Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
December 2007
Privatisering af biblioteker
19 svenske biblioteker drives privat. Ofte er lokale foreninger trådt til, når biblioteker har været lukningstruet.
Den svenske forening, Bibliotek i Samhälle, har netop gennemført en samlet opgørelse over privatiserede svenske folkebiblioteker. Der har som bekendt altid eksisteret biblioteker med alternative driftsformer. Men i begyndelsen af 90'erne skyllede en udliciteringsbølge gennem svensk biblioteksvæsen, hvor dog langt de fleste privatiserede biblioteker efter nogle år igen blev overtaget af kommunerne.
Nu har bølgen fået ny styrke. I de senere år er en række biblioteker blevet overtaget af lokale foreninger, ofte efter politiske trusler om nedlæggelse. Der er hovedsageligt tale om mindre folkebiblioteksfilialer, i et enkelt tilfælde er det et skolebibliotek.
I en del tilfælde sker privatiseringen også som led i en overordnet
kommunalpolitisk strategi, eksempelvis har en del svenske
kommuner beslutninger om såkaldt "udfordringsret", hvor i
princippet hvem som helst kan udfordre en kommunal virksomhed
ved at melde om interesse for at overtage driftsopgaver. Herefter
igangsætter kommunerne et udrednings- og dokumentationsarbejde,
for at vurdere i hvilket omfang udfordringen er realistisk.
Ikke overraskende sker dette primært i kommuner med borgerligt
flertal.
Folkets Hus- og kirkebiblioteker
Ifølge Bibliotek i Samhälle er der for øjeblikket 19 privatiserede biblioteker, hvoraf en tredjedel er overtaget af lokale foreninger, som driver bibliotekerne på delvis idealistisk grundlag. Enkelte steder er biblioteker overtaget af det lokale Folkets Hus (som har en væsentligt stærkere tradition i Sverige, men som ikke har den politiske neutralitet, der traditionelt kendetegner offentlige biblioteker).
Det enlige skolebibliotek ligger i Rosersberg ved Stockholm og har samtidig lokal folkebiblioteksfunktion. Dette skolebibliotek drives af Svenska Kyrkan, har en ansat og derudover frivillige medarbejdere.
I en lang række kommuner er planer om yderligere forsøg med udlicitering. De nuværende 19 private folkebiblioteker kan hurtigt blive til det dobbelte antal.
Et sammenhængende biblioteksvæsen?
Foreløbig må de privatiserede svenske biblioteker ses som enkeltstående eksperimenter. Der foreligger endnu ingen forskning, som vurderer hvilken betydning privatisering får for eksempelvis oplevelsen af bibliotekernes neutralitet og alsidighed eller forskellige brugergruppers adgang.
Skævvrides den offentlige opgave for at sikre bedst mulig
økonomi - også selv om formålet ikke er profit? Skævvrides
alsidigheden af, at frivillige medarbejdere kommer fra bestemte
interesseorganisationer? Kan man fortsat tale om et sammenhængende
biblioteksvæsen, når de økonomiske interesser bag bibliotekerne
ikke længere er sammenhængende. I Linköping vil man udlicitere
hele ni filialer fra 2009 - vil ud-liciteringen
føre til, at de ud-konkurrerer hinanden?
