Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
November 2007
Kulturens
valgprogrammer
Hvad vil partierne i kulturvalgkampen? Søndag Aften gennemgår de kulturpolitiske forslag.
Mange har hævdet, at
Kulturminister Brian Mikkelsen var usædvanligt hurtigt klar
til valgkampen, ja faktisk at han startede valgkampen, inden
valget blev udskrevet. Dette har nu ikke sat sig spor på de
Konservatives kulturprogram, idet teksten, her - 10 dage efter
valget blev udskrevet, fortsat blot er mumleteksten "Lorem
ipsum dolor sit etc." Dette kan naturligvis tolkes som
klassisk konservativ sprogpolitik, men næppe en tekst der
giver antydninger om ny
kulturpolitik.
Regeringspartneren Venstre giver heller
ikke plads til aktuelle kulturpolitiske markeringer, her må
man ty til det 2 år gamle kulturpolitiske oplæg (se Søndag
Aften Arkiv). Fra
dette oplæg er det værd at erindre forslag om revurdering af
de livsvarige ydelser i Statens Kunstfond, grundkurser
(svarende til de musikalske) i billedkunst og dans og drama
samt ønske om udvidede åbningstider på museerne.
Det er
dog næppe fra de to regeringspartier man skal forvente den
største kulturpolitiske fornyelse. De har jo haft 6 år til at
præge udviklingen.
Det er dansk
For regeringens
faste støtteparti, Dansk Folkeparti, er sproget dansk helt
centralt, eksempelvis er "en særlig indsats nødvendig i radio
og TV, hvor det danske sprog er undergået en vulgarisering".
Danske film- og teaterproduktioner skal kun have støtte, når
dansk er det dominerende sprog i produktionen. Det kongelige
Teater, landsdelsscenerne og symfoniorkestrene skal ligeledes
forpligtes til et dansk repertoire. Museerne skal passe
særligt godt på danske genstande. (Man kunne måske savne det
næste logiske skridt: at musikstøtte også kun gik til
udgivelser, hvor der blev sunget på
dansk?).
Kunststøtten fra Statens Kunstfond skal gøres
afhængig af, at de pågældende kunstnere ikke har væsentlig
kommerciel indkomst. Dette modsiges til en vis grad i samme
program, idet man under kultur- og erhvervspolitik skriver, at
"Støtten til kunstnere skal ses i sammenhæng med indtjeningen
ved den produktion, der skabes i kulturerhvervene". Kunstnere,
der tjener penge, skal altså ikke have statslige legater
(misundelse), hvorimod kunstnere, der sandsynligvis kan komme
til at tjene penge, skal have penge (investering).
Dansk
Folkeparti vil ændre støttesystemet, så de, der sidder i råd og
nævn, der giver støtte, udvælges af Folketingets partier i
forhold til partiernes størrelse (og ikke som nu, hvor der
dels er indstillinger fra faglige organisationer og
ministerudpegning). Man må forestille sig, at partiernes
diskussioner vil forgrenes ind i de kunstneriske udvalg,
ligesom Dansk Folkepartis repræsentant sætter sit præg på
arbejdet i Danmarks Radios bestyrelse.
Ind- eller udsyn
Blandt de
kulturpolitiske valgprogrammer finder man den mest tydelige
forskel mellem Dansk Folkeparti og de radikale. Dansk
Folkepartis kulturprogram understreger danskheden som et
gennemgående element, hvorimod de radikale indleder med at
ønske en kulturpolitik "som afspejler, at Danmark er en del af
verden". Så er den væsentligste kulturpolitiske modsætning
trukket op.
Ordvalget hos de radikale er aldeles
forskelligt fra Dansk Folkepartis. Her finder man ord som
pluralitet, kritisk offentlighed, demokratisk
proces, kreative og eksperimenterende,
mangfoldigt mediebillede og nuancerede
informationer. Det radikale kulturoplæg indeholder dog kun
signaler gennem denne sprogbrug og nogle generelle
kulturpolitiske retningslinjer om ytringsfrihed, demokrati og
armslængde.
SF's kulturpolitiske valgoplæg svarer i høj
grad til de radikales. Her er signalordene frit og
uafhængigt, mangfoldigt, demokrati,
kommercielle kulturindustri, armslængde og
ytringsfrihed. Det mest konkrete i SF's valgoplæg er,
at VK-regeringen ikke skal lykkes i forsøget på at svække
Danmarks Radio. Man må således forestille sig, at SF, hvis
partiet får magt, som det har agt, vil styrke DR's
økonomi.
Konkrete bud fra S
De mest
konkrete forslag i valgprogrammerne, finder man hos
Socialdemokraterne. Blandt de mange forslag finder man:
gratis adgang til større museer (udvidelse
af eksisterende ordning)
kulturskoler med undervisning i
billedkunst, dansk, drama og litteratur
"tidssvarende" åbningstider på
biblioteker
støtte til TV2-regionerne
50% refusion til egnsteatre
"kulturklippekort" for at få flere til at
benytte kulturtilbud, især tænkt til børnefamilier
Bogstart-program for 0-4-årige. Udsendelse
af 3 bogpakker.
Øget refusion til musikskoler
Nogle udtrykker ærgelse over, at kulturen fylder så
lidt i valgkampen. Partiernes samlede idérigdom og mere
principielle synspunkter giver ikke grundlag for de store
diskussioner. Typisk vil de væsentlige kulturpolitiske
diskussioner i en valgperiode handle om nye konflikter,
opståede problemer og forslag fra andre parter i den
kulturpolitiske debat.
