Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


December 2007


Cultur Clip 12/2007


Lobbylisten
Folketingets partier har blandet kortene. Her er listen over partiernes kulturordførere:

  • Venstre: Troels Christensen (og en lang række under-ordførere på film, medie, teater etc.)
  • Socialdemokraterne: Mogens Jensen
  • Dansk Folkeparti: Karin Nødgaard
  • SF: Pernille Frahm
  • Konservative: Henriette Kjær
  • Det Radikale Venstre: Simon Emil Ammitzbøll
  • Ny Alliance: Malou Aamund (ikke medlem af Kulturudvalget)
  • Enhedslisten: Per Clausen

Russisk filmbutik
Det er ikke kun musikindustrien, der har et ondt øje til de russiske myndigheder. Snart kan vi sikkert også forvente internationale sagsanlæg mod den russiske filmbutik zml.com. Her finder man for øjeblikket 1.500 film, der kan downloades til lave priser. Film i DVD-kvalitet koster typisk 3-5$, i iPod kvalitet endda billigere. Filmene er uden kopibeskyttelse. Hovedvægten af film er de nyere amerikanske biograffilm. Der er sølle 7 dokumentarfilm, alle i den populære ende (Jackass, Super SizeMe , Fahrenheit 9/11).

Højt at flyve i Birmingham
  Verdens første såkaldte VerTiPlex forlystelsescenter skal stå færdigt i Birmingham i 2010. VTP200 bliver en 200 m høj forlystelsespark, især for de som kan lide farefulde oplevelser. Eksempelvis kan man få lov til at vandre udenpå tårnet, 115 m over jorden, klatre ad det øverste tårn fra 115 m til 200 m, eller Gigant Bungee 113 m i frit fald. Desuden er der klatrevægge, flysimulatatorer udenfor tårnet - og 15 restauranter og hotel.

Ekstra egnsteaterbevilling på Finansloven
Inden valget blev udskrevet havde Kulturministeren indstillet til Folketingets finansudvalg, at der skulle bevilliges ekstra 6 mio. kr. til egnsteater-refusioner fra tipsmidlerne i 2008. På grund af valget kom forslaget ikek til behandling. Nu er planen, at genfremsætte forslaget som en del af selve finansloven, fortsat med finansiering fra tipsmidlerne.

Ærkebispens museum i Köln
Det lyder næppe som det mest sexede og moderne: Ærkebispens museum i Köln, Kolumba. Men tag ikke fejl, det nyistandsatte museum tegnet af den schweiziske arkitekt Peter Zumthor, er afgjort en rejse værd. Arkitekturen kombinerer ruinerne af den sengotiske kirke St. Kolumba, kapellet “Madonna i Ruinerne” bygget efter 2. verdenskrig, arkæologiske udgravninger fra 70'erne og det nye bygningsværk af Zumthor. Museet har en sjælden samtænkning mellem de mange værker, deriblandt en stor samling religiøs kunst, værker af Joseph Beuys, Salvador Dali og Andy Warhol (for at nævne nogle af de kunstnere, som ikke umiddelbart giver religiøse associationer) og selve arkitekturen.

Franske fildelere skal passe på
Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, har i en tale den 23. november lagt op til langt strammere kurs mod fildelere. Internetudbydere skal tvinges til at registrere kunders brug af internet. De kunder, som har megen trafik, skal undersøges for evt. downloading fra fildelingsnetværk. En uafhængig instans under ledelse af en dommer skal først give de flittige netbrugere en advarsel, siden en til og til sidst lukkes deres netforbindelse. Game over. Forslaget får lutter roser fra den internationale musikindustri, hvorimod franske forbrugerorganisationer ser det som et indgreb i den personlige frihed.
I dansk sammenhæng må man sige, at forslaget vil være nyttesløst al den stund vi er langt fremme med digitalisering af offentlige forvaltninger, hvor eksempelvis alle skattepapirer udelukkende skal findes på nettet. Udelukkelse fra nettet vil reelt gøre folk fredløse.

Klassisk mp3-katalog
Vælg mellem hele 24.000 klassiske albums og bokssæt i Deutsche Grammophons nye mp3-butik, DG Web Shop. Blandt de mange titler er 600, som ikke længere kan fås i andre formater. Albums koster typisk 11-12 €/$ (med nuværende kurser er det altså betydeligt billigere at købe i $ - begynderfejl?). Enkelttracks koster fra 1,30 €/$ og opefter, så det altid er billigere at købe et helt album end enkelttracks. Al musik sælges som mp3-filer (320 kb) uden rettighedsbeskyttelse.

Forlag snyder med miljømærkning
Ifølge branchemagasinet Svensk Bokhandel, har de to svenske forlag Bazar og Ordfront snydt med miljømærkning af aktuelle klimadebatbøger. Eksempelvis har Bazar udgivet klimakatastroferomanen Svärmen på 850 sider. I bogen hævder man, at den er trykt på FSC-mærket papir. Det er den bare ikke. Det svenske FSC-kontor har endnu ikke besluttet, hvilke konsekvenser den falske varemærkning skal få. Tilbagetrækning af hele oplaget nævnes som en mulighed, eventuelle retslige konsekvenser vil blive varetaget af den internationale FSC-organisation.

Søndag Aften 12/2007

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

 

CulturClip arkiv:

Clip november
Clip oktober
Clip september
Clip august
Clip juni
Clip maj
Clip april
Clip marts
Clip februar
Clip januar
Clip december 2006


Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007



 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.