde til egnsteatre.
- En lang række egnsteatre svæver i økonomisk usikkerhed.
Begge disse udsagn er korrekte. De danske egnsteatre er i
den paradoksale situation, at der både bruges flere penge
til formålet, og at fremtiden er overordentligt usikker.
Bag dette paradoks ligger et par års politiske diskussioner, kommunale satsninger, behov for statslig styring - og svært forståelig talgymnastik.
Den danske egnsteatermodel er baseret på, at teatrene får
lokal, kommunal støtte, som refunderes af Staten. Den statslige
refusion har i en lang årrække været 50%. Dette foreslog Kulturministeren
ændret til en rammestyring, som ville give en variabel refusionsprocent
til kommunerne i Finansloven for 2006. Det brede politiske
forlig om Finansloven for 2006 fjernede dog forslaget om rammestyring.
I stedet blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skulle komme
med forslag til forbedringer af ordningen. Arbejdsgruppens
rapport blev fremlagt april 2006 og blev positivt modtaget.
Arbejdsgruppen fastholdt refusionsordning, men forslog en
række andre ændringer, mest kontroversielt, at der skulle
ansættes statslige konsulenter til at vurdere egnsteatrenes
virksomhed.
Rammestyring vedtaget
Ved Finansloven for 2007 besluttede regeringen sammen med Dansk Folkeparti at
omlægge refusionsordningen til rammestyring. Dette blev mødt
med voldsomme protester, både fra teatermiljøer og fra de
politiske partier, som var med i stemmeaftalen om Finansloven
for 2006, men ikke i Finansloven for 2007.
"Det er ren skræmmekampagne, når det påstås, at der allerede mangler penge i 2008. Vi har på finansloven for 2007 skaffet nye penge til ordningen, så det nuværende niveau for egnsteatre kan fastholdes og udvikles i de kommende år",
sagde kulturminister Brian Mikkelsen i november 2006.
Et udsagn han nok fortryder, idet han i august 2007 var nødt til at love en ekstra
tipsbevilling på 4,5 mio. kr. i 2008 til at sikre egnsteatrene
i dette år. Ekstrabevillingen på 4,5 mio. kr. er formuleret
som en overgangsløsning.
Den konsulentordning, der blev foreslået i april 2006 af arbejdsgruppen,
har nydt politisk tilslutning, men er blevet væsentligt forsinket.
Man planlægger at ansætte konsulenter fra begyndelsen af 2008
- og de skal finansieres af tipsmidlerne. I hvert fald fremgår
det af et notat fra Kulturministeriet, at konsulenterne er
finansieret af tipspenge i 2008-2011 - en usædvanlig langstrakt
tipsbevilling.
Og 2009?
Med de 4,5 mio. kr. som ekstra bevilling i 2008, synes egnsteatrene at kunne være sikre på at kommunerne får 50% refusion i 2008. Dermed er usikkerheden dog ikke væk, idet der ikke er aftaler om 2009.
Dette giver en række usikkerheder. Med til at komplicere rammediskussionerne
er, at aftaler om egnsteatre almindeligvis indgås for 3-årige
perioder. Et teater og en kommune er derfor almindeligvis
sikret økonomi for disse 3-årige perioder. Ifølge teaterlovsændring fra maj 2007 kræves
fremover 4-årige driftsoverenskomster. Der foreligger dog
endnu ikke nogen bekendtgørelse til at sikre dette. Kulturministeriet
indgår derfor fortsat 3-årige aftaler.
Den primære usikkerhed for 2009 handler om, hvor stor den
samlede ramme bliver for de teatre, der skal have fornyet
kontrakterne fra 2009 (om de 4,5 mio. kr. føres videre - og
om dette beløb vil være nok for at opnå en refusion på 50%).
Den sekundære usikkerhed handler om, hvorvidt de teatre/kommuner,
som får del af ekstrabevillingen på 4,5 mio. kr. i 2008 -
også får videreført en refusion på 50% i de efterfølgende
år.
Den tredje usikkerhed handler om nye egnsteatre. Hvis der er rammestyring, går refusion til teatre/kommuner
i realiteten fra allerede etablerede egnsteatre. Der er 4-5 nye egnsteatre på vej (Roskilde, Helsingør, Næstved, Slagelse og Kolding). Der er 12 etablerede egnsteatre, som skal have fornyet kontrakt fra 2009. Hvis disse teatre skal indgå i egnsteaterordningen fra 2009 - og der er rammestyring - vil refusionsprocenten blive overordentligt lav i 2009. Man kan i princippet forestille sig, at de 12 gamle teatre skal betale for de 5 nye.
Kan man rammestyre egnsteatre?
Rammestyringen vil i kombination med flerårige bevillinger give strukturelle finansieringsproblemer.
Foruden at det vil kunne give anledning til aldeles uhensigtsmæssige
taktiske overvejelser: hvilket år kan det mon bedst svare
sig at etablere et egnsteater i vores kommune? Ligesom etablerede
egnsteatre vil have en usmagelig taktisk fordel i at slippe
for nye konkurrenter - lige i "deres år".
Set fra statslig side har rammestyring den fordel, at kommunerne bliver usikre på refusionen og dermed deres reelle udgifter. Dermed kan Staten bremse tilgangen af nye egnsteatre. Denne usikkerhed vil dog være en voldsom irritation for de kommuner, som allerede har veletablerede egnsteatre. Det kan blive en irritation, som bliver dyr for Staten i tillidsforholdet og samarbejdet med kommunerne. I den sammenhæng er det muligvis småpenge Staten forsøger at spare - uden at man hidtil har haft held til at spare pengene og i stedet konstant er i oppositionens skudlinje på dette felt.
I Finansloven for 2006 blev der i alt brugt 54 mio. kr. til
egnsteatrene. I Finansloven for 2007 anvendes i alt 82,5 mio.
kr. til egnsteatre, heraf indgår de 30,6 mio. kr. blandt Kulturministeriets
rammebevillinger til kulturaftaler med kommunerne. Ud af de
82,5 mio. kr. stammer 15,7 mio. kr. fra de tidligere amtslige
tilskud til egnsteatrene.
Ifølge Finanslovsforslaget for 2008 er den samlede statslige
støtte 83,0 mio. kr. Hertil kommer den forventede tipsmerbevilling
på 4,5 mio. kr. (alle ovennævnte beløb er angivet i løbende
priser).
