Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
November 2007
Hvis vi skulle bestemme
Partierne præsenterer deres kulturprogrammer. På Søndag Aften holder vi os ikke tilbage for at give vores bud på de vigtigste kulturpolitiske felter.
De politiske partier kæmper om magten og bruger selvfølgelig kulturpolitikken som en del af dette. Kulturpolitikken kommer derved til at underordnes andre, ofte taktiske, hensyn. Her på stedet er vi dejligt frie for smålige hensyn til øvrige politiske områder, endsige vælgernes forventninger. Her er vores bud til den kulturpolitiske dagsorden.
1. Tipspengene
I VK-regeringsprogrammet fra 2005 kom tipspengene for første gang nogensinde op til overfladen med løfter om at skabe gennemskuelighed og åbenhed. Men intet skete. Tværtimod: den eneste åbenhed er kommet som konsekvens af Søndag Aftens orientering. Det nye folketing får en ny chance.
2. Globalisering
Den kulturpolitiske dagsorden er ikke længere blot og bar national. EU får stigende
betydning også for kulturpolitikken. International kulturudveksling
tager til i omfang og dybde. Dele af kulturlivet bliver grænseløst.
En samlet kulturpolitisk strategi ud fra den globaliserede
virkelighed efterlyses. Inspiration kan hentes i Søndag Aften
arkiv.
3. Folkebibliotekerne
Alle er enige om, at Biblioteksloven fra 2000 gav et godt og vigtigt udgangspunkt for biblioteksudviklingen. I Folketinget har der været tiltagende kritik af de kommunale besparelser på bibliotekerne, som ikke svarer til Folketingets forventninger med de øgede bloktilskud begrundet i biblioteksloven. Samtidig har kommunerne skåret hårdt i antallet filialer.
Der er åbenlyst behov for, at stat og kommuner i højere grad
afstemmer forventningerne til folkebibliotekerne.
4. Teaterloven
Der er ikke gennemført en samlet dansk teaterlov siden 1989. Siden dengang er
Ny dans brudt igennem, ligesom Ny cirkus er på vej, små storbyteatre
er dukket op, ARTE er lukket, Det Kongelige Teater har fået
opera og nyt skuespilhus, Københavns Teater er ændret adskillige
gange, og kommunalreformen har ændret opgavedelingen. Der
er kort sagt brug for en ny teaterlov.
5. Statens Kunstfond
Hele verden ændres, undtagen Statens Kunstfond. Der gælder særlige, politiske
fredningsbestemmelser, som sikrer, at kunstfonden aldrig kommer
til debat. End ikke spæde forsøg på at foreslå armslængde
i Statens Kunstfond tages til følge. Kunstnerorganisationerne
er fint tilfredse med den manglende armslængde, og at områderne
fastholder den hidtidige magtdeling.
6. Kunst på tværs
Et af argumenterne for etableringen af Statens Kunstråd var, at der var behov
for at give støtte på tværs af kunstarterne, at flere og flere
yngre kunstnere arbejder uden faggrænser. Siden er de tværgående
midler nærmest forsvundet. Derved er det måske et problem
at forklare meningen med Kunstrådet. Men det er først og fremmest
et problem, at de yngre kunstnere, som vil arbejde på tværs,
tvinges til bureaukratisk kassetænkning.
7. Licensen
Medieaftalens udvidelse af licensen til også at omfatte PC'ere, mødte ikke stor
forståelse. Tværtimod, mange protesterede og føler det fortsat
urimeligt. Og et brud på skattestoppet. Senest ved næste medieaftale
må diskussionen om at afskaffe licensen og lade medierne finansiere
gennem skatterne genåbnes. Danmarks Radio argumenterer for
at licensen giver 4-års tryghed. Denne tryghed kan opnås ved
tilsvarende finanspolitiske aftaler.
8. Ophavsret
Grænserne mellem rimelig og urimelig brug af andres frembringelser ændres hele
tiden. Nye generationer af kunstnere har et friere forhold
til ophavsretten end ældre kunstnere. Til gengæld irriteres
flere og flere over de mange juridiske spidsfindigheder. Musikbranchen
var for få år siden særdeles aggressive for at stoppe enhver
diskussion om retten til privatkopiering. Musikbranchen nærmer
sig fælles erkendelse af, at de digitale udfordringer ikke
udelukkende løses af bøder og domstole.
9. Nettet
Siden 2001 har der ikke været forsøg på at samle erfaringer og udarbejde udviklingsstrategier for kunsten og kulturinstitutionernes anvendelse af nettet. Banen er fri og åben for en ny minister.
10. Forskning
Der bruges forbavsende få ressourcer på forskning i kultursektoren. Muligvis kan
disse års buzzword, oplevelsesøkonomi, bruges som murbrækker
for at skabe større opmærksomhed om forskning i kunst, kunstindustri
og kulturorganisationer. De statistiske redskaber til at belyse
kulturpolitik er tilsvarende svage. Selv en lille indsats
kan give store forbedringer, som også vil kunne mærkes i de
almindelige kulturpolitiske debatter.
